Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Petersen, Hans Kristian - Petersen, Nils Mattias - Petersille, se Persille - Peterspenge - Peterssen, Eilif - Petersson, Axel Jacob. — Det „Peterssonske System“ - Peterwardein - Pétion, Alexandre - Pétion de Villeneuve, Jerôme - Petit (Skriftsort) - Petit, Jean Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Petersen 776 Petit
af Sanktion paa en Beslutning i 1860 om
Statholderpostens Ophævelse ledede til Forhandlinger,
som endte med, at Petersen sammen med K.
Motzfeldt og Birch-Reichenwald n. A. tog sin Afsked
som Statsraad.
Petersen, Nils Matthias, bekjendt dansk
Sprogmand, Historiker og Literaturhistoriker, f. 1791
d. 1862, var en fattig Husmandssøn fra Fyen.
Han blev Student 1808 og udnævntes 1829 til
Underbibliothekar ved Universitetsbibliotheket i
Kjøbenhavn. 1845 blev han Professor i nordiske Sprog
ved Universitetet. Han har udgivet et stort Antal
Skrifter, af hvilke kan nævnes „Dansk Orddan
nelseslære“ (1826), „Det danske, norske og svenske
Sprogs Historie under deres Udvikling af
Stamsproget“ (2 Bd., 1829—30), „Danmarks Historie
i Hedenold“ (3 Bd., 1834—38), „Historiske
Fortællinger om Islændernes Færd hjemme oq ude“
(4 Bd., 1839—44), „Nordisk Mythologi“ (1849),
„Bidrag til den danske Literaturs Historie“ (6 Bd.,
1853—64) m. fl.
Petersille, se Persille.
Peterspenge var i Middelalderen Benævnelse
paa en Pengeafgift, som af de nordiske Lande
ydedes Pavestolen. De indførtes først i England 725,
og deres Bestemmelse skulde være at bidrage til
et Seminarium for engelske Geistlige i Rom.
Senere blev det ogsaa i Norge, Sverige og
Danmark Skik at yde Paven Peterspenge. Endnu
bruges Benævnelsen for de frivillige Pengegaver,
som i de katholske Lande indsamles til Paven.
Peterssen, Eilif, fremragende norsk Maler,
f. i Kristiania 1852, besøgte først Eckersbergs
Malerskole i sin Fødeby og studerede derpaa ved
Kjøbenhavns Akademi, hvorefter han 1871 med
Stipendium begav sig til Karlsruhe, hvor han
modtog Veiledning af Riefstahl, og til München,
hvor han var Elev af W. Diez. Senere har han
opholdt sig dels i Kristiania, dels i Udlandet,
saaledes en Tid i Italien. Peterssen er en af de
mest begavede blandt de yngre norske Malere og
udmærker sig ved en kraftig Originalitet og stor
Dygtighed i Koloriten. Af hans Arbeider kan
nævnes „Korfitz Ulfeldts Død“, „I Kirken“,
„Judas Ischarioth“, „Kong Kristian den anden
underskriver Dødsdommen over Thorben Oxe“,
Altertavlerne i Johanneskirken og Jakobskirken i
Kristiania samt den for Kunstvennernes Samfund
udførte „Piazza Montanara“ i Rom. Han har faaet
2den Medalje i München 1876 og i Paris 1878.
Petersson, Axel Jacob, fremragende
Jernbaneingeniør, f. paa Øland 1834, d. i Kristiania
1884. Han fik sin første Uddannelse ved det
teknologiske Institut i Stockholm 1852—55. Efter
at han havde arbeidet som underordnet Ingeniør
ved nogle mindre svenske Jernbaneanlæg, kom han
1859 til Norge, hvor han blev Ingeniørassistent
ved en Afdeling af Lillestrøm Kongsvingerbanen,
som da var under Bygning. Her vakte hans
Arbeider saadan Opmærksomhed, at han snart efter
forflyttedes til Jernbaneanlæggenes Kontor i
Kristiania, hvilket han fra 1865 forestod under
Jernbanedirektørens Administration. Han virkede ogsaa
her med stor Dygtighed indtil 1881, da han paa
Grund af aandelig Overanstrengelse for bestandig
maatte nedlægge sit Arbeide. Petersson var i
særlig Grad begavet som spekulativ Ingeniør paa
Mekanikens Omraade. Under sine Sysler med
Fotografien opnaaede han at faa konstrueret en
Mekanisme til Kameraen, hvorved et kontinuerliqt
Billede af et større Felt af Naturen kunde
optages. Han opfandt ogsaa to Regnemaskiner, den
ene kun for Addition, den anden ogsaa for de
øvrige Regningsarter. Endvidere skyldes den
Krog-Peterssonske Geværkonstruktion ham for en
Del sin Oprindelse. Som Jernbaneingeniør
beskjeftigede han sig fornemmelig med Brobygning.
