Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Parlament. — Parlamentarisk. — Parlamentarisk System - Parlamentær. — Parlamentærskibe - Parleur - Parma - Parmenides - Parmenion - Parmentier, Antoine Augustin - Parmesanost - Parnassos, nu Liakura. — Lykoreia, nu Liakura - Parnell, Charles Stewart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parlamentet Paruell742
dømmende Magt fra disses Forretninger.
Parlamentet fik nu Sæde i Paris, medens 14
underordnede Parlamenter oprettedes omkring i
Provinserne. Parlamentet i Paris havde fra gammel
Tid af den Forrettighed, at de kongelige
Bestemmelser kun ved at indregistreres i dets
Protokoller fik Lovskraft; Kongen kunde imidlertid, naar
han personlig indfandt sig og afholdt et saakaldt
lit de justice paabyde en saadan Indregistrering.
Parlamenterne blev i Frankrige ophævede 1771 af
Kansteren Maupeou, hvilken Forholdsregel vakte
stor Forbitrelse, saa at Ludvig den sextende strax
efter at være kommen paa Tronen saa sig
nødsaget til at gjenoprette dem. Det viste sig dog
snart, at Parlamenterne ikke længer svarede til
Folkets Krav. 1788 afskaffedes de atter af
Ministeren Loménie de Brienne; vel blev de
gjenoprettede af Necker, men med Indkaldelsen af
Generalstænderne forsvandt de atter, hvorefter de ved et
Dekret af 1790 blev formelig ophævede. — I
England benyttedes Benaunelsen Parlament for
fyrste Gang 1272 forn Betegnelse for en Rigs
forsamling af Baronerne og Pralaterne. Her
lylkedes det imidlertid ikke Kongerne at nedsatte
Parlamentet til en blot kongelig Overret; tvert
imod udviklede det sig i Tidens LX lidt efter
lidt til den nuvcrrende engelske Folkereprafentation
med to Kamre (se Art. England). Med det en
gelske Parlament forenedes 1707 det skotske og
1800 det irske Parlament. — Parlamentarisk,
hvad der angaar et Parlament, en repræsentativ
Forsamling. — Parlamentarisk System eller
Parlamentarisme, det Princip i et Lands
Styrelse, at Ministrene i alle vigtigere Sager
maa verre enige med Folkereprafentationens Flertal
eller i modsat Fald trcrde ud af Regjeringen,
hvorefter nye Ministre maa vcelges blandt Natio
nalforsamlingens Flertal.
Parlamentær, i Krigen en Officér, som
sendes til Fiendens Øverstbefalende for at
underhandle med ham; Parlamentæren ledsages af
Trompetere og kjendes paa et hvidt Flag, der
bæres foran ham; ifølge international Skik og
Brug er han ukrænkelig. Tilsjøs benyttes
Parlamentærskibe, som fører Parlamentærflag.
Parleur (udt. Parlør), fr., Lærebog, der giver
Veiledning i at tale et fremmed Sprog.
Parma, tidligere et suverænt Hertugdømme i
Italien, bestod af Provinserne Parma og
Piacenza. Landet tilhsrte ftaa Romernes Tid det
cisalpinfle Gallien, delte efter det veftromerfle
Niges Undergang Lombardiets Skjebne, tom med
dette under de tyskromersle Keisere og indvikledes !
i Middelalderen under idelige Kampe for at hcrvde
sin Uafhcengighed i den blodige Strid mellem !
