Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peru - Perubalsam. — Myroxylon Pereirae - Perugia, i Oldtiden Perusia - Perugino, se Vannucci - Perusalpeter, d. s. s. Chilisalpeter (s. d.) - Peruviansk Balsam, d. s. s. Perubalsam - Peruzzi, Baldassare - Peruzzi, Ubaldino - Peræa - Pesaro - Peschaver ell. Pescháur - Peschel, Oscar - Peseta - Pesjeræer, de indfødte Beboere af Ildlandet (s. d.) - Peso - Pessimisme - Pest (Sygdom). — Den orientalske Pest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Perubalsam
Beham fulgte endnu en urolig Tid, idet flere
Præsidenter fortrængtes før Udløbet af deres
Funktionstid; i de sidste Aar er det begyndt at gaa
noget bedre i saa Henseende, og de sidste
Præsidenter, Mariano Ignacio Prado og Francisco
Garcia Calderon (den sidste fra 1860) har
tiltraadt sit Embede uden at nogen
Rolighedsforstyrrelse har fundet Sted. I Aarene 1879—1883
førtes der Krig mellem Chili og Peru.
Perubalsam (Balsamum peruvianum), en
mørk brunlig eller rødagtig Balsam, som faaes af
Myroxylon Pereirae, et Træ, som voxer i
Guatemala. Den har en behagelig Lugt, der minder
noget om Vanille og bruges som Surrogat for
dette Kryderi samt i Medicinen og til Røgelse.
Perugia, By i den italienske Provins
Umbrien, ligger ved Tiberen og har 50,000 Indb.
Den er Sæde for en Biskop, har et lidet
Provincialuniversitet, et Kunstakademi og adskillig Industri,
navnlig betydelige Silkevæverier. Byen var i
Oldtiden under Navnet Perusia en af de tolv
etruriske Republiker, som først blev underkuede i
Borgerkrigene mellem Antonius og Octavianus.
I den tidligere Del af Middelalderen gjorde den
sig uafhængig og beherskede en stor Del af Umbrien.
Perugino, se Vannucci.
Perusalpeter, d. s. s. Chilisalpeter (s. d.).
Peruviansk Balsam, d. s. s. Perubalsam.
Peruzzi (udt. Perutsi), Baldassare, italiensk
Maler og Arkitekt, f. 1481, d. 1536, uddannede
sig i Rom hovedsagelig efter Rafaels Forbillede.
Han byggede Palazzo Farnesina i Rom, som han
ogsaa bidrog til at udsmykke; hans bedste
Bygverk er dog Palazzo Massimi sammesteds. Han
lagde ogsaa den første Plan til Peterskirken.
Peruzzi, Ubaldino, italiensk Statsmand, f.
1822, studerede Filosofi og Retsvidenskab i Siena,
men lagde sig siden væsentlig efter Bergbygning
og Metallurgi og gjorde flere videnskabelige
Reiser. 1848 gik han som den toskanske Regjerings
Kommissær til Wien for at underhandle om de
toskanske Krigsfangers Frigivelse; han blev
derpaa Borgermester i Florens, men afsattes som
saadan, da han 1850 protesterede mod den
storhertugelige Regjerings Krænkelse af Forfatningen.
Han var nu en af det liberale Partis Hovedledere
og virkede for Toskanas Tilknytning til
Sardinien; efterat denne havde fundet Sted blev han
1861 Minister for de offentlige Arbeider i Cavours
og Ricasolis Kabinetter. Derpaa var han i
1863—64 Indenrigsminister under Farini og
Minghetti. Senere har han stadig været
Medlem af Parlamentet, hvorhos han atter har været
Borgermester i Florens og som saadan arbeidet
for Byens Forskjønnelse.
Peræa, Del af Palæstina østenfor Jordan.
Pesaro, By og Hovedstad i den italienske
Provins Urbino-Pesaro, ved Floden Foglias
Udløb i Adriaterhavet, med 20,000 Indb., udfører
en Mængde Figener, Oliven og Træer og har
adskillig Industri i Pottemagerarbeider, vævede
Sager, Lak osv.
