- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
763

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Perfektum - Perfid - Perforation - Pergament. — Pergamentpapir - Pergamom ell. Pergamos. — Det pergameniske Rige - Pergola - Pergolese, Giovanni Battista - Peri - Periandros - Periculum in mora - Périer, Casimir. — Aug. Casimir Périer - Periferi - Périgord - Périgueux - Perigæum - Perihelium, se Aphelium - Perikles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

PeritlesPerfektum 763

Perfektum, lat., i Grammatiken den
Tidsform af Verbet, hvorved den i dette udtrykte
Handling eller Tilstand er fuldført i Forhold til
Nutiden. Flere navnlig ældre Sprog har
særegne Perfektformer, medens saavel Norsk som de
fleste andre nyere Sprog udtrykker Perfektum ved
en Sammensætning af Præsens at „have“ med
Hovedverbets Perfektum Participium (f. Ex. „jeg
har skrevet“).

Perfid, troløs, falsk, lumsk.

Perforation, Gjennemboring, en kirurgisk
Operation, hvorved en Hulhed eller Kanal i
Legemet aabnes. I Fødselsvidenskaben forstaaes
derved, at Hovedet af det ufødte, døde Foster
gjennembores (og knuses), naar det er saa stort,
at det gjør Fødselen umulig eller i høi Grad
livsfarlig.

Pergament, et i ældre Tider sædvanligt
Materiale til at skrive paa, bestaar af Huden af
forskjellige Dyr, afhaaret, renset og glattet.
Tilberedningen er først den samme som ved Hvidgarvning
(se Garvning), men istedenfor at anvende noget
Garvemateriale sliber man blot Pergamentet med
Pimpsten og befrir det fra Fedt ved at indgnide
det med Kridt. Efterat Papir nu forlængst har
fortrængt Pergament som almindeligt
Skrivemateriale, anvendes det sidstnævnte endnu
undtagelsesvis til meget vigtige Dokumenter o. lign., da det
er langt mere holdbart end Papiret. Enkelte
Pragtexemplarer af Bøger trykkes ogsaa
undertiden paa Pergament. Forresten anvendes det til
Trommeskind, til Bund i Sigter og Sold osv. —
Pergamentpapir er et i 1847 opfundet og nu
til allehaande teknisk Brug meget benyttet
Pergamentsurrogat. Det bestaar af ulimet Papir, som
dyppes i stærk Svovlsyre eller en Opløsning af
Chlorzink og derefter omhyggelig udvaskes. Efter
Tørringen faar det en hornagtig Beskaffenhed,
saa at det i Styrke næsten staar lige med virkeligt
Pergament. Det benyttes til vigtige Dokumenter,
Værdipapirer og Pengesedler, Bogbind m. m.,
ligesom det ogsaa finder Anvendelse i Kirurgien.

Pergamom ell. Pergamos, gammel By i
Mysien i Lilleasten, ved Floden Kaikos, var
Hovedstad i det 280 f. Kr. af Filetairos grundede
pergameniske Rige, som 131 blev taget i
Besiddelse af Romerne og gjort til Provins. Byen
var bekjendt for sit Bibliothek og sin
Grammatikerskole. Her skal efter de gamle Forfatteres
Opgivende Pergamentet (s. d.) være opfundet, men
der er Rimelighed for, at Byen kun kan tilskrive
sig Æren for at have forbedret dette allerede
tidligere kjendte Skrivemateriale.

Pergola, ital., enslags Allée af Piller eller
Stolper med Tag af Lægteverk, hvor der slynger
sig Planter, saa at det hele danner en indelukket
Gang.

Pergolese, Giovanni Battista, berømt italiensk
Komponist, f. 1710, d. 1736, uddannede sig i Neapel
og skrev tidlig Operaer, Oratorier samt det berømte
Intermezzo „La serva padrona“ (1731). 1734
blev han Kapelmester ved Domkirken i Loretto og
komponerede nu foruden flere Operaer bl. a. det
prægtige Stykke Kirkemusik „Salve Regina“. Hans
sidste Verk var det berømte „Stabat mater“.
Hans Kompositioner udmærker sig ved
Melodirigdom og Stemning, men mangler ofte noget i
Kraft.

