- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
783

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pichegru, Charles - Pichler, Johann Anton. — Johann von Pichler - Pichler, Karoline - Pickles, se Mixed pickles - Pick-pocket - Pico, Giovanni. — Giovanni Francesco Pico di Mirandola - Pictet, Markus August. — Charles Pictet de Rochemont. — François Jules Pictet de la Rive - Picus - Pièce. — Pièce de résistance. — Pièce de rideau - Piedestal - Piemont. — Compartimento Piemont - Pierce, Franklin - Pierider, en Benævnelse paa Muserne (s. d.) - Pierrot - Pietà

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imidlertid at flygte til England, hvor han aabent
optraadte som Bourbonernes Tilhænger. 1803
forenede han sig med George Cadoudal for at
myrde den daværende Førstekonsul Bonaparte.
1804 kom han i den Anledning til Paris, hvor
man dog snart kom paa Spor efter ham. Han
skjulte sig hos en Ven, som imidlertid for en stor
Pengesum forraadte ham; han sattes i Temple,
hvor han endnu førend Dom var falden fandtes
død. Royalisterne beskyldte Bonaparte for at have
ladet ham myrde, men det er sandsynligt, at
han begik Selvmord.

Pichler, Johann Anton, berømt tysk
Stenskjærer, f. 1697. d. 1779, levede det meste af sin
Tid i Neapel og Rom. Han frembragte paa sin
Kunsts Omraade en Række Arbeider, der kommer
de smukkeste fra Oldtiden nær. — Hans Søn
Johann von Pichler, f. 1734, d. 1791,
uddannede sig under Faderens Veiledning til ligeledes
at blive en fremragende Stenskjærer; han dyrkede
desuden med Held Pastélmaleriet. Ogsaa flere
andre af Familiens Medlemmer var Kunstnere.

Pichler, Karoline, tysk Forfatterinde, f. 1769,
d. 1843, fik en omhyggelig Opdragelse og ægtede
1796 Regjeringsraad Andreas Pichler. Fra 1800
af skrev hun en Række Romaner, af hvilke de fleste
behandler historiske Emner; hun forstod med megen
Dygtighed at lægge det historiske Stof til rette
og bearbeide det, men Udførelsen lider ofte af
Brede og er ikke altid fri for Plathed. Hendes
samlede Verker udkom 1820—45 i 60 Bd.

Pickles, se Mixed pickles.

Pick-pocket, engl., Lommetyv.

Pico, Giovanni, lærd Italiener, f. 1463, d.
1494, begyndte allerede 14 Aar gl. at studere den
kanoniske Ret og lagde sig derpaa efter Filosofi,
Naturkundskab og overhoved omtrent enhver Gren
af Datidens Videnskab. Efter at have studeret ved
forskjellige lærde Skoler og Universiteter i
Frankrige og Italien begav han sig til Rom, hvor han
1486 opstillede 900 forskjellige Theses af alle
Videnskaber, hvilke han tilbød sig at forsvare
offentlig. Denne Optræden beredte ham mange
Vanskeligheder, da man ifølge hans Theses’s
Indhold søgte at mistænkeliggjøre hans Rettroenhed;
først efter længere Tids Forløb lykkedes det
Lorenzo af Medici at gjøre en Ende paa
Forfølgelserne mod ham. Han levede nu i Florens som
et fremragende Medlem af det af Mediceerne
stiftede platoniske Akademi og beskjeftigede sig med
filosofiske og sværmerisk-kabbalistiske Spekulationer.
— Hans Brodersøn Giovanni Francesco
Pico di Mirandola
, f. 1469, d. 1533, var
ogsaa en ivrig Mystiker; han sluttede sig til
Savonarola og forfattede en Biografi over denne.

