- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
751

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paulus - Paulus af Samosata - Paulus Diakonus - Paulus, Heinrich Eberhard Gottlob - Pauperisme - Pausanias (Feltherre)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paulus

det strengeste at haandhæve den rene jødiske Lære.
Da Stefanus optraadte og pradikede Kristendommen
i Jerusalem, var Paulus en af hans heftigste
Modstandere og indirekte medstyldig i Mordet paa ham.
Paa Veien til Damaskus, hvorhen han skulde be<
give sig for at foranstalte en Forf??lgelse as de
Kristne, fit han imidlertid en Aabenbaring, som
bevirkede en total Forandring hos ham. (Ap.
Gj. Kap. 9); efter Ankomsten til Damaskus lod
han sig undervise i Kristendommens Lcrre og
d??e. Efter heftige indre Kampe kom han en
delig til fuld Klarhed angaaende Kristendommens
Vasen og blev fra nu af dens mest frem
ragende Apostel. Som det var at vente af en
saa begavet og filosofisk dannet Mand, uddan
nede han et theologist System strengt dialektisk
gjennemfM og konsekvent. Midtpunktet var for
ham Kristi Forsoningsdjjd og Retfardiggj^relsen
af Naade for Kristi Skyld for alle dem, der troede
paa den aabenbarede Frelser. Efter sin Omven
delse tilbragte Paulus f^rft en Tid i stille Til
bagetrukkenhed, men gik dervaa ud for at pradike
Evangeliet for Hedningerne, idet han fslte et Kald
i fig til at virke blandt disse, medens de aldre
Apostler hidtil hovedsagelig havde indstranket fin
Virksomhed til Inderne. F^rft virkede han sam
men med Barnabas i den af hellenistiske I^der
og graste Proselyter dannede Menighed i Antiokia
i Syrien og gjennemvandrede Cypern, Pamfylien,
Pisidien og Lykaonien. Hans Virksomhed blev
imidlertid ikke i et og alt billiget af de Jødekristne
i Jerusalem, og han begav fig derfor Aar 54 der
hen for at erhverve den dervarende Menigheds An
erkjendelse af Grundsatningerne for sin Missions
virksomhed. Der kom ogsaa en Overenskomst iftand ;
men det v??rede ikke lange, f^rend et BessH af
Apostelen Petrus i Antiotia paany vakte Tvistig
heder. De oprindelige Jødekristne holdt endnu fast
ved den mosaiske Ceremoniallov og tillot, de nye
Hedningekristne kun under visse Betingelser at fri^
tages for at opfyldeden; Paulus prcedikede derimad
utilhyllet ogsaa de IFdekriftnes Frihed ligeoverfor
Moseloven, hvad der fMe til. at mange af hans
Tilhangere, deriblandt hans Reisefalle Barnabas,
forlod ham. Han fik imidlertid nye Reisefeller,
med hvilke han bes^gte de nystiftede Menigheder
i Lilleasien og efter i et Syn at vare opmun??
tret dertil reiste over til Makedonien. En Rakke
af nystiftede Menigheder voxede op i hans Spor;
men hans Modstandere fulgte ham i Halene og
gjorde for en Tid Resultaterne af hans Ar
beide tvivlsomme. Esler et langere Ophold i
Korinth begav han sig tilbage til Lilleasien, hvor
han fornemmelig virkede i Efesos; senere reiste
han tilbage til Jerusalem for med Raad og Daad
at hjelpe til at gjenovrette Freden i den der
varende Menighed. Efter endnu en Gang at
have bes^gt de maledoniste og lilleasiatifte Me
nigheder tiltraadte han 59 sin sidfte Reise til Je
rusalem, hvor han udsattes for saadanne Fiendt
lillheder fra Indernes Side, at han for at beskytte
sig maalte ty til den romerske Borighed. Af Stat
holderen Felif blev han i to Aar holdt fangen
i og sendtes derpaa af hans EfteMger,
Festus, efter at have indstudt sin Sag for Keise
ren, til Rom. Underveis led han Stibbrud paa
Malta; Vaaren 62 kom han til Rom, hvor han
viftnok blev holdt fangen, men dog havde Anled-

PllUsanills

ning til at pradike Evangeliet. Han vendte ikke
tllbage fra Rom, hvor han sannsynligvis er ble
ven henrettet under de af Keiser Nero foranstal
tede Kristenforfølgelser. — I det Nye Testamente
er ovtaget 14 Breve, som antages at skrive sig fra
Paulus’s Haand, og af hvilke de 13 udtrykkelig r
selve Texten angiver sig at vare forfattede af ham.