Guelferne og Ghibellinerne. Under de indre
Stridigheder tilrev efterhaanden forskjellige
Slægter, især Husene Este og Visconti, sig Magten;
i Begyndelsen af det 16de Aarh. bemægtigede
Ludvig den tolvte af Frankrige sig Parma og
Piacenza, som derpaa 1514 tom under den
krigerske Pave Julius den anden. 1545 gjorde Pave
Paul den tredie begge Stader til et HertugdMime
og forlenede dermed sin uægte Søn Pietro Luigi
Farnese. Da dennes mandlige Efterkommere 1731
uddøde. fit Don Earlos af Spanien, Filip den
femtes SM, der paa mpdrene Side var bestagtet
med den parmesansie Hertugslægt, Parma, som
han dog kort efter overlod Keiser Karl den sjette
som Vederlag for Neapel og Sicilien. 1748 af
traadte Maria Theresia Panna til Don Carlos’s
Broder Filip, hvis Efterkommere derpaa herfiede
indtil 1802, da Landet blev taget i Besiddelse af
- Franstmandene. Ved Pariserfreden 1814 og
Wiener-Kongressens Bestemmelse 1815 tilfaldt
Panna, Piacenza og Guaftella den forhenvcerende
Keiserinde af Frankrige, Erkehertuginde Marie
Lovise. Da hun d^de 1847, tilfaldt HertugdMmet
den hidtilvarende Hertug af Lucca, Karl den anden.
1848 udbr^d en Revolution, som nMte Herwgen
til at forlade Landet og kort efter til at abdicere;
hans SM og EfterMger Karl den tredie lod sig
i sin Politik ganfle lede af sin Yndling, Englan
deren Ward, og blev 1854 myrdet paa Gaden i
Residensstaden. Hans Enke fMe nu Regjeringen
under sin SMs Umyndighcd; hun forsagte ved
en imMekommende Politik at forsone Folket, men
da hun under Krigen mellem Sardinien og Frank
rige paa den ene Side og Bsterrige paa den an??
den 1859 erklarede sig for neutral, maatte hun
efter Slaget ved Magenta forlade Landet med
sine Bprn. Sammen med Modena og Romagna
dannede Panna nu Guvernementet Emilia, forn
efter en almindelig Folkeafstemning 1860 indlem
medes i det nye Kongerige Italien. — Nu er
Panna Navn paa en italiensk Provins, 3,239
km.² stor med 265,000 Indb. — Hovedstaden
Parma, ved Floden af samme Navn, har 46,000
Indb. og er scrrdeles smutt bebygget. Den er
Scrde for en Biskop, har et 1599 ’ grundet Uni
versitet med et astronomisk Observatorium, en
botanisk Have og ca. 400 Studerende, endvidere
et bifiopeligt Seminarium, en teknisk, en Kunft
og en Musikskole m. m. Industrien frembringer
ifcer vcrvede Sager af Silke og Uld.
Parmenides, en grcrst Filosof fra Elea, Ho
ttedrepraesentanten for den eleatiske Stoles Meta
fysik, kom paa sine aldre Dage ca. 450 f. Kr. til
Athen, hvor Sokrates larte ham at kjende. Han
agtedes i hele Oldtiden tM ikke blot som en be
tydelig Tanker, men ogsaa for sin adle Karakter.
Sin L??re nedlagde han i et didaktisk Digt, hvor
af nogle Brudstykter endnu er opbevarede.
Parmenion, en af Alexander den stores Felt
herrer, udmarkede sig i Krigen mod Perserne,
men myrdedes 329 paa Kongens Befaling.
Parmentier (udt. Parmangtie), Antoine
Augustin, berømt fransk Farmaceut og Agronom, f.
1737, d. 1813, gjorde sig isar fortjent ved at skaffe
Potetdyrkningen almindelig Udbredelse i Frankrige.
Senere beskjeftigede han sig med at forbedre Frem
gllngsmaaden ved Fabrikation af Druesukker samt
reformere Armelazaretvasenet. Ved sin Dsd var
han Generalinspettpr for Medicinalvasenet.
Parmesanost, en fed, velsmagende Ost, som
isar tilberedes i Omegnen af Lodi, og som har
faaet sit Navn efter Parma, hvor der tidligere
vor et Hovedoplagssted for Varen.
Parnassos, nu Liakura, bekjendt Bjerg i
Grakenland; den høieste Top, Lykoreia, nu
Liakura, er 2,459 m. høi. Her antog man i den
græske Oldtid, at Muserne og Apollon opholdt
sig; her feirede ogsaa Thyaderne (Bacchantinderne)
ved Vaarens Frembrud sine Orgier.
Parnell, Charles Stewart, irsk Agitator, f.
1846, blev 1875 valgt ind i Underhuset, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
