Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Perry, Matthew Calbraith - Persefone, lat. Proserpina - Persepolis - Perseus (Søn af Zeus ; Stjernebillede) - Perseus (Konge i Makedonien) - Persien, paa Landets eget Sprog Iran ell. Eran. — Perser (Farsi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Perry
Perry (udt. Pæri), Matthew Calbraith,
amerikansk Sjøofficér, f. 1795, d. 1858, blev 1837
Kaptein i de Forenede Staters Flaade og
udmærkede sig i denne Egenskab i Krigen mod
Mexiko. 1852 fik han Ledelsen af den Expedition,
der udsendtes for at søge Handelen paa Japan
aabnet for Amerikanerne og andre civiliserede
Nationer. Dette Hverv udførte han med stor
diplomatisk Dygtighed, saaledes at der 1854
sluttedes en Overenskomst i Kanagawa, ifølge hvilken
to Havne aabnedes for Amerikanerne. Hans
interessante Erindringer fra dette Togt blev udgivne
af den amerikanske Regjering.
Persefone, lat. Proserpina, ifølge den
græske Gudelære en Datter af Zeus og Demeter,
bortførtes af Pluton og herskede derpaa sammen
med ham som hans Gemalinde over de Dødes
Skygger; hun fik dog af sin Fader Tilladelse til
at tilbringe Halvdelen af Aaret paa Jorden.
Persepolis, Hovedstad i det gamle persiske Rige,
ncrr Floden Araxes, smykkedes af Dareios, Xerxes
og Artaxerxes med prægtige Bygninger og var
en stor og blomstrende By. Efter Slaget ved
Arbela 330 f. Kr. blev Paladset og en stor Del af
Byen brændt af Alexander den store. Endnu
findes der betydelige Levninger af det gamle
Persepolis med vigtige Kileskrifttexter indhugne i de
kolossale Mure.
Perseus, ifølge de græske Sagn en Søn af
Zeus og Danaë, blev af Kong Polydektes paa
Øen Serifos sendt til Gorgonerne for at hente
Medusas Hoved. Ved Nymfernes vise Raad blev
han istand til at dræbe det frygtelige Uhyre, hvis
blotte Syn virkede dræbende; han reiste tilbage
gjennem Æthiopien og befriede der Andromeda,
som han tog med sig. Efter derpaa at have
befriet sin Moder fra Kong Polydektes’s
Efterstræbelser reiste han til Argos, senere til Tirynth, hvor
han blev Konge. — Efter ham er et
Stjernebillede paa den nordlige Himmel opkaldt.
Perseus, Konge i Makedonien, var en uægte
Søn af Filip den tredie, hvem han 179 f. Kr.
efterfulgte. Han fortsatte de af Faderen
paabegyndte Rustninger mod Rom og kjæmpede med
vexlende Held mod dette Verdensrige, indtil han
168 blev slagen ved Pydna, flygtede, men toges
til Fange og døde i romersk Fangenskab. Han
var Makedoniens sidste Konge.
Persien, paa Landets eget Sprog Iran ell.
Eran, et Kongerige i det vestlige Asien, ligger
mellem 27° og 39° n. B., og mellem 62° og 80°
ø. L. og grændser mod Nord til det russiske
Kaukasien, det Kaspiske Hav og det turanske Lavland, i
Øst mod Forindien, i Syd mod den Persiske Bugt og
det Røde Hav og i Vest mod Armenien og Tigris
landene. Landets Fladeindhold er 1,648,200 km.²
og Indbyggernes Antal noget over 7½ Mill.
Persien afslutter mod Vest det store Eranske Høiland;
af Grændsebjergene mærkes Elbursbjergene (mod
det Kaspiske Hav). En stor Del af Persien
optages af Arkener eller lerede, ufrugtbare
Stepper, men enkelte smale Dale mellem Bjergkjæderne
er overordentlig frugtbare. I det hele er Landet
tørt og lider meget under Mangel paa Regn og
et tilstrækkeligt Antal Floder. Skov findes der
lidet af paa Slettelandet, hvorimod ogsaa i dette
Stykke Fjelddalene er rigt udstyrede. I de
frugtbare Strøg voxer Sydfrugter, Vin m. m. til
Perfien
temmelig høit over Havet, Hvede endnu høiere.
