- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
792

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pittoresk - Pittsburgh - Pittsfield - Pius. — Pius den første. — Pius den anden. — Pius den tredie. — Pius den fjerde. — Pius den femte. — Pius den sjette. — Pius den syvende. — Pius den ottende. — Pius den niende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pittoresl 792 Pius

Pittoresk, ital., malerisk.

Pittsburgh, By i den nordamerikanske Stat
Pennsylvanien, ved Floden Ohio, med ca. 157,000
Indb., er en af de Forenede Staters viqtiaste
Fabrikbyer og har en scrrdeles livlig Handel med
Stenkul, Jern og Petroleum, der i Omeqnen
forekommer i Mamgde. Byen opftod 1765 oa
havde endnu 1800 blot 1,565 Indb., men bar
isar efter Midten af Aarhundredet havet sia i
lM Grad.

Pittsfield, By i Staten Massachusetts i de
Forenede Stater, med 13,500 Indb.

Pius, Navn paa 9 Paver. — Pius den
første
stal have regjeret fra 142 til 157. —
Pius den anden, egentlig Æneas Sylvius
Bartholomæus Piccolomini
, f. 1405, d.
1464, blev Pave 1458. Han var som Privat
mand af en alt andet end haderlig Vandel; men
han befad en betydelig Begavelse og vidste at be
nytte den forn Pave, isar i diplomatisk Retning.
Da han var bleven Pave, fornegtede han sine
tidligere liberale Grundsatninger og kjcrmpede iv
rig for Pllvemagtens Udvidelse. Forgjeves ftate
han at bevage de europcriste Fyrster til at del
tage i et nyt Korstog. Han skrev paa Latin en
Roman „De duobus amantibus“ m. fl. Poetiske
Arbeider samt en Del historiske Verker; hans la<
tlnske Breve (udg. samlet 1473) er af Betydninq
for Samtidens Historie. — Pius den tredie
foregaaendes Nevf<, efterfulgte 1503 Alexander den
slette som Pave, men d^de allerede efter 26 Dages
ForlM. — Pius den fjerde, regjerede
1559—65; han er mest bekjendt for sin Virksomhet??
for Vatikanets og de romerske Kirkers ForskjM
nelfe. — Pius den femte efterfulgte den fore??
gaaende og regjerede til 1572. Han var en streng
Forfegter af Pavemagten og optraadte med megen
Anmasselse mod de Fyrster, forn ikke vilde lystre i
ham. Han befordrede Inkuisitionen, men gjorde
fig vaa den anden Side fortjent ved at indftre
en strengere Kirketugt for de fordcrrvede Geiftliae.
Pius den sjette, f. 1717, d. 1799, var ftrst
purist og begyndte derpaa at studere Theoloqi,
blev 1766 pavelig Generalfiatmester, 1773 Kar-
dinal og 1775 Pave. Han var en ganske vel- !
villig Mand, som foretog flere Reformer, men
alle tun halvt, hvorfor ingen af dem lykkedes
eller mdbragte ham hverken Fordel eller Nndeft.
Ligeoverfor de europaiste Magter holdt han strengt
paa PavedMmets gamle Magt, som dog kun blev i
Udet respekteret; paa sine gamle Dage maatte han
se Neapel l??srive sig fra sit Lensforhold til Kirke’
staten og endog Rom forvandlet til en Republik;
selv blev han 1798 ftrt i Fangmfiab til Balence,
hvor han d^de. — Pius den syvende, f.
1742, d. 1823, blev 1785 Kardinal. Han ud
talte sig for de af Franskmandene forfegtede Fri-
heds- og Lighedsideer, og det var maaske ved
ftllnst Indflydelfe, han 1800 valgtes til Pave efter
Pius den sjette. 1801 tilkMte han sig det meste
af Kirkestaten igjen mod gjennem et Konkordat
at sikre den franske Stat Besiddelsen af det ind<
dragne Kirkegods samt Retten til at udncrvne
Bistoperne. 1804 begav han sig til Paris for at
krone Napoleon; men i de ftlgende Aar viste han
sig ikke altid villig til at vare Keiserens lydige