Peri (Persisk), en god Aand (Fé).

Periandros, Tyran eller Hersker i Korinth,
regjerede 627—585 f. Kr. Han regnes blandt
Grækenlands saakaldte syv Vise.

Periculum in mora, lat., Fare ved Udsættelse.

Périer (udt. Perie), Casimir, fransk
Statsmand, f. 1777, d. 1832, deltog i flere af
Republikens Felttog og grundede derpaa 1802 sammen
med sin Broder et Bankierhus, som snart udfoldede
en særdeles omfattende Virksomhed. Efter 1817
at have udgivet et skarpt kritisk Flyveskrift om
Ministeriets Finanspolitik valgtes han til
Medlem af Nationalforsamlingen, hvor han sluttede
sig til det konstitutionelle Parti og ved sin
Veltalenhed og Dygtighed erhvervede sig stor
Anseelse. Efter Julirevolutionen valgtes han til
Præsident i det konstituerende Kammer og blev
kort efter Minister; efter Lafitte blev han 1831
Første- og Indenrigsminister og blev som saadan
en af de mest fremragende Begrundere og
Repræsentanter for den saakaldte „juste-milieu-Politik“.
— Hans Søn Aug. Casimir Périer, f. 1811,
d. 1876, var først ansat i diplomatisk Tjeneste,
blev 1846 indvalgt i Deputeretkammeret og 1849
i den lovgivende Nationalforsamling, hvor han
protesterede mod Statskupet. Derpaa trak han
sia under det andet Keiserdømme tilbage til
Privatlivet, men blev 1871 Medlem af
Deputeretkammeret og var 1871—72 Indenrigsminister. 1876
blev han Senator. Han hørte i sine senere Aar
til de moderate Republikanere.

Periferi, i Geometrien Omkredsen af enhver
Figur, der begrændses af en krum Linie, især
Cirkelen.

Périgord (udt. Perigaar), et gammelt
Landskab i det sydvestlige Frankrige, udgjør nu
Deparmentet Dordogne og en Del af Lot-Garonne.
Landskabet er bekjendt for sine fortrinlige Trøfler.

Périgueux (udt. Perigø), Hovedstad i det
franske Departement Dordogne, ved Floden Isle,
med 24,000 Indb., er Sæde for en Biskop og
har betydelig Udførsel af Trøfler, Kalkuner,
Posteier, Likører og Vine, hvorhos der drives
Industri i Metalvarer, Klæde m. m.

Perigæum, det Punkt, hvor Maanen eller
Solen er Jorden nærmest.

Perihelium, se Aphelium.

Perikles, berømt atheniensisk Statsmand, f.
499 f. Kr., d. 429, var Søn af Feltherren
Xanthippos og fik en meget omhyggelig Opdragelse.
467 optraadte han for første Gang som Politiker
oa erhvervede sig ved sin Dygtighed og
Veltalenhed en særdeles stor Indflydelse. Han blev
Føreren for det demokratiske Parti, og efter 444 kunde
han betragtes som Athens Leder i alle Statssager.
Under den Periode, da han saaledes førte
Regjeringen, naaede Athen sin høieste Blomstring i
videnskabelig, literær og kunstnerisk Henseende, ligesom
dets politiske Magt var større end nogensinde før
eller senere. Ved at berøve Areopagos Overopsynet
med hele Statsforvaltningen fjernede Perikles den
sidste Rest af de gamle aristokratiske Institutioner,
medens han paa den anden Side ved at udvide
de heliastiske Domstoles Myndighed direkte
fremmede Demokratiets Sag og ved at faa fastsat en
Dagløn for Deltagelse som Edsvoren i disse
Domstole og for Fremmøde i Folkeforsamlingerne
begunstigede han de mindre Bemidledes Deltagelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free