Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Patrulje. — Rekognosceringspatrulje. — Krigspatruljer - Pattedyr. — Patterne - Patti, Adelina Maria Clorinda. — Carlotta Patti - Paturages - Pau - Pauke - Paul (Paver). — Paul den første. — Paul den anden. — Paul den tredie. — Paul den fjerde. — Paul den femte - Paul den første (Keiser i Rusland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pattedyr
Krigspatruljer mindre Afdelinger, udsendte
for at udspeide Fienden.
Pattedyr, (Mamalia), den høieststaaende Klasse
af Dyrene, udmærker sig ved at føde levende
Unger, som de giver Die af de dertil indrettede
Organer, Patterne, som afsondrer en Vædske
(Melk), der i den første Tid danner Ungens
eneste Næring. Antallet af Patterne er meget
forskjelligt, ligesom de ogsaa har sit Sæde snart
vaa Brystet mellem Forlemmerne, snart rækkevis
langs Bugen og snart mellem Baglemmerne.
Endvidere udmærker Pattedyrene sig ved i
Regelen at være haarbeklædte. Hos de allerfleste er
alle 4 Lemmer udviklede til Gangapparater; hos
Menneskene er Forlemmerne forsynede med Hænder
og ikke bestemte til at gaa paa; Aberne har Hænder
paa alle fire Lemmer og benytter dem i Regelen
alle under Gangen og ved Klatring. Hos enkelte i
Vandet levende Pattedyr er Forlemmerne indrettede
til brede, flade Svømmeluffer, medens
Baglemmerne er svundne ind til et Par rudimentære
Knokler, som ligger indenfor Huden (Hvaldyr). —
Lemmernes Beskaffenhet, samt Tandforholdene er
de Kjendemærker, hvorefter Pattedyrene inddeles.
Der kan skjelnes mellem følgende Hovedgrupper:
Pattedyr med Hænder: 1) Mennesker, 2) Aber.
Pattedyr med Poter: 3) Flaggermus, 4)
Insektædere, 5) Pungdyr, 6) Næbdyr, 7) Gnavere, 8)
Rovdyr, 9) Gumlere, 10) Sæler. Pattedyr med
Hove: 11) Drøvtyggere. 12) Tykhudede. Pattedyr
med Svømmeluffer: 13) Sjøkjør, 14) Hvaler.
Patti, Adelina Maria Clorinda, berømt
italiensk Sangerinde, f. 1847 i Madrid, kom som
Barn med sine Forældre til Amerika, hvor hun
uddannedes ved sin Svoger Strakosch og 1859
debuterede i New York med stort Bifald. Efter at
have besøgt flere af Amerikas store Byer kom
hun 1861 til Europa og optraadte med afgjort
Bifald i England, Frankrige, Tyskland og
Nederlandene. Efter i længere Tid at have været
engageret ved de italienske Operaer i Paris,
London og Madrid har hun senere igjen optraadt og
givet Gjesteroller i en stor Del europæiske Byer,
ligesom hun ogsaa har besøgt Amerika. Hun har
sine ypperste Roller i Operaerne „Lucia af
Lammermoor“, „Traviata“, „La Sonnambula“,
„Rigoletto“, „Barberen i Sevilla“, „Aïda“, „Dinorah“
m. fl. Hendes Stemme er ligesaa stor og skjøn
som vel uddannet, og hendes Spil er ligeledes
mefterligt; hun gjelder almindelig sor Nutidens
første dramatiske Sangerinde. 1868 ægtede hun
Marquis de Caui, fra hvem hun blev skilt i
1877; senere har hun indgaaet Ægteskab med
den italienske Tenorsanger Nicolini. — Hendes
ældre Søster, Carlotta Patti, f. 1840,
optraadte ligeledes først i Amerika som Sangerinde
og har senere ladet sig høre i de største
europæiske Byer. Da hun paa Grund af et
Ulykkestilfælde i sin Barndom er halt, har hun
udelukkende været henvist til at synge paa Koncerter.
Hun har en overordentlig høi og smuk
Sopranstemme og har overalt, hvor hun har optraadt,
høstet stort Bifald.