Peschaver ell. Pescháur, en Division af den
engelsk-indiske Provins Pendjab, 20,116 km.² stor,
med noget over 1 Million Indb. Hovedstaden
Peschaver, i Nærheden af Floden Indus, har
60,000 Indb., af hvilke de allerfleste er
Muhamedanere, samt betydelig Industri og Handel.
Tidligere var Byen særdeles blomstrende og havde
100,000 Indb.; efter et længere Forfald har den
først under det engelske Herredømme atter begyndt
at have sig.
Peschel, Oscar, tysk Geograf, f. 1826, d. 1875,
uddannede sig som Jurist, var fra 1848 Med
arbeider i „Augsburger allgemeine Zeitung“ og
redigerede derpaa 1854—71 „Das Ausland“.
1871 blev han Professor i Geografi i Leipzig.
Hans Skrifter udmærker sig ikke alene ved
Lærdom, men ogsaa ved Aandrighed og en fuldendt
Elegance i Formen. Blandt de vigtigste af dem
kan nævnes „Opdagelsestidsalderens Historie“
(1858), „Geografiens Historie indtil A. von
Humboldt og K. Ritter“ (1865), „Volkerkunde“ (1874)
samt „Nye Problemer i den sammenlignende
Geografi“ (1878).
Peseta, Mynténheden i Spanien, = 1 Frk.,
deles i 100 Céntimos.
Pesjeræer, de indfødte Beboere af Ildlandet
(s. d.).
Peso, egentl. Vegt, en tidligere benyttet
italiensk Vegténhed; ogsaa en Mynt i flere
forskjellige Lande og af forskjellig Værdi (se Piaster).
Pessimisme, i videste Forstand enhver mørk
Stemning, der bringer en til at se Livet i sort;
i snevrere Betydning den filosofiske Lære, at
Verden er slet eller endog den slettest mulige. Den
er i den senere Tid især forkyndt af
Schopenhauer og v. Hartmann (s. d.). Den modsatte
Livsanskuelse kaldes Optimisme (s. d.).
Pest, benævnes i daglig Tale hyppig enhver
ondartet Sygdom, der optræder epidemisk, herjer over
større Strækninger og medfører Døden for mange
eller de fleste angrebne. Allerede hos Oldtidens
Forfattere navnes saadanne Sygdomme, saaledes
den, der begyndte 542 e. Kr. og i et halvt
Aarhundrede herjede Europas Lande. At dømme efter
Beretningerne om denne Epidemi, maa den have været
ensartet med den Sygdom, som endnu
fortrinsvis benævnes Pest, den orientalske Pest.
Denne er en feberagtig Sygdom, som giver sig
tilkjende ved Brandbylder i Huden og smertefulde
Svulster i Lymfekjertlerne i Lysken og paa andre
Steder; samtidig indtræder en stærk
Sammenfalden af hele Organismen. Forresten er
Sygdomsforløbet høist forskjelligt. Smittestoffet er
endnu ganste ubekjendt. Sygdommen begynder
i Regelen 2—5 Dage efter dets Optagelse i
Legemet med Mathed, hvorefter følger Feber og Raseri;
naar Bylderne er fremtraadte, indtræder enten efter
6—8 Dages Forløb Helbredelse eller efter 3—4 Dage
Døden. Dødelighedsprocenten er overordentlig
stor, idet ofte lige til ja endog over ⅔ af de
angrebne dør. Pestens Hjemland er Orienten, især
Ægypten, hvor den imidlertid i længere Tid ikke
har vist sig, og hvor den muligens neppe vil komme
igjen, efterat der ved Udtørringen af flere
sumpede Egne og ved Gjennemførelse af andre
hygieiniske [[** sic **]] Foranstaltninger er tilveiebragt sundere
Forhold. I den senere Tid er Pesten optraadt i
Mesopotamien og Persien. Europa er jevnligen
i de elleve hundre Aar, fra Midten af det 6te til
Midten af det 17de Aarh. blevet herjet af
Pestepidemier; den mest bekjendte er den, som i det
16de Aarh. herskede i Italien, især i Florens, samt
den, der i det 14de Aarh. foruden det øvrige
Europa ogsaa hjemsøgte de nordiske Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
