- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
731

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pandurer - Pandæmonium - Panegyrik. — Panegyrist - Pangenesis - Panik, se under Pan - Panin, Nikita Ivanovitsch, Greve. — Grev Peter Ivanovitsch Panin. — Grev Viktor Nikititsch Panin - Panis. — Panis et Circenses. — Panisbrev - Panizzi, Antonio - Pankreas, d. s. s. Bugspytkjertelen, se und. Bug - Pannonien - Panoska, Theodor - Panopea - Panorama - Panser, Harnisk, Kyrads. — Panserskjorter. — Panserbrydere. — Panserkanon. — Panserkassemat. — Panserplader. — Panserskibe. — Pansertaarne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Panduiti

Pandurer, i det 17de og 18de Aarh.
Benævnelse paa en til en østerrigsk Armé hørende
Slags irregulære Tropper, der rekruteredes fra
Sydungarn og nu er afskaffet.

Pandæmonium, i den senere græske Oldtid
et til samtlige Halvguder eller Dæmoner indviet
Tempel; i den kristelige Mystik ogsaa Indbegrebet
af alle overnaturlige, især onde Væsener,
fortrinsvis Satans Rige.

Panegyrik, Lovtale over en Person eller Ting.
Panegyrist, en, der holder Lovtaler, en
Lovpriser, Beundrer.

Pangenesis, en af Darwin paa
Embryologiens Omraade opstillet Hypothese, ifølge hvilken
det er selve Cellerne, som frembringer nye
Organismer.

Panik, se under Pan.

Panin, Nikita Ivanovitsch, Greve, russisk
Statsmand, f. 1718, d. 1783, blev 1747 Gesandt
i Kjøbenhavn og 1749 i Stockholm og udnævntes
ved Katharina den andens Tronbestigelse 1762 til
Statsminister. I denne Stilling havde han stor
Indflydelse paa Udenrigspolitiken, idet han var
den hovedsagelig medvirkende til Krigen med
Tyrkiet, Byttet af Holsten mod Grevskaberne
Oldenburg og Delmenhorst, den bevæbnede Neu
tralitet o. s. v. Han gjaldt for Hovedrepræ
sentanten for det preussiste System i det rus
siste Kabinet. — Hans Broder Grev Peter
Ivanovitsch Panin
, f. 1721, d. 1789, ud
markedc sig i Syvaarskrigen, kommanderede 1770
i Krigen mod Tyrkerne og indtog Vender samt
undertrykte 1775 Pugatschevs Opstand. — Hans
Sønnesøn Grev Viktor Nikititsch Panin,
f. 1800, d. 1874, var en Tid Chargé d’affaires i
Orækenland, blev derpaa Statssekretær og var
1840—62 Justitsminister. 1860 fik han det
Hverv at lede Arbeiderne inden den Komité,
som redigerede Loven om Livegenskabets
Ophævelse. 1864—67 var han Generaldirektør i det
keiserlige Kancelli for Lovgivnings og indre
Anliggender.

Panis, lat., Brød. — Panis et Circenses,
??Brød og Cirkuslege". — Panisbrev, d. e.
Brødbrev, tidligere i det tyske Rige en af Keiseren
udstedt Anvisning, ifølge hvilken et Kloster eller
en anden geistlig Institution havde at forsørge en
bestemt Person for et vist Tidsrum eller paa
Livstid.

Panizzi, Antonio, berømt Bibliothekar, f.
1797 i Italien, d. 1879, var først Advokat og
deltog 1821 i den piemontesiste Revolution, hvor
ester han in contumaciam blev dømt til Døden
og hans Formue konfisteret. Som Flygtning
levede han nu først i Schweiz, derpaa i Eng
land, hvor han 1828 blev udnævnt til Professor
i italiensk Sprog og Literatur ved Universitetet i
London. 1831 blev han Hjelpebibliothekar ved
Britisk Museum og 1837 Kustos for dettes
Afdeling af trykte Bøger. 1856 blev han Muséets
Overbibliotekar, fra hvilket Embede han 1866
tog sin Affied. Han var den, som mest bidrog
til at ordne det uhyre Bibliothek og bringe det i
en saadan Stilling, at det medrette kunde
betragtes som Verdens første Indretning i sin Slags.
Han udgav en italiensk Grammatik og Læsebog
samt besørgede kritiske Udgaver af flere klassiske
italienske Forfatteres Verker.