Paturages (udt. Paturasj), By i den belgiske
Provins Hainaut, med 11,000 Indb. og betydelige
Stenkulsgruber.
Pau, (udt. Paa), By i det franske
Departement Basses-Pyrénées, ved Floden Gave-de-Pau,
med 29,000 Indb., er smukt bebygget og tjener
paa Grund af sit milde og sunde Klima til
Vinteropholdssted for mange Brystsyge. Industrien
omfatter især Tilvirkning af Metal- og
Lærredsvarer. I Pau var Marskal Bernadotte, den
senere norsk-svenske Konge Karl Johan, født.
Pauke, et musikalsk Instrument, der bestaar
af en dreven halvkugleformet Kobberkjedel, over
hvilken der er spendt et Æsel- eller Kalveskind.
For at Lyden, naar der slaaes paa Pauken, kan
finde en Uogang, er Kjedelen nedentil forsynet med
et lidet rundt Lydhul. Skindet kan spendes mere
eller mindre stramt, hvorved den ved Slaget
frembragte Tone kan gjøres høiere eller dybere. De
Stokke, hvormed der slaaes vaa Pauken, er for
svnede med et med Skind eller Filt beklædt Hoved.
Pauker benyttes kun i Orkesteret og sædvanlig to
og to, af hvilke den ene (mindre) i Regelen er
stemt i Musikstykkets Tonica, den anden (større) i
dets Dominant, dog stemmes de undertiden paa
anden Maade, f. Ex. i Oktav, Terz osv.
Paul (Paulus), Navn paa fem romerske Paver.
— Paul den første blev 757 Pave efter sin
Broder Stefanus den anden. 767 holdt han en
Synode, der fastslog den Helligaands Udgang fra
Guds SM. S. A. dfide han; senere er han
bleven kanoniferet. — Paul den anden var
Pave 1464—71. Han var pragtelskende og holdt
et overdaadigt Hof; til en Krig mod Tyrkerne sam
lede han stadig Penge uden nogensinde at faa be
gyndt den. — Paul den tredie, Pave 1534—49,
hed oprindelig Alexander Farnese. Han
stadfæstede den nystiftede Jesuiterorden, aabnede Koncilet
i Trident og anordnede en almindelig Inkoisition
til Udryddelfe af Protestantismen. Sin uoegte
Søn Pietro Farnese udncrvnte han til Hertug af
Parma. — Paul den fjerde, Pave 1555—59,
var sammen med Cajetan Theatinerordenens
Stifter, protesterede mod den augsburgske
Religionsfred samt mod Ferdinand den førstes
Udnævnelse til Keiser og skjærpede Inkvisitionen mod
Protestanterne. Ligeledes udgav han en Index
librorum prohibitorum og forfulgte med stor Iver
alle formentlig kjætterske Bøger. Ved sin
Strenghed gjorde han sig forhadt hos det romerske Folk
saavelsom hos Adelen, og efter hans Død blev
alle hans Statuer sønderslagne og Inkvisitionens
Bygning ødelagt. — Paul den femte
regjerede 1605—21 og førte lange, for ham uheldige
Stridigheder med Republiken Venedig.
Paul den første, Keiser i Rusland, f. 1754,
d. 1801, Søn af Peter den tredie og Katharina
den anden, blev opdragen af udmærkede Mænd,
men holdtes under Moderens Regjering udenfor
alle Regjeringsforretninger. 1796 besteg han
Tronen og begyndte at gjennemføre flere Reformer,
ligesom han tog Hevn over Faderens Mordere og
Moderens skamløse Yndlinger. Den Maade,
hvorpaa han under sin Opvext var bleven
behandlet, havde imidlertid gjort, at hans Anlæg
for Despotisme var blevne udviklede, og han
traadte i en skarp Opposition til alle de fra den
franske Revolution udgaaede frisindede
Bevægelser. 1798—99 deltog han i Koalitionen mod den
franske Republik, men udtraadte senere deraf, da
han troede sig krænket af England og Østerrige,
og sluttede sig nu til den daværende Førstekonsul
Bonaparte. I Indenrigspolitiken havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