Hans Anvendelse af Pendelpillarer ved større
Broer vandt megen Anerkjendelse baade i Norge
og i Udlandet. Det „Peterssonske System“ er
blevet anvendt ved Viadukterne ved Lysedal,
Prestebakke, Solbergdalen, Haabøldalen og Broen over
Minnesund. For sine Fortjenester af
Jernbanevæsenet belønnedes han med St. Olafsordenen.
Peterwardein, By og Fæstning i det kroatisk
slavoniske Militærgrændsedistrikt af samme Navn,
ved Fl. Donau, er beliggende i en sumpet, usund
Egn og har ca. 5,000 Indb. Den er en af de
stærkeste Fæstninger i det østerrigsk-ungarske
Monarki og skal efter Sigende have sit Navn efter
Peter af Amiens.
Pétion (udt. Petiong), Alexandre, vestindisk
Statsmand, f. 1770 paa Haiti, d. 1818, var paa
mødrene Side af Mulatslægt og deltog 1797 i
Mulatternes Kamp mod Negrene. Han maatte
som Følge heraf flygte til Frankrige, hvorfra han
1802 vendte tilbage som fransk Oberst i de af
Leclerc kommanderede Tropper. Imidlertid gik
han snart over til Dessalines, da Franskmændene
vilde gjenoprette Slaveriet paa Øen; men
Dessalines’s Grusomhed bragte 1806 Pétion til at gjøre
Oprør, hvorefter han oprettede en Mulatrepublik
i den sydlige Del af Haiti og styrede denne som
Præsident til sin Død.
Pétion de Villeneuve (udt. Petiong dø
Vill’nøv), Jerôme, fransk Revolutionsmand, f.
1753, d. 1793, virkede som Advokat i Chartres og
blev 1789 en af Trediestandens Repræsentanter i
Nationalforsamlingen. Han øvede betydelig
Indflydelse i Jakobinerklubben og blev 1791 udnævnt
til Præsident i Kriminalretten i Paris; efter en
Reise til England for at virke i Revolutionens
Interesse blev han Maire i Paris, i hvilken
Egenskab han 20de Juni 1792 fik Folket, der vilde
storme Tuilerierne, til at trække sig tilbage.
Derefter androg han i Kommunens Navn paa
Kongens Afsættelse; senere viste han sig dog noget
mere moderat, uden imidlertid at besidde Fasthed
nok til at kunne indtage noget konsekvent
Standpunkt. Efterat Terroristerne havde seiret, sank
hans Magt og Popularitet; han blev dog indvalgt
i Konventet, hvor han sluttede sig til Girondisterne,
stemte vel for Kongens Død, men foreslog, at
Henrettelsen skulde udsættes, indtil den var
appelleret til Folket. Ved Girondisternes Fald blev
han fængslet, men flygtede; kort efter fandtes han
død i en Skov i Nærheden af Bordeaux. Hans
Taler og Brochurer er udgivne samlede (1793).
Petit (udt. Peti), fr., egentlig liden, i
Bogtrykkerkunsten Benævnelse paa den Skriftsort, som
i Størrelse staar mellem Bourgeois og Kolonel.
Nærværende Verk er trykt med Petit.
Petit, Jean Louis, fransk Kirurg, f. 1674, d.
1750, var fra først af Barbér, men lagde sig med
stort Held efter Kirurgien og blev 1731 Direktør
for det da oprettede Academie de chirurgie. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
