Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Passer - Passere - Passiar - Passion. — Passionshistorie. — Passionsmusik. — Passionsskuespil. — Passionstid. — Passioneret - Passionsblomst. — Passiflora quadrangularis. — Passiflorin. — Den blaa Passionsblomst - Passiv. — Passivitet. — Passiva - Passow, Franz Ludwig Karl Friedrich - Passus - Passy - Pasta, Giuditta - Paste - Pastelmaleri, se Malerkunsten - Pasteur, Louis. — Pasteurisering - Pastinak. — Den almindelige Pastinak - Pastor. — Pastoralbreve. — Pastorale. — Pastoraltheologi. — Pastoralseminarier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Passer 746 Pastor
Passer, et as to rette eller krummede, i den
ene Ende ved et Led forbundne, i den anden Ende
spidse Ben bestaaende Instrument, som benyttes
til at udmarke Liniers Langde og beskrive Cirkler.
Passere, drage forbi eller igjennem; hende;
gjelde for.
Passiar, Snak, Samtale, Sludder.
Passion, lat. passio, Lidelse, især Kristi
Lidelfe; ogsaa Lidenskab, lidenskabelig Tilbøielighed.
— Passionshistorie, Kristi Lidelseshistorie.
— Passionsmusik, Kirkemusik af dramatisk
Karakter til en Text, som behandler Kristi
Lidelseshistorie. — Passionsskuespil, dramatiske
Fremstillinger af Kristi Lidelseshistorie, har
udviklet sig af de middelalderlige Mysterier og
forekommer endnu paa enkelte Steder i de katholske
Lande. Berømte er de Passionsskuespil, som hvert
tiende Aar opføres i Landsbyen Oberammergau
i Baiern, og i hvilke alle Roller udføres af
Egnens Bønder. — Passionstid, Fastetid. —
Passioneret, lidenskabelig; lidenskabelig
hengiven til noget.
Passionsblomst (Passiflora), en
Agurkfamilien nærstaaende Planteslægt, sum næsten udelukkende
hører hjemme i det tropiske Amerika. De herhen
hørende Planter er klatrende, altidgrønne Buske,
enkelte af dem Urter, med hele eller haanddelte
Blade, Slyngtraade og Blomster, som kun bliver
staaende i det høieste én Dag. Blomsterne er
store og smuktfarvede og har 4—5 Støvdragere.
Frugten er et Bar. De forskjellige Arter
dyrkes meget hyppig i Drivhuse som Prydplanter,
deriblandt Passiflora quadrangularis med
hvide og røde Blomster og skarpkantede Grene;
dens Rod indeholder en stærk Gift, som har faaet
Navnet Passiflorin. I Blomsterpotter dyrkes
meget ofte den blaa Passionsblomst (P.
caerulea). Flere Arters Frugter er spiselige,
saaledes de i Sydamerika og Vestindien
hjemmehørende Arter P. laurifolia, P. maliformis,
P. incarnata og P. edulis.
Passiv, lidende, uvirksom; den Form af
Verberne, hvori de udtrykter et lidende, uvirksomt
Forhold fra Subjektets Side i Modsætning til
Aktiv, som udtrykker Subjektets handlende Forhold.
— Passivitet, Uvirksomhed. — Passiva, et
Bos samlede Gjeldsforpliktelser, modsat Aktiva.
Passow, Franz Ludwig Karl Friedrich, tysk
Filolog, f. 1786, d. 1833, blev 1815 Professor i
den gamle Literatur ved Universitetet i Breslau.
Han har navnlig udmærket sig paa den græske
Lexikografis Omraade; hans Hovedverk er en græsk
Ordbog, der har oplevet en Række Oplag og
vundet stor Anerkjendelse.
Passus, lat., egentl. Skridt; et romersk
Længdemaal; enkelt Ytring eller Sted i et Skrift.
Passy (udt. Pasj), [[** trykket sic i kilden, må vel kalles trykkfeil? **]] tidligere en af Paris’s
Forstæder, med 18,000 Indb., er siden 1860
indlemmet i Paris.
