Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pascal, Blaise - Pasch, Lorentz. — Ulrika Fredrika Pasch - Pascha. — Paschalik - Paschalis (Paver). — Paschalis den første. — Paschalis den anden. — Paschalis den tredie - Pas de Calais, Englændernes Strait of Dover. — Pas de Calais (Departement) - Pasewalk - Pasifaë - Paskevitsch, Ivan Fedorovitsch - Pasquil - Pasquier, Etienne Denis, Hertug af - Passage. — Passageinstrument - Passager - Passaglia, Carlo - Passarowitz - Passatvinde - Passau - Passavant, Johann David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pasch
sine berpmte ??Provinfialbreve", et heftigt, mm
sandhedskjarligt og befpiet Angreb paa lesmterne
med deres stappe Moral. Bogen oplevede over
60 Oplag og har bidraget mere end noget andet
Verk til’ at Fdelagge lesmterne. Den er skreven
iet mMstergyldigt Sprog. Ikke mindre berMt
blev et andet as Pascals Verker, ??Tanker om
Religionen", som fM udkom ester hans Dch og
udgM Fragmenter as en storartet anlagt Apo
logi for den kristelige Tro. Pascals Berker er
i den nyere Tid oftere blevne udgivne samlet,
deriblandt af Lemercier (2 Bd., 1830).
Pasch, Lorentz, svensk Portratmaler, f. 1733,
d. 1805, nddannede sig i K??benhavn og Paris
og vandt et berMt Navn ved sine vellykkede Por
trotter. — Hans Søster Ulrika Fredrika Pasch
var ogsaa heldig i Portrætmaleriet.
Pascha, i Tyrkiet Titel for de Meste civile
og militare Embedsmcrnd. — Paschalik, et
Statholderstab, i Spidsen for hvilket der staar en
Pascha; d. s. s. Sjalet ell. Vilajet.
Paschalis, Navn vaa 3 Paver, as hvilke den
ene dog ikke af den romerske Kirke regnes med l
Pavercrkken. — Paschalis den første regjerede
817—24 og stal ester en Beretning, som dog har
vist sig at verre urigtig, af Ludvig den fromme
have faaet sig tildelt verdslig Herskerret over
Rom. — Paschalis den anden bekladte Pave
stolen 1099—1118 og fortsatte Kampen mod Henrik
den fjerde, men blev senere af dennes SM Henrik
dm femte nM til at indrpmme Keiserne Investi
turretten. — Paschalis den tredie valgtes
1164 af de keiserligsindede Kardinaler til Mod??
pave mod Alexander den tredie. Han kanoniserede
Karl den store.
Pas de Calais (udt. Pa dø Kalæ), hos
Franskmændene Benævnelse paa den smaleste Del
af dm britiske Kanal, Englændernes Strait of
Dover, mellem Dover paa den engelske og Calais
paa den franste Side. Afstanden mellem de to
ncevnte Byer er 41 km. — Pas de Calais er
ogsaa Navn paa et Departement i Nordfrankrige,
ved Kanalen, og forresten omgivet af
Departementerne Nord og Somme, 6,606 km.² stort,
med 795,000 Ind. [[** sic, b mgl, trykkfeil **]] Jordbunden er for det meste
flad og frugtbar; Agerbruget er den vigtigste
Næringsvei, men ogsaa Industrien staar høit.
Hovedstad Arras (s. d.)
Pasewalk, By i den preussiske Provins
Pommern, med 9,000 Indb. og betydelige Bryggerier.
Pasifaë, efter de græske Sagn Datter af
Solguden og Perseis og gift med Minos, blev ved en
Tyr Moder til det bekjendte Uhyre Minotauros.
Paskevitsch, Ivan Fedorovitsch, Greve af
Erivan, Fyrste af Warschau, russifl Feltherre, f.
