- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
735

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papir. — Papirmasse - Papirius eller Papisius. — Lucius Papirius Cursor (d.e.). — Lucius Papirius Cursor (d.y.). — Gajus Papirius Corbo. — Gnejus Papirius Carbo - Papirmorbærtræ - Papirpenge - Papirsnekke - Papisme. — Papist - Pappenheim, Gottfried Heinrich von. — Pappenheimere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

PappenheimPapirius 735

1882 12 Papir, og Papfabriker, af hvilke de tre var
forenede med Træmassefabriker og at betragte som
Appendixer til disse. Disse 12 Fabriker
beskjeftigede tilfammen 846 Arbeidere. — Papirets Rolle
i Nutiden er saa stor, at det hører til de i
allerstørst Udstrækning benyttede Materialier paa de
mest forskjellige Felter. Fra oprindelig kun at
vcere Skrivematermle har det gaaet over til ogsaa
at benyttes i en Masse forskjellige andre Retnin
ger. Som Pap (dannet ved Sammenpresning
af et Antal vaade Papirark) tjener det foruden
til egentligt Paparbeide i den nyere Tid ogsaa
bl. a. til Fremstilling af saadanne Gjenftande som
lernbanehjul og flal til dette Brug have vift fig
varigere end Jern. I de Masiatifie Lande Kina
og Japan, hvis Papirfabrikation staar meget h^it,
anvendes Papiret i ikke liden Udstrcrkning til
Klcrdningsstykker. — Papirmasse, Papier mâché,
en Plastisk Masse af grovmalet Papirstof, tilsat
med Gibs, Kridt o. s. v. samt en LimopWning.
Denne Masse presses i Former til de forskjelligste
Ting, Ornamenter, Dukkehoveder og andet LegetFi
o. s. v. De af Papier mâché forfærdigede Sager
kan males og poleres; de er Gjenstand for en ikke
ubetydelig Industri.

Papirius eller Papisius, en bekjendt
gammelromersk Slægt, til hvilken der baade hørte
patriciske og plebeiiske Familier. — Lucius
Papirius Cursor
udmcrrkede sig i hpi Grad som
Feltherre mod Samniterne og var fem Gange
Konsul samt to Gange Diktator. Hans Søn
Lucius Papirius Cursor, udmærkede sig
ligeledes mod Samniterne, som han 272 f. Kr.
bragte ganske under romersk Herredømme. —
Gajus Papirius Carbo var en Ben af Ti??
berius Gracchus og sik 131 f. Kr. som Folketri
bun sat igjennem en Lov (Lex tabellaria), som
fastsatte skriftlig og hemmelig Afstemning ved
Behandlingen af Lovfager. Senere git han over
til Optimaternes Parti, men blev anklaget som
Deltager i Gracchus’s Planer og gik i Exil. —
Gnejus Papirius Carbo var en Tilhænger
af Marius og var dels sammen med Cinna, dels
med den yngre Marius gjentagne Gange Konsul.
Slagen af Metellus og Pompejus blev han dræbt
paa Flugten.

Papirmorbærtræ (Broussonetia papyrifera),
et Træ af Figenfamilien, dyrkes i Kina og Japan
for sin Basts Skyld, hvoraf der forfærdiges en
meget stærkt Slags Papir.

Papirpenge er ved Siden af de egentliae
Penge (Mynt) et i den senere Tid i stor Udstrcrk
ning benyttet Reprcefentativ for disse. Papir
pengene udstedes enten af Staten eller af offentlige
Banker, som dog for det meste ftaar under Statens
Opsyn. Seddelen er paatrykt Angivelse as den Sum,
som den stal representere. Denne Sum kan i de
fleste Tilfcrlde (saaledes ved alle af Norges Bank
udstedte Papirpenge) naarsomhelst mod Seddelens
Afievering krceves udbetalt i Metal; undertiden
er dette ikke Tilfcrldet, og Pengesedlerne gaar og
gjelder da kun i Kraft af et af Staten udftedt
Paabud om, at de stal antages som Betalings
middel lige med Mynt. Eiendommeligt for Pa
pirpengene i Modscrtning til andre Statspapirer
er det, at de uden videre kan gaa over fra en
Haand til en anden, da de altid lyder paa Ihoende
haveren, samt at de hverken betinger Rente eller

