Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pikrotoxin - Pil (Plante) - Pil (Kasteskyts) - Piland - Pilaster - Pilâtre de Rozier, Jean François - Pilatus, Pontius - Pilatus (Fjeldparti) - Pilchard - Pilegrim - Pilegrimsfalk, se Falkeartede - Pilegrimsfædrene - Pille, se Bygningskunsten - Pillebille - Piller - Pillibit - Pillnitz - Pilloy, Fredrik - Pilo, Karl Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pitrotoxin
Pikrotoxin, et giftigt, bittert Plantestof (af
Fr??kornene af Menispermum cocculus).
Pil (Salix), Slagt af de tofr^bladede Planters
Klasse, de kronelpseS Orden, omfatter Træer og
Buste med hele Blade og som oftest Axelblade,
tvevo Blomster i hangende Rakler og Kapsel
srugt, der springer op ved to Klapper; Fruene
ligger ien fin, hvid Uld. Af Pil findes der i
den tempererede Zone sardeles mange Arter; i
Norge voxer vildt Ister-Pil (Salix pentandra),
Silje (S. caprea), Vidjepil (S. cinerea),
Ørepil (S. aurita), Krybende Pil (S.
repens), Sort Pil (S. nigricans) og
Fjellmo-Pil eller Dvergpil (S. herbacea), hvilken sidste
er en af Verdens mindste Bustvexter, idet den kun
er 1—2 Tommer hpi; den voxer tilfjelds. Mange
udenlandfie Pilearter dyrkes ogsaa i Norge, der??
iblandt Skjør-Pil (S. fragilis), Baandpil
(S. viminalis), hvis Grene benyttes til TMde
baand og Kvistene til Kurvmagerarbeider, samt
Sølvpil (S. alba) og Taarepil (S.
Babynica), der plantes som Prydtraer, den fidfte iscrr
paa Kirkegaarde.
Pil, stavformet Kasteskyts med skarp Spids,
undertiden forsynet med Modhager i den ene og
med en Styreindretning i den anden Ende,
udskydes fra en Bue (s. d. under 2).
Piland (Anas acuta), Art af Ændernes
Familie.
Pilaster, i Arkitekturen en flat?? Pille, som
tr??der frem af en Vag eller paa Hj??rnet af to
sammenWdende Bagge; dens Formaal er vafent??
lig at oplive en ensformig Bagflade. Er den
smal og lidet fremtredende, kaldes den Lisene.
Pilâtre de Rozier (udt. Pilatr dø Rosie),
Jean François, fransk Fysiker, f. 1756, d. 1785,
var en Tid Professor i Kemi i Rheims og fik
senere Ansattelse som Opsynsmand ved
„Monsieurs“ Naturaliefamling. 1781 oprettede han
et fysikalsk Muséum og studerede isar Gaserne og
Dampene; da paa den Tid Br??drene Montgolsier
(f. d.) gjorde sine Fors^g med Luflballonen, be??
gyndte ogsaa han at experimentere dermed og
foretog stere Opftigninger. 1785 fik han af Re
gjeringen en Underst??ttelse af 40,000 Frks. for at
forsage en Overfart til England. ForsFget mis??
lykkedes imidlertid og fik et hf<ist ulykleligt Udfald,
da Rozier bestemte sig til at kombinere Mont??
golfierS og Charles’s Methoder. Som Wlge heraf
antcendtes Ballonen i en HFide af 4—5000 m.,
og Rozier og hans Ledsager Romain styrtede ned
og knustes.
Pilatus, Pontius, romersk Prokurator (Stat<
holder) i det Mste Landskab Judæa 26—36 e. Kr.,
fMe en hensynsl??s og despotist Regjering, hvilket
tilsidft fMe til, at han paa Indernes Begjaring
blev tilbagekaldt. Han var den, forn paa Folkets
Forlangende dMte Kristus til DMen, stjMt han
selv ertlarede ikke at finde nogen Skyld hos ham.
