Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paris (Hovedstad) - Paris, Louis Philippe Albert d’Orleans, Greve af - Paris, Alexis Paulin. — Gaston Bruno Paulin Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paris
afholdtes. Ogsaa paa Sydsiden af Seinen er Byen
omgiven af Bulevarder; ved disse ligger Ob
servatoriet samt Luxemburghaven med Palais
Luxembourg, der indeslutter en Samling af nyere
Maleres Verker. — Af høiere Læreanstalter og
videnflabelige Indretninger findes mange i Paris;
deriblandt stal ncrvnes det gamle Universitet I.a
sorboniis med et theologifl og et filologisk Fa
kultet, Collége de France (s. d.), en medicinsk og
en juridifl Skole, den ber??mte polytetnisie Skole
samt de mange videnstabelige Samlinger, as hvilke
de fleste i det foregaaende er nævnte. Af Kunft??
anstalter mcrrkes ftrft og fremst de mange Thea??
tre (over 50), som gjFr Paris til den dramatiske
Kunsts Hovedscede i hele Verden. Det berMtefte
er det gamle Théätre français, der udleder sin
Oprindelse fra Molières Tider; her skilles det
klassiske Repertoire samt de fortrinligste nyere Ar
beider paa det reciterende Dramas Omraade.
Det musikalfle Drama dyrkes i den store Opera
og i Opera eniui^us, hvilke begge ligesom Théâtre
français nyder Tilfiud as Staten. Det recite
rende Drama representeres endvidere af Odéon,
Gymnase m. fl. Et stort Antal Theatre dyrker
udelukkende Operetten, Vaudevillen og Féeriet.
— Paris staar paa Industriens Omraade over
ordentlig HM. Isoer forarbeides her allehaande
Luxusgjenstande o. lign. til en Fuldkommenhed
som Paa intet andet Sted i Verden. Der findes
forholdsvis langt flere mindre Verksteder eno
sterre industrielle Anlcrg. Handelen er ligeledes
soerdeles livlig, og ingen By kan opvise flere
vragtfulde og smagfuldt arrangerede Butiker.
Ber??mte er de store Centralhaller, hvor Handelen
med Levnetsmidler har sit Hevedscrde. Handelen
med ??blandet og de franske Provinser lettes ved
Adgangen til Skibsfart paa Seinen samt ved de
mange Jernbaner, der i Paris stader sammen
som i sit Knudepunkt. — Paris nævnes først paa
Cæsars Tid som Hovedstad i den galliske Stamme
Parisiernes Rige under Navn as Lutetia
Parisiorum. Byen laa da paa den ene af Seineøerne,
som Ccrsar 54 f. Kr. lod befcrfte efter her at have
holdt en Forsamling as de galliste Stammer.
Senere opholdt stere romerske Keisere, deriblandt
lulianus Apostata, sig oftere i Paris. 508 blev
Byen Chlodevigs Residens, og flere af de
merovingiske Konger tog ligeledes Ophold der; i denne
Tid voxede Byen hurtig i Folkemængde og
Velstand. Efter 845 blev den oftere indtagen og
plyndret af Normannerne, men forsvaredes 886
tappert af Grev Odo af Paris. Da Kapetingerne
987 kom paa Frankriges Trone, blev Paris deres
faste Residens. Fra det 12te Aarh. trak de lærde
Undervisningsanstalter Studerende til sig fra alle
Europas Lande; disse Skoler forlagdes til den
sydlige Seinebred (heraf Navnene l’Université og
Quartier latin). Under Filip August blev Ga
derne brolagte og Byen omgiven med Mure. Fra
og med Ludvig den fjortende residerede de franske
Konger indtil Revolutionen i det nærliggende
Versailles, men de vedblev dog at udvide og
forskjønne Paris. Ved Begyndelsen af dette Aar
hundrede talte Byen noget over ½ Million
Indbyggere, saa at den største Forøgelse af dens