Pictet (udt. Pikte), Markus August, schweizisk
Naturforsker, f. 1752, d. 1825, var en Elev og
Ven af Saussure. hvis Efterfølger han blev som
Professor og senere som Præsident for Akademiet
i Genf. Han har især udmærket sig som Fysiker,
bl. a. ved Undersøgelser over Alperne, samt som
Mathematiker og Økonom. 1796 stiftede han
sammen med sin Broder Tidsskriftet „Bibliothèque
britannique“
, som fra 1816 bærer Titelen
„Bibliothèque universelle“. — Hans Broder Charles
Pictet de Rochemont
(udt. —dø Rosjmaang),
f. 1755, d. 1824, gjorde i sin Ungdom Tjeneste i
et fransk Schweizerregiment og beklædte efter 1789
flere offentlige Embeder. Som Diplomat deltog
han 1814 i Wienerkongressen, hvorefter han var
Genfs Gesandt i Paris og Turin. Efter som
Statsraad at have hjulpet til at gjennemføre
Kanton-Organisationen trak han sig tilbage til sit
Gods Lancy, hvor han med Held beskjeftigede sig
med Landbrug og filantropiske Foretagender. Af
hans Skrifter vakte især „La Suisse dans l’intérêt
de l’Europe“
(1821) stor Opsigt. — François
Jules Pictet de la Rive
(udt. —dø la Riv),
f. 1809, d. 1872, tilhørte den samme Familie.
Han virkede som Professor i Zoologi og Anatomi
i Genf og erhvervede sig stor Anseelse ved sine
zoologiske og palæontologiske Arbeider.

Picus [[** komma mgl i kilden trass i avsatt plass, trykkfeil **]] en gammelitalisk Gud, efter Sagnet
Søn af Saturnus og Fader til Faunus. Der
tillagdes ham Spaadomsgave.

Pièce, fr., Stykke; Pengestykke; Theaterstykke.
Flyveskrift; Stykke Skyts. — Pièce de résistance
(udt. Piæs dø Resistangs), det fornemste Stykke i
en Samling eller paa et Repertoire, det, hvorpaa
det øvrige flyder. — Pièce de rideau (udt. Piæs
dø ridaa). et lidet Theaterstykke, der spilles som
en Indledning til Forestillingen.

Piedestal, fr., Fodstykke, Sokkel.

Piemont, ital. Piemonte, et Landskab i det
nordlige Italien, udgjorde Hovedbestanddelen af
Kongeriget Sardinien og bestod af det egentlige
Fyrstendømme Piemont samt Landskabet
Pignerolo eller de piemontesiske Dale m. fl.
Tilliggender. Nu omfatter det saakaldte
Compartimento Piemont Provinserne Turin,
Alessandria, Novara og Cuneo i Kongeriget Italien,
tilsammen af 29,500 km.² Udstrækning og med
ca. 3 Mill. Indb.

Pierce (udt. Pirs), Franklin, Præsident i de
Forenede Stater, f. 1804, d. 1869, blev 1827
Advokat og gjorde sig bekjendt som ivrig
Demokrat ved at støtte General Jacksons Valg til
Præsident. 1833 indvalgtes han i Kongressen, hvor
han 1837 blev Senator. 1842 nedlagde han dog
sit Mandat og gjenoptog sin Sagførerpraxis;
denne blev afbrudt ved hans Deltagelse i den
mexikanske Krig, under hvilken han udmærkede sig
og blev Brigadegeneral. I November 1852
valgtes han til de Forenede Staters Præsident. Som
saadan arbeidede han ivrig for at fremme
Sydstaternes Interesser og gik derved ofte frem paa
en ikke ganske samvittighedsfuld Maade. For at
befæste Slaveriet lagde han an paa at vinde Kuba,
hvilket i Forbindelse med andre ukloge Skridt
bidrog til at skade Republikens gode Forhold til de
udenrigske Magter. Han tog Jefferson Davis til
Krigsminister, og denne fik stor Indflydelse. I
det hele kan man sige, at hans Regimente
dannede den grundlæggende Begyndelse til den
voldsomme Borgerkrig, som faa Aar senere udbrød.
Efter sin Embedstids Udløb bereiste Pierce
Europa; under Borgerkrigen lagde han sine
Sympatier for Sydens Sag for Dagen paa en Maade,
der gjorde ham i høi Grad upopulær.

Pierider, en Benævnelse paa Muserne (s. d.).

Pierrot (udt. Pjeraa), en komisk Maske i den
franske Pantomime, opkom i det 17de Aarh. og
danner enslags Forening af Harlekin og Pulcinella.

Pietà, ital., Fromhed, Medlidenhed,
Kjærlighed. I den bildende Kunst forstaaes ved Pietà en
malerisk eller plastisk Fremstilling af Jomfru

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0785.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free