Der dyrkes flere forskjellige narkotiske Planter,
saaledes den indiske Hamp, hvoraf tilberedes et
berusende Middel, som er kjendt under Navnet
Haschisch, saavelsom Opium, Tobak o. fl. En
storartet Rosendyrkning finder Sted i Ben Schiras og
paa flere Steder, hvor der fremstilles en Mængde
Rosenvand. — Af Husdyr holdes flest Faar, der
udgjør Persernes hovedsageligste Slagtekvæg. Det
persiske Faar har en Fedthale af 5—10 Punds
Vegt og leverer et fortrinligt Kjød. De unge
Lam, især de sorte fra Schiras og Kum, staar i
høi Pris paa Grund af sit Skind. Ulden af de
persiske Faar er grov. Derimod findes Gjeder
med en fin Uld, hvoraf kostbare Sjaler forfærdiges.
Hornkvæg holdes kun som Trækdyr; til Lastdyr
benyttes Kamelen og Hesten, hvilken sidste i Persien
forekommer i en særdeles høit skattet og udmærket
Race. Af vilde Dyr findes Gazeller, Antiloper.
Ræve, vilde Æsler, Ulve, Schakaler, Geparder.
Gauper, Løver. Hyæner, Leoparder, Bjørne,
Bævere m. fl., og der drives betydelig Jagt. — Af
Mineralriget forefindes flere kostbare og nyttige
Produkter, saaledes Guld, Kobber, Jern, Bly og
Kobolt. Bergverksdriften er imidlertid kun lidet
udviklet. Af ædle Stene forekommer navnlig
smukke Turkiser, af andre Mineralprodukter
Jordbeg. Der udvindes ogsaa Nafta. — Landets
Industri har i tidligere Tider været af stor
Betydning, men har i de seneste Par Aarhundreder
staaet stille eller endog gaaet tilbage. Af
Vigtighed er endnu Fabrikationen af Uld-, Silke-,
Metal- og Lædervarer samt vellugtende Essenser.
Handelen foregaar i det indre af Landet ved
Karavaner. Skibsfart finder næsten aldeles ikke Sted.
Denne Mangel paa Skibe saavelsom paa
fremkommelige Veie, Broernes ringe Antal og slette
Beskaffenhed samt Usikkerheden paa mange
Hovedruter hindrer den frie og livlige Handel, som
ogsaa støder paa Hindringer, der er begrundede i de
Ørkener, som tildels opfylder Landet. De
fornemste Udførselsartikler er Hvede, Frugt, Opium,
Tobak, Sesamfrø, Krap, Uld, Raasilke, Heste,
Lammeskind, Gjede- og Kamelhaar, Apothekervarer,
Tepper, Sjaler, Lædervarer, Vaaben, Piberør og
Rosenvand. Derimod indføres Sukker, Kryderier,
Metaller, fine Bomuldsvarer, Kaschemirsjaler,
Pelsverk, Nafta, Lærred, Klæde, Uhre, Papir-, Metal-,
Glas- og Lervarer, Kaffe, The og Røgelser.
Værdien af Udførselen beregnes at overskride
Indførselens med en Ubetydelighed. — Befolkningen i
Persien bestaar hovedsagelig af Perser (Farsi), som
er Landets Urindbyggere. De hører til den
kaukasiske Race og udmærker sig ved Skjønhed i
Ansigt og Legemsbygning. Desuden forekommer
Meder, Tyrker, Kurder, Arabere, Armenier, Jøder,
Turkomaner, Afghaner m. fl. Stammer. Af
Europæere findes en Del, der er beskjeftigede som
Læger, Kjøbmænd og Haandverkere og lever
isolerede fra Landets egne Indbyggere. Hvad
Religionen angaar, er Perserne for den allerstørste
Del Muhamedanere og tilhører den schiitiske Sekt,
som forkaster Sunna. Geistligheden bestaar af
Scheik-Ul-islam, Imam-Dschuma og Mutschtehid,
der maa være af Profetens Efterkommere, samt
den lavere Presteklasse Mulas, som tages af selve
Folket. Derwischerne, blandt hvilke der i tidligere
Tider fandtes flere for sin Fromhed og Lærdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
