- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
789

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pirano - Pirat - Pirithous - Pirmasens - Pirna - Piroger - Pirogoff, Nikolaus - Pirol. — Kirsebærpirol - Piron, Alexis - Pirouette - Piræus, gr. Peiraieus - Pisa - Pisang. — Den almindelige Pisang. — Bananen - Pisano, Nicola. — Giovanni Pisano. — Andrea Pisano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

PisanoPirat 789

seirede 1177 Venetianerne?? Flaade over de med
Fredrik Barbarossa forbundne Genuesere.

Pirat, Sjørøver.

Pirithous, efter den gresse Mythe SM af
Ixion og Dia, var gift med Hippodameia og her??
stede som Konge over Lapitherne i Thessalien.
Bed hans Bryllup fandt de ber??mte Kampe Sted
mellem Lapitherne og Kentaurerne, der gjentagne
Gange er fremstillede af den grcrste Kunst.

Pirmasens, By i det baierste Rhinpfalz, med
10,000 Indb. og Lederindustri. Her seirede 1793
Preusserne under Hertugen af Brunsvig over
Franfimendene.

Pirna, By i Kongeriget Sachsen, ved Elben,
med 11,000 Indb. I Ncrrheden er store Sand
ftensbrud, hvorfra Stenen forsendes i betydelige
Mengder.

Piroger kaldes de af Sydamerikas Indianere
benyttede Baade, som er udhulede af en enkelt
Trestamme.

Pirogoff, Nikolaus, berømt russisk Læge, f. 1810,
d. 1881, blev 1837 Professor i Kirurgi og patho^
logisk Anatomi i Dorpat og 1841 Professor i
Kirurgi ved det medicinsk-kirurgiske Akademi i
Petersburg. Han var en fcrrdeles fremragende
Kirurg og har strevet flere vigtige Arbeider over
Anatomi og Kirurgi.

Pirol (Oriolus), Fuglestcrgt af Spurvefuglenes
Orden, har et langt, kegleformet Noeb, kort Hale
??g korte, sterke Ben. De forskjellige Arter y>rer
hjemme paa den ??stlige Halvkugle; enkelte af dem,
saaledes den smukke gule og sorte
Kirsebærpirol (Oriolus galbula), er almindelig i Syd
og Mellemeuropa.

Piron (udt. Pirong), Alexis, fransk Digter,
f. 1689, d. 1773, var en Ven af Crebillon den
eldre og ivrig Deltager i de bekjendte Sammen
komster hos Caveau, hvor hans Lune og Vittighet,
vandt Anklang. Efter gjennem flere humoristiske
Breve og Smaafortellinger at vere bleven kjendt
blandt Publikum begyndte han at skrive for Sce
nen; han leverede en Rekke Komedier af tiloels
betydeligt Verd, men vandt dog ikke stor Paa
stjMnelse, f^rend ved sin „Métromanie“ (1738),
der er et meget fremragende Arbeide. Hans Ber??
ker udkom samlede 1776.

Pirouette (udt. Piruett), i Dansekunften en
hurtig Omdreining paa ét Ben. I Ridekunften
en lignende hurtig Omdreining af Hesten.

Piræus, gr. Peiraieus, By i Attika, Athens
Havn (se Athen).

Pisa, Provins i Kongeriget Italien, 3,056 km.²
stor, med 266,000 Indb. — Hovedstaden Pisa,
med 52,000 Indb., er en af Italiens aldfte og
smukkeste Byer. Den ligger ved Floden Arno,
km. fra Havet, i en smuk og frugtbar Egn,
og er Sede for en Erkebiskop. Gaderne er rette
og brede; der findes mange aabne Pladse og
pregtige Bygverker, deriblandt en Domkirke fra
det 11te Aarh., det ber??mte, af Marmor opftrte
stjeve Taarn, lohanneskirken med en megtig
Kuppel o. fl. En Merkelighed er ogsaa den be
kjendte Kirkegaard (Campo Santo), hvis Jord er
hentet fra Jerusalem, og som er omgiven af go
tiske Buegange, prydede med Freskobilleder af flere
ber??mte gamle Mestre. Byen har endvidere et
Universitet, der i eldre Tider stod i meget stor
Anseelse og nn har 450 Studerende; desuden