Ester sin Tilbagekaldelse til Rom stal han ester
nogle Beretninger, da han ikke kunde frigjere sig
for de mod ham reiste Beskyldninger, have droebt
sig selv; efter andre stal han verre bleven hals??
hugget; if??lge et tredie Sagn blev han forvist til
Gallien. Legenden beretter, at hans Lig ftrst blev
kastet i Tiberen, derpaa i Rhône, at det paa begge
Steder fremkaldte Storm og Oversv??mmelser, og at
det tilsidst blev nedscenket i en liden, dyb Fjeldsjø
i Alperne, nar Luzern, ved Pilatusbjerget. — I
Oldtiden tillagde man Pilatus et Skrift, „Acta
Pilati“, der stulde vare en Indberetning til Keiser
Tiberius om Jesu Undergjerninger, men det er
bevist, at det er uagte.
Pilatus, et steilt Fjeldparti i Alperne, syd for
Luzern; den høieste Top er 2,228 m. høi. Man
har derfra en storartet Udsigt, hvorfor Fjeldet
hyppig besøges af Reisende.
Pilchard (udt. Piltsjærd), engl., en Sildeart
(Clupea pilchardus), som er Gjenstand for ikke
??betydelige Fiskerier i den britiske Kanal og ved
Vestkysten af Frankrige.
Pilegrim (af lat. peregrinus, d. e. Fremmed),
kaldes den, som foretager en Valfarts- eller
Andagtsreise til et (især fjerntliggende) „helligt“
Sted. Saaledes har i Tidernes Løb et stort
Antal Pilegrime besøgt Jerusalem, Bethlehem m. fl.
Steder i Palastina, ligesom muhamedanske
Pilegrime endnu aarlig i store Skarer strømmer til
Mekka og Medina. De katholske Pilegrime bruger
endnu tildels den gamle Pilegrimsdragt, en lang
og vid, graa eller brun Kjole, en bredskygget Hat,
prydet med Muslinger, og en lang Stav med en
Knap foroven.
Pilegrimsfalk, se Falkeartede.
Pilegrimsfædrene kaldtes de første engelske
Nybyggere, landflygtige Puritanere, som 1620 med
Skibet „Maiblomsten“ landede i Massachusetts
og begyndte at kolonisere Nyengland.
Pille, se Bygningskunsten.
Pillebille (Ateuchus), en Slægt af Billernes
eller Torbisternes Afdeling, bestaar af temmelig
store Dyr, der har brede, takkede Forben. De
lægger sine Æg i pilleformede Kugler, som de
alter sammen af frisk Gjødning og derpaa triller
ned i en Sprække i Jorden. Af denne Slægt
var de gamle ZEgypteres hellige Skarabæer
(Ateuchus sacer og A. Ægyptiorum).
Piller, i Medicinen smaa Kugler af en Erts
Størrelse, bestaaende af et eller andet deigagtigt
Stof, hvori er indknadet et Lagemiddel, mest et
Pulver eller en Opløsning af et Salt. For at
hindre, at Pillerne skal klæbe sammen, overtrækkes
de med et Lag af Hexemel eller et andet tørt
Pulver.
Pillibit, By i engelsk Ostindien, i
Guvernementet Nordvestprovinserne, med 27,000 Indb. og
betydelig Handel, især med Trævarer, Vox,
Honning, Uld og Borax.
Pillnitz, Landsby og Slot i Kongeriget
Sachsen, ved Fl. Elben, bekjendt af de Konferencer,
som her fandt Sted i August 1791 mellem Keiser
Leopold den anden, Fredrik Vilhelm den anden af
Preussen og Greven af Artois til Vedtagelse as
falles Forholdsregler ligeoverfor den franske Re??
volution.
Pilloy, Fredrik, dansk Skuespiller, var SM af
franske Foraldre, som var indvandrede til K??ben
havn. Han virkede fra 1724 ved det fMe danske
Skuesftillerselstab i K??benhavn indtil 1728, da
han efter Theatrets Brand blev Vinhandler. Sam
men med Holberg grundede han 1747 den nye
??danste Skueplads" og var derpaa i langere Tid
Medbeftyrer af samme.
Pilo, Karl Gustav, svensk Maler, f. 1712, d.
1793, bosatte sig 1741 i KjMenhavn, hvor han
blev Professor og senere Direktør ved det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
