Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Perikles - Perikope - Perikum. — Firkantet Perikum. — Prikbladet Perikum - Perimeter - Peringskjöld, Johan - Periode. — Den Julianske Periode. — Periodisk Decimalbrøk (se Decimalbrøk). — Periodisk - Peripatetisk Filosofi - Peripneumoni - Perissologi - Peristaltisk. — Antiperistaltisk - Peristyl - Peritonitis - Perkal - Perkussion. — Perkussionslaas, se Gevær - Perleberg - Perlehøne. — Den almindelige Perlehøne - Perlemor - Perler. — Den ægte Perlemusling. — Elvperlemuslingen. — Uægte Perler. — Romerske Perler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Peritope 764 Perler
i Statsstyrelsen. En anden Forholdsregel af
Perikles var at indføre en Pengeuddeling til de
fattige Borgere for at give dem Anledning til at
besøge Theatret; denne Foranstaltning blev senere
ofte misbrugt af Demagoger, som ikke besad
Perikles’s ædle Uegennyttighed. I Kunsthistorien er
Perikles’s Navn knyttet til de herligste
Frembringelser af den atheniensiske Kunst. Det var
nemlig ham, som lod opføre Propylæerne og
Parthenon paa Athens Arkropolis [[** sic en r for mye **]] og lod disse
Bygverker smykke med Fidias’s og hans Kunstfællers
Bllledhuggerarbeider. Som Feltherre udmærkede
Perikles sig gjentagne Gange, som Taler var
han en af Grækenlands ypperste. — Det høie
Opsving, som Athen under hans Ledelse tog,
maatte føre til Fiendtligheder med Sparta, hvor
der raadede Skinsyge mod Athen. 459—51 og
448—46 blev der ført Krig mellem de to Stater,
begge Gange med heldigt Udfald for Athen. 2 Aar
efterat Krigen for tredie Gang brød ud (den
saakaldte peloponnesiske Krig), døde Perikles, og hans
Efterfølgeres Feilgreb bevirkede, at denne Krig
endte med en Ydmygelse af Athen.
Perikope, Afsnit af Bibelen, der ifølge de
kirkelige Forskrifter skal oplæses under
Gudstjenesten fra Alteret eller Prædikestolen.
Perikum (Hypericineæ), Plantefamilie af de
Tofrøbladedes Orden, forekommer hyppig ved
Veikanter, paa Jordvolde og i Kratskove. Den har
gule Blomster og helrandede Blade, der ved at
holdes mod Lyset ser ud, som om de var
gjennemhullede med en Naal. I Norge forekommer flere
Arter, hvoraf firkantet Perikum (H.
quadrangulum) og prikbladet Perikum (H.
perforatum) er de almindeligste. Blomsterne har en bitter,
sammensnerpende Smag og anvendes mange
Steder som Husmiddel, paa Bomolie mod Saarskader
og paa Brændevin som „Bittert“. Blomsterne
indeholder et rødt Farvestof.
Perimeter, i Geometrien Omkredsen af en
retliniet, plan Figur.
Peringskjöld, Johan, svensk Videnskabsmand
og Oldgransker, f. 1654, d. 1720, blev 1693
Rigsarkivar, hvilket Embede han indehavde til 1719.
Han var den første, som besørgede en fuldstændig
Udgave af Snorre Sturlassøns Kongesagaer; han
udgav ogsaa et svensk Diplomatarium, hvorhos
han samlede antikvariske Beskrivelser af svenske
Landskaber.
Periode, gr., Omløb, betegner i Kronologien
snart det samme som Cyklus (s. d.), snart en
Samling af flere saadanne, der anvendes for at
udjevne de forskjellige Tidsregninger indbyrdes.