Tjener, og 1808 blev derpaa Kirkestaten igjen
vesat af Franskmaudene samt 1809 erklaret for
at tilh??re Frankrige. Pius satte Napoleon i Ban
og blev nu holdt i Fangenskab, snart her, snart
der. For Napoleon var imidlertid denne Tilstand
ikke i Langden ??blandet fordelagtig, og han sam
tykkede derfor 1813 i et nyt Konkordat, forn Paven
underskrev, men umiddelbart derefter gjenkaldte for
at vende tilbage til sit Famgsel. Efter Napoleons
Fald blev han gjenindsat i sin Bardighed. Han op
rettede nu paany lesmterordenen, protesterede mod,
at Wienerkongressen ikke restituerede de tidligere
geistlige FyrstendMmer i Tystland og ford??mte
Bibelfelflaberne som fordarvelige. — Pius den
ottende
, f. 1761, d. 1830, blev 1800 Bistop af
Montalto. 1816 Kardinal og 1829 Leo den tolvtes
Efterf^lger paa Pavestolen. Han gjorde sig yndet
af Kirkestatens Befolkning ved at afskaffe flere Byr^
der, som hvilede paa den; derimod vedblev han i
sine Forgjangeres Spor at holde strengt paa Pa>
vens baade geistlige og verdslige Magt og forbsd
bl. a. 3Egtestab mellem Katholiker og Protestanter,
naar det ikke blev lovet, at Børnene skulde op
drages i den katholste Tro. — Pius den niende
f. 1792, d. 1878, egentlig Giovanni Maria,
Greve di Mastai-Ferretti, blev Prest 1818,
var 1823—25 med paa Missionen til Chili og
blev 1827 Erkebistop. 1840 blev han Kardinal
og giorde sig almindelig bekjendt ved sit milde
og velvillige Sind; dette var vel en af Hoved
grundene til, at han 1846 valgtes til Pave. Svar
merisk, patriotist, men uden Karakterfafthed, som
han var, begyndte han sin Regjering i afaiort
ftisindet Aand, udftedte Amnesti og tog frisindede
Ministre; disse Forholdsregler vakte en umaade
llg Jubel i Italien, hvor Frihedens Forkjcrmpere
pnste sig lykkelige ved at se Paven gaa i Spidsen
for den nationale Bevagelse. Men efterhven
som denne vorede sig stark, blev Paven betankelia
og filftede snart ganske Sind; han begyndte at
begunstige Vfterrigerne, og den Forfatning, han
udstedte i Marts 1848, gav han lun nMvungen.
Da Folket ftk Rede paa Omstaget, tabte hans Popn
lanlet sig hurtig. Efterat hans Minister RoSsi
i Novbr. 1848 var bleven myrdet, flyatede han
forkladt fra Rom til Gaëta, og Republiken pro
klameredes nu i Rom af Mazzini og hans Til
hangere. Efter SardinienS Nederlag paa det
korte Felttog 1849 besluttede de katholfie Magter
Pavens Gjenindsattelse; Franskmandene besatte
Rom, og 1850 vendte Paven tilbage. Han havde
viftnok paany lovet nogle Reformer og en Am
nesti, men ingen af disse LMer blev opfyldt. Fra
nu af hengav han sig mere og mere til lesuiter
nes Indflydelse og blev stedse mere reaktionar
baade i kirkelig og politisk Henseende. Ved Konae
nget Italiens Oprettelse 1859—60 mistede Paven
⅔ af Kirkestaten, og 1861 blev Rom af det ita
lienske Parlament erklaret for Landets naturliae
Hovedstad. Ethvert Forftg fra den italienske Re<
giermgs Side paa at iftandbringe en Forsoning
eller en modus vivendi med ham mislykkedes.
CsteratFranflmandene havde forladt Rom, gjorde
Garibaldl et uforsigtigt Streiftog ind i Kirke
staten, hvilket havde til Fplge, at Franstmandene
vendte tilbage og nu forblev i Rom til Kriaens
Udbrud 1870. Efter Slaget ved Sedan rykkede
Victor Emanuel ind i Rom og tog 31te Decbr.
1870 Kvirinalet i Besiddelse som sit Residens
slot. Saaledes var endelig Paveftolens unaturlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free