Pasta, Giuditta, italiensk Sangerinde, f. 1798
af jødiske Foraldre, d. 1865, optraadte først uden
synderligt Held i Paris og London, studerede
derpaa i længere Tid navnlig den dramatiske Side
af sin Kunst og opnaaede fra 1821 at gjøre
overordentlig Lykke i Paris. London og flere italienske
Byer. Pacini strev for hende Operaen ??Niobe"
og Bettini [[** = Bellini!, trykkfeil **]] „La sonnambula“ og „Norma“. Hun
udmærkede sig navnlig i tragiske Partier ved sin
prægtige Stemme, sin dramatiske Kunst og sin
ædle og skjønne Apparition. Fra 1834 levede
hun i Italien uden at optræde. 1840 lod hun
sig for sidste Gang høre i Tyskland og Rusland.
Paste, Deig i glasagtig Masse, som i
halvflydende Tilstand benyttes til at tage Aftryk af
Gemmer o. s. v.; deigagtige Lagemidler, som
tilberedes af Sukker, Gummi og forskjellige
Plantesafter.
Pastelmaleri, se Malerkunsten.
Pasteur (udt. Pastør), Louis, berømt fransk
Kemiker, f. 1822, blev 1840 Larer ved Colléget i
Besançon og 1843 ved Normalskolen, tog 1847
Doktorgraden, blev 1848 Lærer i Fysik ved Lycéet
i Dijon, 1849 Professor i Strasburg og 1854 i
Lille, 1857 Direktør for Normalstolen i Paris,
1863 Professor i Geologi, Fysik og Kemi ved
Kunstskolen og 1867 Professor i Kemi ved
Sorbonnen. 1882 blev han Medlem af det franske
Akademi. Han har navnlig ved sine Undersøgelser
paa Gjæringskemiens og Mytologiens Gebeter
erhvervet sig Ry som en af Europas ypperste
nulevende Naturforskere. Saaledes har han studeret
de forskjellige sygelige Udartninger af Vinen, der
er betingede af Sopdannelser i denne, og angivet
et praktisk og sikkert Forebyggelsesmiddel derimod,
den efter ham opkaldte Pasteurisering, som
bestaar i at ophede Vinen til mindst 60° C. og
holde den paa denne Temperatur et eller flere
Minuter, hvorved Sopsporerne drabes. Desuden
har han angivet et Middel til at udrydde en hos
Silkeormen hyppig optradende Sygdom, hvorfor
han bl. a. af den Merrigste Regjering har faaet
en betydelig Pengebelønning. Den Opdagelse,
som har udbredt hans Navn i de videste Kredse,
er dog den, at Miltbrand beror paa Bakteriers
Tilstedeværelse i Legemet, og at Sygdommen kan
forebygges ved en Inokulation af
Miltbrandsmitstof i en ved Kultivering fortyndet Form.
Til de vidtløftige Experimenter, ved hvilke han
har paavist Rigtigheden af denne sin Opdagelse,
har han havt Understøttelse af den franske Stat.
Han har offentliggjort talrige Afhandlinger og
selvstændige Skrifter og i disse tillige vist sig som
en særdeles fremragende Stilist.
Pastinak (Pastinaca), Planteslægt af de
skjærmblomstredes Familie, har guldgule Blomster og
langagtig runde, fladtrykkede Frugter. De
herhenhørende Planter er to eller fleraarige Urter
med kjpdet Rod; den mest bekjendte er den
almindelige Pastinak (P. sativa), som voxer
vild i en stor Del af Europa og Asien og
almindelig dyrkes fom Kjøkken- og Fodervext.
Dyrkningsmaaden er i alt væsentligt den samme som
for Gulerrødder.
Pastor, lat., Hyrde; i den kristne Kirke,
navnlig hos Protestanterne, Benævnelse paa Presterne.
— Pastoralbreve, Pauli Breve til
Thimoteus og Titus. Disse Breve fører dette Navn,
fordi de fornemmelig handler om
Menighedsforstandernes Gjerning og Pligter. — Pastorale,
Hyrdeskuespil, Musikstykke af idyllisk Karaktér, med
simpel Melodi og Harmoni og i langsom Takt; i
den katholske Kirke en authentisk Fremstilling af
alle de Ceremonier, som Presten har at iagttage
under Gudstjenesten. — Pastoraltheologi er
den Del af den praktiske Theologi, som omhandler
Prestens Embede og hans Sjelesørgergjerning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