Folketal skriver sig fra dette Aarhundrede. Under
det andet Keiserdømme paabegyndtes 1852 under
Ledelse af Seineprcrfekt Haussmann en storartet Om-
Paris
bygning af de i den indre By beliggende
Arbeiderkvarterer; der blev gaaet frem med liden Pietet
for de historiske Minder, men Byen vandt over
ordentlig i SkjMhed. 1859 fandt den store Ud
videlse Sted, hvorved Bygrcrndsen udftraktes lige
til Ringmuren. — Navnlig siden den fMste fran
ske Revolution har Paris faaet en Verdensbetyd
ning som ingen anden By. Det her rigt pulse
rende Aandsliv paa den ene Side og Byens ??be
stridte Herred??mme i alt hvad Elegance og Mo
der angaar paa den anden Side har paatrykket
hele det moderne Europa sit Stempel i sterre
eller mindre Grad. Af historiske Begivenheder
knytter manges Navne sig til Paris. Her kulmi
nerede den store Revolution; her stuttedes 1814
og 1815 den fyrste og den anden Pariserfred; her
foregik 1830 lulirevolutionen, hvorved den aldre
bourbonste Lime for bestandig sMtes fra Tronen
og Ludvig Filip blev Konge; her udbrød ligeledes
1848 Februarrevolutionen, der gjorde Ende paa
Ludvig Filips Regjering, hvorefter der i Juni s.
A. fandt et voldsomt Oprør Sted af de
socialistiske Arbeidere; her fuldbyrdede Napoleon den
tredie 1851 sit Statskup; her holdtes 1855, 1857
og senere 1867 og 1878 storartede
Verdensudstillinger; her sluttedes 1856 den Fred, som gjorde
Ende paa Krimkrigen; her proklameredes 4de
September 1870 den tredie franske Republik.
Kort efter indsluttedes Byen af Tyskerne; den
forsvarede sig tappert, men maatte paa Grund af
Mangel paa Levnetsmidler 28 Januar 1871
kapitulere. I Marts s. A. begyndte den blodige
Kommuneopstand, under hvilken en stor Del af
Stadens Bygninger gik op i Luer og mange
Mennesker omkom. I Mai blev
Regjeringstropperne endelig Herre over Opstanden, og dens
Ledere og Deltagere sendtes i tusenvis som
Deporterede til Ny-Kaledonien. Senere har Paris
under den tredie Republik gaaet fremad med
Kjcrmpestridt og forvundet de umaadelige Tab,
som Krigen og Kommunen havde foraarsaget.
Nationalforsamlingen, som efter Republikens
Proklamation havde holdt sine Møder i Versailles,
flyttede 1879 tilbage til Paris.
Paris, Louis Philippe Albert d’Orleans, Greve
af, Sønnesøn af Kong Ludvig Filip, Huset Orleans’s
nuværende Chef, f. 1838, blev efter
Februarrevolutionen opdragen i Tyskland og England,
kjæmpede under den amerikanske Borgerkrig i
Nordstaternes Armé og levede derpaa i England,
indtil han 1870 vendte tilbage og deltog i
Loirearméens Kampe mod Tyskerne. 1873 frasagde han
for sig og sin Familie alle Krav paa den franske
Trone til Fordel for Greven af Chambord (s. d.).
Siden dennes Død i 1883 er Greven af Paris
den bourbonske Æts Tronprætendent i Frankrige.
Som Forfatter er han optraadt med Skrifter om
den amerikanske Borgerkrig og de engelske
Arbeiderforeninger.
Paris, (udt. Pari), Alexis Paulin, fransk
Literaturhistoriker, f. 1800, var 1853—72 Professor
i middelalderlig fransk Literatur ved Collége de
France. 1824 udgav han som begeistret
Tilhænger af den romantiske Skole en „Apologi“ for
denne; senere oversatte han Byron. Hans
betydeligste literære Præstationer er imidlertid en Række
Udgaver af gammelfranske Literaturmindesmærker.
— Hans Søn <sp>Gaston Bruno Paulin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
