- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
773

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pest (Sygdom). — Den orientalske Pest - Pest (By), se Buda-Pest - Pest-Pilis-Solt-Kiskun - Pestalozzi, Johann Heinrich. — „Pestalozzi-Stiftelser“ - Pestilens, d. s. s. Pest - Petarde, Sprengmørser - Petavius, egentlig Petau, Denis - Petechier - Peter, lat. Petrus (Discipel) - Peter den store, Alexejevitsch. — Peter den anden Alexejevitsch. — Peter den tredie Feodorovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

PeterPest 773

(Sortedøden, s. d.). Sidste Gang, Pesten hjemsøgte
Norge, var i Aaret 1654, da der i Kristiania døde
over 1000 Mennesker.

Pest, se Buda-Pest.

Pest-Pilis-Solt-Kiskun, Komitat i det
indre af Ungarn, 11,593 km.² stort, med 840,000
Indb. — Hovedstad Buda-Pest (s. d.).

Pestalozzi, Johann Heinrich, bekjendt tysk
(schweizisk) Pædagog, f. 1746, d. 1827, studerede
først Sprog, Theologi og Retsvidenskab, men lagde
ester Lasningen af Rousseaus „Emile“ og en
haard Sygdom sine Studier paa Hylden og blev
Landmand^ paa sin Gaard Neuhof i Kanton
Aargau begyndte han fra 1775 at indrette et Asyl for
fattige og forladte Børn og samlede over 50
saadanne om sig. Paa Grund af sin ringe praktiske
Administrationsevne kom han imidlertid i betydelig
Gjeld, saa at han ester 5 Aars Forløb maatte opgive
sin Virksomhed som Forsørger for de fattige Børn.
Han strev nu Romanen ??Lienhardt und Gertrud"
(3 Bd., 1781—85), hvori han fremlagde sine
Erfaringer om Aarsagerne til de fattigere Klassers N^!d
og Elendighet?? og udtalte sine Ideer til dens Afhjel??
pelse. Paa dette Skrift, der vakte stor Opmarksom
hed, fulgte 1782 ??ChristoPh und Else" samt flere
mindre Afhandlinger. Imidlertid kom det fchwei
ziske Direktorium ham til Hjelft, saa at han 1798
kunde oprette en Opdragelsesanstalt for fattige Bprn
i Stanz. Anstalten var allerede i god Gang og
havde henved 80 Elever, da Krigen og hans Mod
standeres Beftrabelser fidelagde den efter blot et
Aars Forlov- Nu nedsatte han sig forn Skole
lcrrer i Burgdorf, hvor han atter fik Hjelp af
flere indftydelsesrige Mcend og paany kunde ofre
sig for sit kjcereste Hverv. Imidlertid mistede han
paa Grund af sine demokratiske Anskuelser flere
af sine fornemme og rige Velyndere. Det gik
dog stadig fremad med hans Opdragelsesanstalt,
som han 1804 flyttede til Mimchen-Buchsee ved
Hofwyl og kort efter til Iverdon. Anstalten op??
drog ikke blot et stort Antal fattige BM, men
beftgtes ogsaa af mange unge Mcend fra alle
Kanter, der her fuldendte sin Uddannelse som La
rere. Indre Tvistigheder mellem Medarbeiderne
og forskjellige andre Omstandigheder bidrog imid
lertid i Aarenes LB til, at den kom i Forfalt??
og 1825 maatte nedlcrgges. PestalozziS Virk
somhed gik ud Paa at forbedre Opdragelsen i
Hjemmet, hceve de fattigere Klasser ved at bi??
bringe dem sterre Oplysning og udvikle en be
frugtende Undervisningsmethode. Hans Arbeide
har baaret Frugt i mange Forbedringer af Stole
vcesenet saavel i som udenfor hans Fadreland, og
hans Disciple har ved at virke i hans Aand bragt
hans Ideer videre ud. Om den Tilslutning,
disse har vundet, vidner de
„<p>Pestalozzi-Stiftelser</sp>“, velgjørende Opdragelsesanstalter, som i
Hundredaaret efter hans F??dsel oprettedes rundt
omkring i Schweiz og Tyskland.

Pestilens, d. s. s. Pest.

