Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pisé. — Kalk- og Sandpisé - Pisek - Pisidien - Pisistratus, gr. Peisistratos. — Pisistratiderne - Piso. — Gajus Piso. — Lucius Calpurnius Piso Cæsoninus. — Lucius Calpurnius Piso, med Tilnavnet Frugi. — Gnejus Calpurnius Piso.— Gajus Calpurnius Piso - Pistacie. — Pistacienødder eller grønne Mandler. — Pistacia Lentiscus. — Pistacia Terebinthus - Pistil - Pistoja, hed i den romerske Tid Pistoria - Pistol - Pitaval, François Gayot de - Pitcairn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pise
Pisé, en Bygningsmaade ved simplere
Murarbeider, bestaar i, at man opsætter et Par
Bordvægge i den Afstand fra hinanden, som svarer til
den vordende Murs Tykkelse, og stamper
Mellemrummet tæt fuldt med Ler. Undertiden
sammenstampes eller sammenpresses ogsaa Leret til Blokke,
der benyttes til Mur paa samme Maade som
Kvaderstene. Mere holdbar og hensigtsmassig end
begge disse Maader er den af den svenske Arkitekt
Rydin opfundne Kalk- og Sandpisé, der bestaar
as sammenpressede Blokke af Kalk og Sand, hvilke
bliver haarde som Sten og har et Fortrin
fremfor denne i sin større Lethed.
Pisek, By i Böhmen, ved Floden Wottava,
med 10,000 Indb.
Pisidien, Landskab i det sydlige Lilleasien, i
Nord for Pamfylien, til hvilket Pisidien i den
senere Oldtid regnedes. Beboerne var bekjendte
for sin Dristighed og Tapperhed. Nu hører
Landet til det tyrkiske Vilajet Konia.
Pisistratus, gr. Peisistratos, Tyran eller
Hersker i Athen i det 6te Aarh. f. Kr., var en
Slægtning af Solon. Han var af Naturen rigt
begavet og forstod i en sjelden Grad at tilvinde
sig Folkets Yndest. Ved listig beregnede
Manøvrer lykkedes det ham 560 at gjøre sig til Byens
Hersker; han optraadte paa en forsonlig og mild
Maade og føgte at undgaa alt, hvad der smagte
af Tyranni, men formaaede dog ikke at gjøre
Folket fuldt tilfreds med sit Herredømme. Inden
kort Tid blev han derfor landsforvist; men 5 Aar
efter indkaldtes han igjen af en af dem, der havde
været hans ivrigste Modstandere, og fik nu
Magten igjen. Heller ikke denne Gang lykkedes det
ham at holde sin Stilling; han blev atter
fordreven og levede nu i ti Aar paa Euboia som
landsforvist. Ved Hjelp af Leietropper fra
Theben, Argos og Naxos slog han endelig
Athenerne ved Marathon, tog atter Athen i
Besiddelse og holdt sig ved Magten til sin Død 527.
I denne Tid gjorde han særdeles meget for Athens
materielle og aandelige Opkomst. Han gav
Stødet til Plantning af Oliventræer paa Attikas øde
Marker og skaffede derved Egnen en vigtig
Indtægtskilde; han forstod at forøge Statens
Indkomster uden at paalægge trykkende Skatter og
anvendte Overskudet til at pryde Athen med
Pragtbygninger; han anlagde Bibliotheker og lod de
homeriske Digte samle. Ved sin Død efterfulgtes
han af sine Sønner, Pisistratiderne, Hippias,
Hipparkhos og Thessalus.
