Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Parthenon - Parthenope - Parthenopæiske Republik, se Italien, 1ste Bd., S. 893 - Parthien. — Partherne - Participant - Participium - Partiel - Partikel - Partikulier - Partikulær - Partisan. — Partisane - Partitur - Partologi - Partout. — Partoutbillet - Parvenu - Pas (Indsænkning) - Pas, Reisepas (Dokument) - Pasargadæ - Pasca, N. - Pascal, Blaise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pllrthenope 744 Pascal
berømte khryselefantine Statue af Athene.
Udvendig var Bygningen prydet med
Billedhuggerarbeide i Gavlene og paa Metoperne; langs
Cellevæggene gik der en sammenhængende Frise.
Parthenon blev efter Kristendommens IndfFrelse i
Gratenland forvandlet til en Kirke, der indviedes
Ul Jomfru Maria; da Muhamedanerne satte sig
fast , Landet, omgjorde de Bygningen til en
Moske, hvorved den bevaredes for Vdelcrqaelse
indtil den 1687 ved Akropolis’s Beleiring as
Venetianerne sprcengtes i Luften, saa at kun begae
Ender af Bygningen blev ftaaende. Af Skulptur
verterne er en stor Del bortf??rte til forstjelliae
europcriske Lande, bl. a. til British Museum. Byg
nmgen er senere ikke bleven restaurerer, men fre
des nu for at bevares for videre Vdelceggelse.
Parthenope, efter de grcrfle Sagn Datter af
Ankcros, fMe Apollon SMnen Lykomedes ; samme
Navn bar Okeanos’s Hustru, som ff!dte ham
D??trene Europa og Thrake. — Parthenope er
ogsaa Navn paa en Planetoide.
Parthenopæiske Republik, (af Parthenope,
det ældste Navn paa Neapel), se Italien, 1ste Bd.,
S. 893.
Parthien, i Oldtiden den nordvestlige Del af
det nuucrrende persiske Landskab Khorasan samt et
stykke af Irak-Adsjemi, beboedes af Partherne,
som var ypperlige Bueskytter og Ryttere men raa
og vllde. Parthien stod ester hinanden under
Assyrerne, Mederne, Perserne og Makedonerne;
256 f. Kr. reiste Partherne fig mod Antiokhos
den anden og grundede et eget Riqe under det
arsacldiste Dynasti. Dette Rige, der blev meget
udstrakt og mcrgtigt, bestod indtil 226 e. Kr. og
bidrog meget til at udbrede grask Kultur i Per??
Nen. Med Rom laa det parthiste Rige jevnlig i
Krig; ftrft under Trajan lykkedes det Romerne
at beseire Partherne, men Hadrian maatte give
Erobnngerne tilbage. Senere kjcrmpede Lucius
Verus med Held mod dem og Hoved
staden Seleucia. 226 blev Kong Artobanus over
vunden af Sassaniden Artarerres den ftrste, som
stiftede det nypersiste Rige.
Participant, Deltager.
Participium, den Form af et Verbum, som i
spiller et Adjektivs Rolle. I Norsk saavelsom i de
fleste andre moderne Sprog findes to Participial
sormer, Prasens og Perfektum (??qaaende", ??aaaet").
Partiel (udt. partsiel), delvis.
Partikel, liden Del; i Grammatiken et af de
saakaldte Smaaord, som ikke undergaar nogen
Bøining, saaledes Adverbier, Præpositioner og
Konjunktioner.
Partikulier (udt. —lie), en formuende
Privatmand, som lever af sine Midler.
Partikulær, særegen, delvis, angaaende en
Del (af et hele).
Partisan, Partigjænger; Leietropper, som drev
Krigen mere paa egen Haand. — Partisane,
enslags Hellebard med lang sværddannet, skjærende
Klinge, bag hvilken findes to sigdformede Spidser
istedenfor Øxen. Længde ca. 3 Meter.
