Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paris, Alexis Paulin. — Gaston Bruno Paulin Paris - Pariserblaat, se Berlinerblaat. — Pariserrødt. — Pariserlak, se Florentinerlak - Parish-Alvars, Elie - Parisienne (La) - Park - Park, Mungo - Parker. — Hyde Parker (d. æ.). — Hyde Parker (d. y.). — William Parker. — George Parker. — William Parker - Parker, Theodor - Parket - Parlament. — Parlamentarisk. — Parlamentarisk System
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ParlamentPariseiblaat 741
Paris</sp>, f. 1839, er en af Nutidens ypperste Forskere
paa det romanske SprogS Omraade og har paa
dette Felt offentliggjort en Rakke ypperlige Skrif
ter. I de senere Aar har han ogsaa beskjeftiget sig
med den sammenlignende Mythologi. Sammen
med P. Meyer har han siden 1872 udgivet det filolo
giske Tidsskrift „Romania“. S. A. efterfulgte han
sin Fader forn Professor ved Collége de France.
Pariserblaat, se Berlinerblaat. —
Pariserrødt, renset Mønje; ogsaa fint Polérrødt. —
Pariserlak, se Florentinerlak.
Parish-Alvars, Elie, berømt Harpevirtuos,
f. i London 1808, d. 1849, tilbragte Størstedelen
af sit Liv paa Reiser og bosatte sig 1847 i Wien,
hvor han levede til sin Død. Han strev ogsaa
værdifulde Koncerter, Fantaster og Ouverturer for
sit Instrument.
Parisienne (La), den af Casimir Delavigne
til Forherligelse af lulirevolutionen digtede Hymne
„Peuple français, peuple des braves“.
Park, en større, indhegnet Plads, bevoxet med
Gras og Træer og indrettet efter
Landskabsgartneriets Regler; ogsaa Fiskedam. I
Militærsproget forstaaes ved Park det Reserveforraad af
Vaaben, Ammunition o. desl., som transporteres
efter en Hær i Felten; ogsaa de til Transport af
Hærens Forraad benyttede Kjøretøier.
Park, Mungo, berMt engelst Afritareisende,
f. 1771, d. 1805, studerede Lagevidenflaben og
gik 1792 til Indien som Kirurg i det oftindiste
Selskabs Tjeneste. 1795 reiste han til Vestafrika,
ooholdt sig en Tid i et engelst Faktori ved Gam??
bia og gik derfra mod Bft under mange Farer
og Besvarliyheder, indtil han naaede Niger. Denne
Flod fulgte han derpaa mod Best til Mandin
goernes Rige, hvorfra han 1797 vendte tilbage
til Gambia. Efter sin Tilbagekomft til England
s. A. udgav han 1799 en scrrdeles interessant
Beskrivelse over sin Neise. 1801—5 uirkede han
som Lage i Skotland, men tiltraadte det sidft
ncrvnte Aar med 36 andre Europaere en ny
Afrikareise, idet han fra Goree trcengte ind i det
indre af Fastlandet. Efterat de fleste af hans
Ledsagere var dode, sendte han fra Riget Barn??
barra ved Niger sine Dagboger og Breve til
Gambia, byggede sig en Baad, med hvilken han
ledsaget af fire Europaere naaede Riget Haussa.
Her lod Kongen ham ved Bussa paa en Alod, han
seilede nedad for at finde Nigers Munding, over
falde af Bevabnede; under ForsFget paa at redde
sig ved Svpmning druknede han. Efterretningen
om hans Djsd bragtes 1806 af Slavehandlere til
de engelske Kolonier i Senegal.
Parker, en berømt engelst Sjøofficérsfamilie.
— Sir Hyde Parker, d. 1783, kommanderede
1781 som Biceadmiral den engelske Flaade i det
blodige SjMag mod Hollanderne ved Doggerbank.
1783 udnavntes han til Chef for den engelsk
indifle Flaade, men omkom s. A. paa Overreisen
ril Indien. — Hans SM, Sir Hyde Parker,
f. 1740, d. 1807, deltog med Udmarkelse i den
amerikanske Krig og blokerede 1782 de hollandske
Havne, kommanderede 1795 den engelske Flaade
i Veftindien og fik 1801 Overbefalingen over den
Flaade, der sendtes til BsterWen, og som bom
harderede Kjpbenhavn. (Bombardementet blev
dog udfM mod hans Billie af hans Nastkom.
manderende Nelson). Efter sin Tilbagekomst til
England blev han Admiral af det hvide Flag.