Piso, Navn paa en plebejisk Familie af
Calpurniernes Slægt i det gamle Rom. — Gajus
Piso er den første af Familiens Medlemmer, som
nævnes; han var Prætor 211 f. Kr. — Lucius
Calpurnius Piso Cæsoninus var Konsul
15 f. Kr. og bestyrede derpaa med stor Dygtighed
Embedet som Bypræfekt i Rom. Han døde 32
e. Kr. Til ham skrev Horats sin berømte Epistel
om Digtekunsten („Ars poetica“). — Lucius
Calpurnius Piso, med Tilnavnet Frugi,
var Folketribun 149 f. Kr. og gjennemførte som
saadan den første Lov mod Provinsernes Udsugelse
(Lex Calpurnia repetundarum). 133 f. Kr. var
han Konsul og kjæmpede mod de oprørske Slaver
paa Sicilien. Han skrev en romersk Historie,
som nu er gaaet tabt. — Gnejus Calpurnius
Piso var 7 f. Kr. Konsul sammen med Tiberius
Pitcairn
og fik, efterat denne var bleven Keiser, Syrien at
bestyre. Han kom i denne Stilling i Uenighed
med Germanicus, som han 19 e. Kr. mistænktes
for at have ladet dræbe ved Gift i Antiokia. Efter
hans Tilbagekomst til Rom blev af denne Grund
Uvillien mod ham saa stærk, at Tiberius, maatte
lade hans Sag undersøge af Senatet; han dræbte
derfor sig selv 20 e.Kr. — Gajus Calpurnius
Piso stod 65 e. Kr. i Spidsen for en
Sammensværgelse mod Nero og dræbte sig selv, da den
blev opdaget.
Pistacle (Pistacia), Træslægt af
Terebinthacéernes Familie, omfatter Buske og Træer, som
voxer i Middelhavslandene, det varme Asien samt
Nordamerika. Frugten er en tør Stenfrugt. —
Pistacia vera hjjrer hjemme i Orienten og dyrkes
hyppig i Sydeuropa. Dens Kjærner,
Pistacienødder eller grønne Mandler, er rige paa fed
Olie og smager som søde Mandler; de spises og
anvendes i Konditorierne, ligesom der ogsaa presses
Olie af dem. — Pistacia Lentiscus leverer Mastix
(s. d.). — Pistacia Terebinthus indeholder i sin
Bark en fin Terpentin, der kaldes cyprisk
Terpentin og dels faaes ved Indsnit i Stammen, dels
af sig selv rinder ud.
Pistil, Morterstøder; Støvvei i en Blomst.
Pistoja, By i den italienske Provins Florens,
med 13,000 Indb., er Sæde for en Biskop, har
en smuk Domkirke m. fl. andre betydelige
Bygverker samt Industri i Jern- og Silkevarer og
musikalske Instrumenter. I Omegnen drives
Gartneri i stor Maalestok. Byen hed i den
romerske Tid Pistoria; her faldt Catilina 62 f. Kr.
Pistol, et kort Ildvaaben, der holdes i udstrakt
Arm med den ene Haand. Laasens Mekanisme er
som ved Geværerne. Nu er Pistolerne for en stor
Del fortrængte af de flerløbede Revolvere (s. d.).
Pitaval, François Gayot de, fransk Jurist,
f. 1673, d. 1743, var fra 1713 Advokat. Han
blev berømt ved den af ham udgivne Samling
af mærkelige Retssager („Causes célèbres et
intéressantes“, 20 Bd., 1734 og følg.), der senere er
bleven fortsat og oversat til fiere fremmede Sprog.
Pitcairn (udt. Pitkern), den sydligste Ø i
Gruppen Tuamotu i det Stille Hav, er 3½ km.
lang og henimod Halvdelen saa bred. Den
opdagedes 1767 af Carteret og var da ubeboet, men
viste Tegn til, at der tidligere havde været
Mennesker. Øen er bekjendt ved en mærkelig Historie,
som tildrog sig i forrige Aarhundrede.
Mandskabet paa et engelsk Skib „Bounty“ gjorde 1788
ved Tahiti Mytteri under Ledelse af Styrmanden
Fletcher Christian. Efter at have sat Kapteinen i
en Baad og overgivet ham til hans Skjebne
nedsatte de sig med 6 Mænd og 12 Kvinder fra
Tahiti paa Pitcairn, hvor de dyrkede Jorden og
dannede et lidet patriarkalsk Samfund. Efter
nogle Aars Forløb gjorde de tahitiske Mænd
Oprør mod Englænderne og blev udryddede. Der
voxede nu en ny Slægt op, en Blandingsrace,
som udmærkede sig ved Skjønhed og Kraft og
under Ledelse af John Adams og Edv. Young førte
en idyllisk Tilværelse paa den frugtbare Ø.
Ingen vidste imidlertid noget om Koloniens
Existens, førend den 1808 blev opdaget af den
amerikanske Kaptein Folger; den engelske Regjering
lod 1814 Forholdene undersøge; de, som havde
gjort sig skyldige i Mytteriet paa „Bounty“, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