Diskonto. Gjeldsbreve, som lyder paa Ihænde
haveren, er, selv om de ikke bærer Renter og kan
fordres indlMe paa Anfordring, ikke Papirpenge,
naar de ikke ved Lov er gjorte til tvunget Be
talingsmiddel, og enhver anden end Udftederen
llltsaa kan negte at modtage dem. Et (offentkgt
eller privay Bankinstitut kan, naar det styres
godt. uden Fare udstede Pengesedler til et be
tydeligt sterre BelM, end dets Beholdning af
crdle Metaller gaar op til. Det er nemlig i hpi
Grad usandsynligt, ja omtrent umuligt, at alle de,
som indehar Bankens Papirpenge, paa en og samme
Tid indfinder sig for at faa dem ombyttede mod
Mynt. — Papirpenge stal efter enkelte Beretninger
have existeret allerede i det gamle Ægypten og
Karthago (i Form af Læderftykker o. lign.), men
efter al Sandsynlighed er Kineserne at betragte
som deres Opfindere. I teknisk Henseende
frembyder Forfærdigelsen af Papirpenge mange
Vanskeligheder, da det gjelder om at overvinde den
uheldige Egenskab, at Materialet er saa let
forgjængeligt; man benytter derfor stedse særdeles
stærkt, haandgjort Papir. Desuden er
Papirpengene endnu mere end Mynt udsatte for at
eftergjøres, hvorfor de maa indrettes saaledes, at dette
bliver saa vanskeligt som mulig. Foruden at
benytte Papir med et bestemt Bandmcerke maa
man derfor ogsaa udarbeide de til Trykningen
anvendte Plader (Kobber- eller Staalstik) saa
omhyggeligt og fint, at det bliver vanskeligt for
Falskmyntnere at gjøre dem aldeles nøiagtig efter.
Endelig forsynes hver af de til en bestemt Serie
hørende Sedler med sit særskilte Numer og
undertegnes af dertil ansatte Funktionærer ved den
Anstalt, der udsteder dem.

Papirsnekke (Argonauta), en Slægt af
Blækspruter med otte Arme, hvoraf to brede, der
tjener som Seil. Hunnen har en hvid, meget
tynd og halvt gjennemfigtig Skal, der ligner et
Sneglehus og sandsynligvis tjener til at beskytte
Æggene.

Papisme, af lat. Papa, d. e. Pave,
Pavedømme. — Papist, Tilhænger af Pavedømmet.

Pappenheim, Gottfried Heinrich von, berømt
keiserlig Feltherre i Trediveaarskrigen, f. 1594, d.
1632, tilhørte en gammel schwabisk Adelsslægt.
Han gik 20 Aar gammel over til den katholske
Kirke og søgte nu enhver Anledning til at faa
lagt sin Iver for sin nye Tro for Dagen. I
Slaget ved Prag 1620 viste han stor Tapperhed
og blev 1623 af Keiseren udnævnt til Chef for
et Regiment Kyrassérer, de berømte
Pappenheimere. 1623—25 kjæmpede han med disse i
Spidsen for Spanierne i Lombardiet, dæmpede
1626 Bondeopstanden i Øvreøsterrige, hjalp
derpaa Tilly med at beseire Kristian den fjerde og
havde den væsentligste Del i Magdeburgs
Erobring, ved hvilken Leilighed han og hans
Tropper gjorde sig skyldige i de skjændigste
Grusomheder. Derpaa fulgte han Tilly til Leipzig
og foraarsagede ved sin Ubesindighed, at
Slaget ved Breitenfeld mod de forenede Sachser
og Svensker tabtes; efter Tillys Død
forenede han sig med Wallenstein, hjalp ham med
at erobre Leipzig og Sachsen og deltog 1632 i
Slaget ved Lützen, hvor han blev dødelig
saaret. Han var overordentlig tapper, men af
indskrænkede Aandsevner; af sine Soldater, hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free