Pankreas, d. s. s. Bugspytkjertelen, se und. Bug.

Pannonien, en gammel romersk Provins,
som omfattede det nuværende Ungarn hinsides
Donau, Slavonien, en Del af Bosnien samt
Strækninger af Kroatien, Krain, Steiermark og
Nedreøsterrige. Beboerne var Pannonier, et Folk
af illyrisk Stamme.

Panoska, Theodor, tysk Arkæolog, f. 1801, d.
1858, studerede i Berlin, besøgte derpaa Rom,
Sicilien og Paris og habiliterede sig 1827 som
Docent i Berlin, men begav sig derpaa atter til
Paris og Italien og ledede 1829 Udgravningerne
i Nola. 1834 vendte han tilbage til Tyskland
og blev 1844 udnævnt til Professor i Berlin.
Han har offentliggjort et stort Antal Skrifter og
Afhandlinger, væsentlig over den græske og
romerske Kunstarkæologi.

Panopea, en af Planetoiderne.

Panorama, et Rundmaleri, der forestiller et
Landstab, en By eller lign., og som er saaledes
anbragt rundt Væggene af en dertil bestemt
cirkelformet Sal, at Tilskueren, naar han befinder sig
i Salens Midte, kan overskue Billedet, som om
han saa Gjenstandene i Naturen.

Panser, Harnisk, Kyrads, Dækvaaben til i
Krigen at beskytte Legemet, navnlig Overkroppen
mod Hug og Skud. I Oldtiden og
Middelalderen anvendtes i stor Udstrækning Pansere, først
af flerdobbelt Lærred eller Læder, forsynede med
Skjel eller Ringe af Metal (Panserskjorter),
senere af Bronce og Jern. I den nyere Tid har
Indførelsen af Ildvaaben gjort Pansere overflødige;
dog benyttes endnu i enkelte Arméer af det tunge
Rytteri og Sappørerne enslags Pansere eller
Kyradser af Jern- eller Staalplader. —
Panserbrydere kaldes det sværeste Kyst- og Marineskyts,
bestemt til at udskyde Spidsprojektiler af Staal
eller haardstøbt Jern (panserbrydende Projektiler)
mod pansrede Skibe eller Befaestningsanlcrg. De
er ftedse tiltagne i Størrelse; de stprste veier for
Tiden ca. 100 Tons og udstyder Projektiler af
indtil 1000 kg. Vegt. — Panserkanon kaldes
en af Krupp konstrueret Kanon, hvis Munding ved
en paa Hovedet fastet Kugle dreibart hviler i en
> Panserkasfemats Brystvcern. Denne Kanon har
saaledes intet TilbagelM efter Skuddet, og dens
Affutage bestaar kun af de fornødne Mekanismer
for Høide- og Sideretning. — Panserkassemat
paa Skibe eller Landbefæstninger er et ved
Panserplader eller ved Murverk med Skjolde af
Panserplader dækket Kanonemplacement. —
Panserplader kaldes tykke Plader, oprindelig valsede af
Smedejern, bestemte til at modstaa Virkningen af
fvcrre Projektiler. De fabrikeres ogsaa af Staal
eller af Staal og Smedejern i Forming
(compound-plates) og fæstes ved Bolte enten direkte til
Spanterne eller med en mellemliggende Bakning
af haardt Træ samt en Inderhud af tyndere
Jernplader. De anvendes enten som enkelte Plader eller
flere Lag. — Panserskibe, Krigsskibe, som ved
Beklædning af Panserplader er beskyttede mod
siendtligt Skyts’s Virkninger. Den første, som
byggede denne Slags Skibe, var Keiser Napoleon den
tredie, der under Krimkrigen 1854 benyttede sig
af svømmende Batterier, byggede af Træ og for
synede med 10 cm. tykt Panser. Idéen udgik
oprindelig fra den franske General Paixhans.
1859 byggedes i Frankrige den første




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0733.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free