Partitur, egentl. Deling, Fordeling; i
Musiken Notering af et flerstemmigt Musikstykke
saaledes, at alle Stemmer er optegnede under
hverandre paa samme Blad og paa hvert sit
Liniesystem. En saadan Partitur benytter da Dirigenten
til Veiledning for sig ved Verkets Opførelse.
Partologi, Fødselslære.
Partout (udt. Partu), fr., overalt;
Partoutbillet, en Billet, som giver fri Adgang til
hvilkensomhelst Plads i et Theater eller lign.
Parvenu (udt. Parveny), fr., en, som fra en
ringe Stilling og Formue er kommen til
Værdighed og Rigdom.
Pas, Indsænkning i en Fjeldkjedes Ryg tvers
over denne.
Pas, Reisepas, et af Vvrigheden udstedt Do
kument til en Reisende, ifølge hvilket dennes
Identitet konstateres, samt at han er berettiget til at
tiltræde Reisen til ét eller flere i Passet opgivne
Steder. Saadanne Dokumenter brugtes i ældre
Tider almindelig, ogsaa i Norge, men er nu her
saavelsom i de fleste andre Lande afskaffede som
en lidet gavnlig og for de Reisende yderst
besværlig Indretning.
Pasargadæ, en af Hovedstaderne i det gamle
persiske Rige; her laa Kyros begraven. Ruiner
af Byen er fundne ved det nuværende
Firuzabad.
Pasca, N., fremragende franst Skuespillerinne,
f. i Lyon 1836. Hun blev opdragen i Paris og
uddannede sig til Sangennde under Marmontel
og Del Sarte. Uagtet sin store Begavelse op??
traadte hun dog ikke, da hun tidlig blev gift med
en KWmand fra Lyon. Men efterat Mandens
Dpd havde oplpst et ulykkeligt sEgtestab, gjenoptog
hun sine sceniske Studier, debuterede 1864 paa
Gymnafe og gjorde Lykke. Ved sit intelligent op
fattede, fint nuancerede og helt gjennemfprte Spil
i de forskjelligste Roller blev hun snart Parisernes
Indling. Siden 1871 har hun varet engageret
ved Michal-Theatret i St. Petersburg. hvor hun
har varet Gjenstand for storartet Hyldest, saavel
offentlig som i Selstabslivet. 1879 gav hun med
Coquelins franske Selfkab nogle Gjesteroller pea
de nordiske Theatre.
Pascal (udt. Paskall), Blaise, berMt fransk
Mathematiker, f. 1623, d. 1662, nød fra sin
tidligste Barndom en omhyggelig Opdragelse og
sattes navnlig til at studere de klassiske Sprog og
Literaturer, men beskjeftigede sig ved Siden deraf
med Forkjærlighet, med Mathematiken og skrev
16 Aar gammel en Afhandling om Keglesnittene,
som vakte stor Opmærksomhed hos Fagmamd.
Sammen med sin Lærer Desargues kan han
regnes blandt den moderne Geometris mærkeligste
Forløbere. Dog glemtes snart disse hans
Fortjenester over hans andre vigtige Arbeider. 23 Aar
gammel paaviste han i en Afhandling, at de
Fænoméner, som tidligere var tilskrevne den saakaldte
Horror vacui, hidrørte fra Luftens Tyngde. Han
var ogsaa en af de første, som anstillede
Høidemaalinger ved Hjelp af Barometer. Allerede
som 24aarig Mand havde Pascal sat sig ind i
hele Samtidens Videnskab; de overordentlige
Anstrengelser, han underkastede sig, i Forbindelse
med hans nervøse Temperament undergravede hans
Vundhed og bidrog end mere til at udvikle hos
ham TilbMligheden til et asketisk Liv. Han
underkastede sig strenge Selvpinsler og gik næsten
ganske op i Kontemplation og religiøse Grublerier.
1653 bosatte han sig ved Abbediet Port-Royal, i
hvis Nærhed der boede flere fremragende
Jansenister, til hvem han sluttede sig. 1656—57
udgav han under Pseudonymet Louis de Montalto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