findes et Kunstakademi, en teknisk Skole m. fl.
Mere L??reanstalter. Handel og Industri er af
liden Betydning. — Pisa førte i Oldtiden Navnet
Julia Pisana. I Middelalderen var Byen en
Republik, der udmerkede sig ved sit Frisind og
en Vindstibelighed, som gjorde den rig og anset.
I det 11te Aarh. erobrede den Sardinien, Kor
sika og Balearerne, anlagde senere fiere Kolonier
og var tilsjM Genuesernes Ligemand. I Kam
pene mellem Guelfer og Ghibelliner stod Pisanerne
paa de sidftes Parti og formaaede i lcrngere Tid
tappert at holde sig mod de guelfisse Byer; 1284
blev de imidlertid slagne af Genueserne ved Me
loria og mistede alle sine Besiddelser. Nu lom
Vyen under GuelferfMeren Ugolino Gherardescas
Herred??mme ; senere kom imidlertid Ghibellinerne
atter til Magien, og Byen hevede sig paany.
Indre Feider og Partistridigheder svcekkede den dog,
og tilsidft maatte den paakalde Milanos Beskyttelse,
blev solgt til Galeazzo Bisconti og kom 1406 under
Florens, som beherskede den med stor Strenghed.
1494 gjorde den Opstand under Simon Orlandi,
stillede sig under Kongen af Franlriges Beskyttelse
og opnaaede ester en lang og haard Kamp paany
Selvstendighet??. Forgjeves beleirede Florentinerne
Pisa 1499, 1504 og 1505; men 1509 lykkedes det
dem at udhungre Byen, saa at den maatte ovcr
give sig. hvorefter den h>rte til Tostana og delte
dettes Skjebne.

Pisang (Musa), Planteslægt af en
eiendommelig Familie, Musaceerne, bestaar af store,
trælignende Buske af et palmeagtigt Udseende og har
enkle Blomster. Bladene er meget store,
kortstilkede, læderagtige og helrandede; de danner en
Krone paa Toppen af Stammen, og mellem dem
reiser Blomsterkolberne sig. Blomsterne er store
og uregelmæssige. Arterne hører hjemme i de
tropiske Egne; i stor Udstrækning dyrkes den
almindelige Pisang (Musa paradisiaca) og
Bananen (M. sapientum), hvis store og
velsmagende Frugter udgjør en væsentlig Del af de
Indfødtes Næring i flere tropiske Lande. Flere
Arter indeholder seige og sterke Trevler, der for
arbeides til Tougverk, Tøier o. desl.

Pisano, Nicola, italienst Billedhugger, d. 1278,
var født i Pisa, hvor han ogsaa for det meste levede
og virkede. Han indtager en eiendommelig Stil
ling i Kunsthistorien, idet han, efterat Billedhugger
kunsten i Aarhundreder havde ligget aldeles nede,
fremtraadte med Verker, der tydelig viser Paavirk
ning af Antiken og er besjelede af dens Aand. Nogen
Gjenoplivelse af den antike Kunst kom dog ikke iftand
ved ham; han blev staaende som et mcrrkeligt, ifo<
leret Fænomén, og ftrst i det 15de Aarh. blev hans
Arbeide gjenoptaget og fuldftrt. Af hans mest be
rMte Verker kan nceunes Relieferne paa Predile
stolene i Baptifteriet i Pisa og i Domkirken i
Siena samt den hellige Dominikus’s Sarkofag i
Bologna. — Hans Søn Giovanni Pisano,
f. ca. 1240, d. ca. 1320, var Faderens Elev og
blev en fremragende Billedhugger og Arkitekt;
som saadan var han en Representant for den
paa hans Tid i Italien indtroengende gotiske Stil.
Han har bl. a. anlagt den ber??mte Nampo sant??
i Pisa. — Andrea Pisano, f. ca. 1273, d. ca.
1349, var ligeledes Billedhugger og Arkitekt. Han
har bl. a. udført de smukke ældre Broncedøre til
Baptisteriet i Florens.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0791.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free