Petarde, Sprengmørser, et tidligere brn
geligt Sprengapparat, der bestod af et kegle- eller
m^rserformet Metalkar, som havde et Fanghul i
Bunden og var fceftet med Mundingen til et Bret,
der ophængtes paa den Pallisade, Port eller
deslige, som skulde sprenges. Karret var fyldt med
Krudt og antændtes gjennem Fangtzullet. Nu
benyttes til samme Øiemed
Nitroglycerinpræparater og Skydebomuld. — Ifølge
Petersburger-Konventionen af 11te Decbr. 1868 existerer en
international Overenskomst om ikke i Felten at
bruge Sprengprojektiler af Vegt under 0.4 kg.

Petavius, egentlig Petau, Denis, fransk
Kronolog, f. 1583, d. 1652, indtraadte i lesuiter
ordenen og holdt derpaa Forelesninger paa for
fljellige Steder. Hans mest bekjendte Verk er „Opus
de doctrina temporum“
(1627).

Petechier, i Lægevidenstaben Bencevnelse paa
smaa, m^rker^de, blodunderftbne Pletter i Huden
under visse Sygdomme, f. Ex. SkjFrbug, Ty
fus osv.

Peter, lat. Petrus, en af de mest udmoer
kede blandt Jesu Disciple og Apostle, hed egentlig
Simon og var SM af en Fisker i Kapernaum
ved Galilcras Sjji<; hans Broder var Apostelen
Andreas. Navnet Peter (paa aramoeisk Kefas,
Klippe) fik han af Kristus selv, som udtalte, at
han paa denne Klippe vilde bygge sin Kirke. Han
indtog allerede fra Begyndelsen af en fremragende
Stilling blandt Jesu Disciple og lMte sammen med
sin Broder samt Jakob og Johannes, Zebedæus’s
SMner, til Jesu Fortrolige. Efter hvao der beret
tes om ham i Evangelierne, maa han have voeret
en ildfuld og heftig, men i den fyrste Tid vankel
modig Natur, hvilket sidste bedst viser sig af, at han,
som var fast bestemt paa at dele alle Farer med
sin Mester, efter dennes Tilfangetagelse, fornegtede
ham i Forgaarden til Yppersteprestens Palads.
Efter Kristi DFd var han ved Siden af Jakob og
Johannes den mest ansete Apostel i den første
Kirke. Peter, som efter Beretningen i Apostlernes
Gjerninger vel døbte de første Hedninger, kunde
ingen Tvivl nære om, at Evangeliet blev bestemt
for Hedninger som for Jøder. Derimod ser vi af
Galaterbrevet, at hans Frygt for at støde Jøderne,
ialfald ved en Leilighed, har forledet ham til at
handle, som om han ansaa de mosaiske Spiselove
for bindende ogsaa for Hedningekristne.
Beretningerne om Peters sidste Dage er sagnmæssige og
indbyrdes afvigende. Efter et Sagn skal han i 25 Aar
have virket som Biskop i Rom; det er paa dette
Sagn, Pavedømmet er bygget. Men det er
allerede af rent kronologiske Grunde umuligt, at dette
kan forholde sig saa; det er ikke engang bevist, at
Peter nogensinde har været i Rom, endnu mindre,
at han der har lidt Martyrdøden paa Korset;
tvertimod synes det rimeligere, at han i sine
senere Aar opholdt sig i Babylon. — Under
Peters Navn er i det Nye Testamente opbevaret to
Breve, som begge udmærker sig ved kjernefuldt
Indhold og en Rigdom paa skjønne og ophøiede
Tanker. Flere Skrifter, som tildels tidligere
tillagdes Peter, er forlængst strøgne af den
nytestamentlige Kanon.

Peter, med Tilnavnet den store,
Alexejevitsch, Keiser (Czar) as Rusland, f. 1672, d.
1725, var SM af Czar Alexei og fiulde efter
Tronf??lgen verre dennes Efterftlger, efterat den
aldre Broder Fedor var oFd. Hans Syster Sofia
fik det imidlertid ordnet saaledes, at Herred??mmet
dettes mellem ham og hans aandssvage Broder
Ivan, medens Sofia selv fik mest at sige. Hun
havde utvivlsomt den Plan helt at tilrive sig
Magten; men Peters store Herskeregenstaber
udviklede sig snart og satte ham i Stand til at hævde
Herredømmet for sig. Han var af Naturen høit



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free