Paulus af Samosata, Biskop i Antiokia
260—72, lærte, at Jesus uasentlig var et Men
neste, i hvem kun ..Logos" boede som en iboende
Guds Kraft. Paa to Synoder i Antiokia 264
og 269 blev han anklaget som Kjatter og dMt
fra sit Embede; senere fandt han Beskyttelse hos
Dronning Zeuobia af Palmyra.

Paulus Diakonus, longobardisk
Historieskriver og en af sin Tids lærdeste Mænd, f. ca. 720,
var Elev af Grammatikeren Flavianus og levede
senere i langere Tid ved Hoffet i Pavia. Efter at
vare indtraadt i den geistlige Stand strev han
for Kong Desiderius’s Datter Adelperga et af
fine Hovedverker, „Historia Romana“, som for
Nutiden ikke har stort Værd, men i Middelalderen
npd megen Anseelse. Af Karl den store kaldtes
han til Frankrige, hvor han stod i stor Gunst hos
Keiseren. Han besørgede her en berømt
Homiliesamling og forfattede en Fremstilling af
Biskoperne af Metz’s Historie. 787 begav han sig til
bage til Italien og indtraadte som Munk i Monte
Cassino, hvad han ogsaa før havde været. Hans
Dødsaar er ubekjendt. I Klostret forfattede han
sin „Historia Longobardorum“, som gaar til
Liutprands Død (744) Han skrev ogsaa nogle Digte
samt theologiske Arbeider.

Paulus, Heinrich Eberhard Gottlob, tyfk The
olog, f. 1761, d. 1851, blev 1789 Professor i
orientalske Sprog i Jena og 1793 Professor i
Theologi sammesteds. 1803 kaldtes han i lamme
Egenskab til Wiirzburg og 1811, efter i Mellem
tiden at have indehavt forskjellige andre Embeder,
til Heidelberg. Han var inden den tysse Theo??
logi en af de dygtigste og lardefte Reprasentanter
for den saakaldte Vulgarrationalisme og har for
fattet en Rakke videnskabelige Skrifter, hvilke dog
nu kun har Betydning som theologiske Kuriosa.

Pauperisme, af lat. pauper, d. e. fattig,
Fattigdom, Forarmelse, navnlig den gjennem lan
gere Tid vedvarende Monomist daarlige Tilstand
inden den arbeidende og besiddelseslpse Folkeklasse,
hvilken Tilstand bl. a. tilkjendegiver sig ved lang
som Tilvext i Befolkningen, Met Udvandring osv.
Udvandringen tjener imidlertid som Korrektiv for
Pauperisme, idet den lader ftorre Arbeidsfortje
neste blive tilbage for dem, som forbliver i Landet.
Pauperismen har i dette Aarhundrede fremkaldt
en overordentlig omfangsrig Literatur paa de fleste
Sprog og danner et af de vigtigste og vanskeligste
Problemer for den moderne Stats??konomi.

Pausanias, spartansk Feltherre, var Regent
under sin Fætter Pleistarkhos’s, Leonidas’s Søns
Mindreaarighed og anførte 479 Grækerne i det blodige,
men seierrige Slag ved Platææ. Derpaa tvang han
Theben til at udlevere Hovedmændene for det
derværende persiske Parti og fortsatte derpaa i Asien
Kampen mod Perserne. Overmodig over sit Held
tilskrev han sig alene alle de af Grækerne i
Fællesskab udførte Bedrifter og frastødte
Forbundsfællerne ved sin Stolthed, medens Aristides og
Kimon ved Venlighed og Nedladenhed vandt alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free