— Hans Fatter Sir William Parker, d.
1802, havde 1797 en væsentlig Andel i Seiren
ved St. Vincent. — Sir George Parker, f.
1766. d. 1847, fik 1807 Kommandoen over en
Eskadre i BsterMn og erobrede 1808 det danske
Linieskib ..Prins Kristian". 1814 blev han Kontre??
admiral, 1825 Viceadmiral og senere Admiral af
det r^de Flag. — Sir William Parker, f.
1781, d. 1866, udmcerkede sig allerede i en ung
Alder som Kaptein, blev 1830 Kontreadmiral og
kommanderede 1832 den engelske Eskadre i Tejo.
1835—41 var han Admiralitetslord og fik det
sidstnavnte Aar Overkommandoen over den mod
Kina udsendte engelske Flaade. Efter sammen
med det af Gongh kommanderede Troftftekorps at
have vundet flere Seire viste han sig med Flaaden
foran Nanking, da de kinesiske Sendebuds Freds
tilbud gjorde Eude paa Krigen. 1844 blev han
Chef for den engelske Flaade i Middelhavet og
blokerede 1850 de graske Havne. Senere var han
i lamgere Tid HavnekommandFr i Devonport;
1863 blev han Flaadeadmiral.
Parker, Theodor, amerikansk Prest, f. 1810,
d. 1860, studerede i Cambridge og blev 1836
Prest for en unitarisk Menighed i Roxbury. Fra
1840 udgav han sammen med Emerson, Bcownson
og Margaret Fuller Tidsskriftet „Dial“; de deri
forfegtede frisindede Anskuelser vakte saa stort An??
stpd i Nyengland, at han saa sig nM til at ned
lagge sit Embede og reise til Europa. Efter et
lanqere Ophold i England, Tyskland, Frantrige
og Italien, hvilte LandeS Svrog og Literaturer han
studerede. vendte han 1844 tilbage til Amerika og
blev nu kaldet til Prest i Boston, hvor hans
Prædikener samlede umaadelige Tilhørerskarer. Fra
1845 var han en af de mest fremragende Ledere
for det abolitionistiske Parti; Loven om flygtede
Slavers Udleverelse satte han sig praktisk imod,
idet han 1854 optog i sit Hus en fra sin Eier
flygtet Negerslavinde og nægtede at udlevere hende.
1859 gjorde han for sin Helbreds Skyld en ny
Reise til Europa, men døde i Florens n. A. Af
hans Skrifter kan isar markes „Critical and
miscellaneous works“ (1849) og „Ten sermons
on religion“ (1852).
Parket, Gulv, som er sammensat as Tavler af
kostbare og smukke Træsorter i forskjellige Mønstre;
i Theatre den Del af Tilskuerpladsen, som ligger
mellem Orkestret og Parterret.
Parlament, fr. Parlement, engl.
Parliament, af Middelaldersk Lat. Parlamentum, i
Frankrige tidligere Benavnelse paa enhver til
falles R??dslagning foranstaltet Forsamling, som
havde en offentlig Karaktér. Isar betegnedes med
dette Navn Pairsforsamlingen, som med Tiden
udvidedes til at danne en Rigsforsamling af hele
Adelen og Geistligheden. Omkring Midten af det
12te Aarh. udsiiltes af denne Rigsforsamling et
af Kongen nedsat Udvalg, som dannede en
Høiesteret. Ved Siden af de Baroner og Prælater, som
sad i denne Ret, indsattes ogsaa Hofembedsmænd
og Retskyndige, som lidt efter lidt bemægtigede
sig Forretningen og paatrykkede Parlamentet
Karaktéren af et kongeligt Overtribunal. 1302
omdannede Filip den fjerde Rigsforsamlingen til
Rigsstænderne, Generalstaterne eller
Generalstænderne (Etats genéraux) og stilte lovformelig den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