1782, d. 1856, deltog med Udmcerkelse i Slaget
ved Aufterlitz, gik derpaa til Donauarmcen og
deltog i Felttogene mod Tyrkerne indtil 1812;
1810 var han bleven Generalmajor. 1813 ud
markeoe han sia i Tyskland, navnlig i Slaget
ved Leipzig, og blev GeneralMnant; 1814 deltog
han i Slaget ved Paris og blev ester Freden
Chef for en Gardedivision. I Krigen med Per
fim flog han 1826 den persiske Har under Abhas
Mrza ved lelisavetpol, erobrede n. A. det
persiske Armenien, stormede 1827 Erivan og besatte
Tauris samt sluttede 1828 den for Rusland
fordelagtige Fred i Turkmantschai. Nu trængte han
Passavant
ind i Tyrkiet, slog Tyrkerne ved Kars og senere
ved Eufrats Kilder, indtog flere Fæstninger og
besatte 1829 Erzerum. 1830 lagde han
Bjergfolkene i Daghestan under Ruslands Overhøihed
og blev efter Diebitschs Død 1831 Øverstbefalende
over Arméen i Polen. Efter Warfchaus Fald
blev han Statholder i Polen og ftgte forn saa
dan at berolige det beseirede Folk. Da 1849 den
russiske Intervmtion i Ungarn var besluttet, blev
Paskevitsch stillet i Spidsen for de russiske Trop
per og flog Gflrgey. 1854 fik han Overkomman
doen ved Donau, men saaredes ved Silistria og
nMes til at forlade Arméen.
Pasquil (udt. Paskil) [[** sic i kilden, må kalles trykkfeil? **]], Smædeskrift.
Pasquier (udt. Paskie), Etienne Denis,
Hertug af, franst Statsmand, f. 1767, d. 1862, inde
havde fpr Revalutionen et Embede ved Pariser
parlammtet, blev 1804 ansat i Statsraadet og
ndnavntes 1810 til Statsraad og Baron. Kort
efter blev han Politiprcrfekt i Paris, hvilket Em
bede han indehavde indtil Restaurationm. Under
denne var han Deputeret og Kammerprasioent og
blev 1821 Pair; under Ludvig Filips Regjering
fungerede han som Pairskammerets Præsident.
Efter Februarrevolutionen levede han som Privat
mand.
Passage (udt. Passasje), Gang, Gjennemgang;
Sted (i en Bog eller et Musikstykke). —
Passageinstrument, en Kikkert, som er opstillet i
Meridianens Plan og tjener til Observation af
Stjernernes Kulmination.
Passager (udt. Passasjer), Reisende, især med
et Skib.
Passaglia (udt. Passalja), Carlo, italiensk
Lærd og Theolog, f. 1814, traadte 1844 ind i
Jesuiterordenen og blev Professor ved Collegium
Romanum. Da omkring 1852 Dogmet om
Jomfru Marias ubesmittede Undfangelse var Gjenstand
for en heftig Strid, blev Passaglia Formand i
den Kommission, som havde at afgjøre Striden,
og udtalte sig som saadan for Dogmet. 1859
sluttede han sig til den nationale Bevægelse,
hvorved han kom i et mindre godt Forhold til sin
Orden og maatte forlade Rom, hvorefter han
1861 blev Professor i Moralfilosofi i Turin.
1862—66 redigerede han „Il Mediatore“, hvori
han vaa det heftigste angreb dm romerske Kirke
og Pavens verdslige Magt.
Passarowitz, By i Serbien, med 8,000 Indb.
Passatvinde kaldes de mellem Vendekredsene
herskende Vinde, som stedse blæser fra samme
Kant og med jevn Styrke. Nordenfor Ækvator
blæser de fra Nordost, søndenfor fra Sydost.
Passau, By i den baierske Provins
Nedrebaiern, ved Inns og Ilz’s Munding i Donau,
med 15,000 Indb., en mærkelig Domkirke, et
Slot og betydelig Industri, navnlig i Læder og
Ø1. Historisk bekjmdt er Byen ved Forliget i
Passau 1552.
Passavant, Johann David, tysk Maler og
Kunsthistoriker, f. 1787, d. 1861, studerede i Paris
under David og Gros og sluttede sig smere ril
den tysk-romantiske Skole, hvis Anskuelser han
søgte at hævde i sine „Ansichten über die bildende
Künsten“ (1820). Mere end ved sine Malerier er
han bleven bekjendt ved sine kunsthistoriske Skrifter,
hvoraf især kan mærkes et Verk over Rafael (3
Bd., 1839—58).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