Herhen hører den julianske Periode, der blev
beregnet af Josef Scaliger (s. d.) og fremkommer
ved en Multiplikation af Solcyklens, Maanecyklens
og Indiktionscyklens Aarantal. Perioden omfatter
saaledes 7980 Aar. efter hvis Forløb Sol-,
Maane- og Indiktionscykeltallene samtidig vender tilbage i
den samme Orden. — I Mathematiken betegner
Periode en Gruppe af Værdier, der kommer igjen
i samme Orden, saaledes Talgrupperne i Tællerne
i en periodisk Decimalbrøk (se
Decimalbrøk). — I Grammatiken betegnes ved Periode
en Forbindelse af Sætninger, som hører sammen
og indeholder en afsluttet Mening. Perioden
begrændses af Punktum. — Ellers betegner Periode
i Almindelighed et Tidsafsnit, der med Hensyn
til de deri foregaaede Begivenheder ligesom
danner et afsluttet Hele for sig. — Periodisk,
hvad der kommer igjen i en bestemt, regelmæssig
Orden eller Tidsfølge.
Peripatetisk Filosofi kaldes Aristoteles’s (s. d.)
Filosofi samt de forskjellige Retninger, der senere
nærmest sluttede sig til denne. Navnet kommer
af Ordet περιπατεῖν, d. e. spadsere frem og
tilbage, idet Aristoteles pleiede at holde sine
Foredrag, medens han vandrede frem og tilbage i
Lycéets Søilegange.
Peripneumoni, Lungebetændelse.
Perissologi, Ordgyderi, Vidtløftighed i Tale,
Skvalder.
Peristaltisk, ormformig, kaldes den
eiendommelige Bevægelse af Tarmkanalen, som bevirkes
ved en uvilkaarlig Sammentrykning af dens
ringformede Muskler og tjener til at befordre dens
Indhold nedad. En modsat Bevægelse, der
undertiden finder Sted, navnlig naar Tarmen i
Sygdomstilfælde et eller andet Sted er bleven lukket,
kaldes <i>antiperistaltisk</sp>.
Peristyl, gr., Søilegang.
Peritonitis, Bughindebetændelse.
Perkal, enslags fint, tæt, lærredsvævet
Bomuldstøi.
Perkussion, lat., Stød, Slag, Banken, en
lægevidenskabelig Undersøgelsesmethode, som bestaar
i, at man ved at banke let paa visse Legemsdele,
f. Ex. Brystet eller Underlivet, af Lyden søger at
danne sig en Mening om de indre Organers
Tilstand. Nu lægger man ofte en liden Plade af
Elfenben eller hærdet Kautschuk vaa det Sted, der
skal undersøges, og banker derpaa med en liden
Hammer. — Perkussionslaas, se Gevær.
Perleberg, By i det preussiske
Regjeringsdistrikt Potsdam, med 8,000 Indb.
Perlehøne (Numida), Slægt af Hønsefuglene,
udmærker sig ved sin korte Hale, sine sporeløse
Ben og sin kegleformede Benhjelm paa Hovedet.
— Den almindelige Perlehøne (Numida
Meleagris) lever i Nordafrika; den er mørkegraa
med hvide, runde Prikker. Den holdes nu ganske
almindelig tam i Hønsegaardene; baade dens Kjød
og dens Æg er meget velsmagende.
Perlemor, det inderste Lag af Skallen hos
forskjellige Muslinger, isar de ægte
Perlemuslinger. Perlemor udmærker sig ved sit
eiendommelige vexlende Farvespil og forarbeides til
forskjellige Smaagjenstande som Knapper,
Penneknivskafter o. lign.
Perler, eiendommelige pathologiske Dannelser
hos forskjellige Slags Muslinger, opstaar, naar
Dyrets Kappe bliver læderet, naar Sandkorn
trænger ind mellem Skallerne osv. De
Muslinger, som giver de fleste og smukkeste Perler, er den
ægte Perlemusling (Margarita
margaritifera), som navnlig forekommer i det Indiske Hav
samt i Atlanterhavet og det Stille Hav ved
Mellemamerikas Kyster, og Elvperlemuslingen
(Unio margaritifera), som er temmelig
almindelig i alle europæiske Lande og ogsaa findes i
flere Vasdrag i Norge. De Perler, som findes
hos den sidstnævnte Art, er kun yderst sjelden af
den Størrelse og Værdi, som de, der findes hos
Havperlemuslingen. Perlerne bestaar af yderst
tynde Lag af den samme Substans, som danner
Perlemoret, hvormed Skallernes Inderside er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
