- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
794

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planeter eller Vandrestjerner. — Planetarium. — Planetoïder - Plangeometri, se Mathematik, 1ste Sp. S. 439, og Geometri - Planiglobium - Planimetri, d. s. s. Plangeometri (se Geometri) - Plantage - Plantagenet - Plantedyr, Zoophyter - Plantegeografi - Planter. — Det Linnéske Plantesystem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en bestemt, elliptisk, nesten cirkelformet Bane, og
som selv er mørke og kolde, men faar Lys og
Varme fra Solen. Af de til vort System hørende
Planeter kjendtes allerede i Oldtiden — foruden
Jorden, der imidlertid ikke betragtedes som
Planet — de fem inderste større, Merkur, Venus,
Mars, Jupiter og Saturnus; Uranus og Neptun
er først blevne opdagede, den første i forrige og
den sidste i indeværende Aarhundrede (se de
særskilte Artikler). De Tal, hvormed disse Planeters
Afstande fra Solen kan udtrykkes, viser en
regelmæssig Rækkefølge (Bodes Lov), dog saaledes, at
det mellem Mars og Jupiter bliver et Hul.
Dette var allerede i forrige Aarhundrede
paafaldende for Astronomerne, som derved lededes til
at anstille Undersøgelser; som Resultat af disse
fremgik det, at der paa det Sted i Systemet, hvor
den ubekjendte Planet søgtes, existerede en hel
Skare af smaa Planeter, de saakaldte
Planetoïder (se nedenfor). — Flere af Planeterne har
mindre Himmellegemer i sit Følge, hvilke bevæger
sig omkring dem; disse kaldes Biplaneter,
Drabanter eller Maaner. Af saadanne har saaledes
Jorden én, Jupiter fire osv. Planeternes Lys er
roligt og ikke som Fixstjernernes blinkende; de
sees gjennem Teleskopet som runde Skiver,
medens Fixstjernerne, selv i de stærkeste Kikkerter, altid
viser sig som Punkter. — Planetarium, et
Anskuelsesapparat, der ved en Mekanisme, som
kan bringes i Omdreining, viser Planeternes
Omløb omkring Solen. — Planetoïder kaldes de
smaa Planeter, der har sine Baner mellem Mars
og Jupiter. At maale deres Størrelse er forbundet
med store Vanskeligheder; efter deres Lysstyrke har
man antaget, at deres Diameter vexler mellem 10
og 450 Kilometer. Den klareste af dem er Vesta,
som undertiden kan sees med blotte Øine. De først
opdagede Planetoïder er Ceres, Pallas, Juno og
Vesta, der blev fundne i de fire førfte Aar af dette
Aarhundrede; fra 1845 er der stadig opdaget nye,
saa at det hele bekjendte Antal 1878 beløb sig til
191, ved Udgangen af 1883 til 235. Saalenge
man kun kjendte et ringe Antal af disse
Smaaplaneter, antog man, at de var fremkomne ved
Sprengning af en større Planet mellem Mars
og Jupiter, men denne Anskuelse er nu forladt.

Plangeometri, se Mathematik, 1ste Sp.,
S. 489, og Geometri.

Planiglobium, et Kart, paa hvilket en af
Jord- eller Himmelhalvkuglerne er fremstillet.

Planimetri, d. s. s. Plangeometri (se
Geometri).

Plantage (udt. Plangtasj), Plantning;
Eiendom i de tropiske Lande, paa hvilken der dyrkes
Kaffe, Sukker, Bomuld o. a. tropiske Produkter,
ofte ved Hjelp af Slaver.

Plantagenet (udt. Plæntædsjenet), i England
Navn paa det franske Dynasti Anjou, som beklædte
den engelske Trone 1154—1485. Den første Konge
af Huset Plantagenet var Henrik den anden, den
sidste Rikard den tredie; dennes Brodersøn, Jarl
Edvard af Warwick, den sidste mandlige Ætling
af Slægten, henrettedes 1499.

Plantedyr, Zoopyter, [[** NB „Zoopyter“, læs: Zoophyter; se Rettelser, bind 3, s. 473 **]] Afdeling af
Straaledyrene, har faaet sit Navn deraf, at de som oftest
danner plantelignende Kolonier, som er fæstede
vaa Havbunden. Herhen hører Svampe, Koraller
Hydroïder og Manæter. I sin Organisation staar
de langt lavere end de øvrige Straaledyr, de
saakaldte Pighuder.

Plantegeografi er den Videnskab, som om
handler den nulevende Vegetations Fordeling og
Beskaffenhed over Jordens Overflade. Den deles i
almindelig Plantegeografi, Plantetopografi,
Plantestatistik og Fysiognomik. Den almindelige
Plantegeografi staar i nær Forbindelse med de Videnskaber,
der afhandler saadanne Naturforhold, som betinger
Planternes Udbredelse og Fordeling, saaledes fysisk
Geografi, Geologi, Meteorologi, Kemi og Fysik.
Topografien behandler Planternes Forekomst og
Udbredelse med de specielle Forhold, der hænger
sammen dermed, og fører disse tilbage til bestemte Love;
Statistiken inddeler Jordens Overflade i bestemte
Regioner efter de Plantearter, som forekommer
der, og Fysiognomiken beskjeftiger sig med de
enkelte Planteindividers eller de større Ansamlingers
særlige Udseende og giver et Billede af
Vegetationens Fysiognomi i en bestemt Egn.
Plantegeografien indtager en særdeles betydningsfuld
Plads blandt Specialgrenene i den moderne
Botanik og er især af stor Betydning for det
praktiske Liv; den er imidlertid kun lidet
bearbeidet, og større Strækninger af Jordoverfladen
er endnu aldeles eller saagodtsom ikke undersøgte
af Plantegeograferne. Der er saaledes kun
beskrevet ca. 100,000 Plantearter, medens der er
Grund til at antage, at der existerer mindst
det dobbelte Antal. Kun faa af disse Planter
kan siges at være omtrent kosmopolitiske; dette
gjelder først og fremst Kornarterne samt enkelte
af de Ugræsarter, som har fulgt med dem fra
det ene Land til det andet. I Regelen har
hver Verdensdel derimod sin eiendommeligt
udviklede Flora, hvis Fysiognomi stiller sig fra
alle andres. Paa større Fastlande, der ligger
meget afsides, kan denne Eiendommelighed være
overordentlig stærkt pointeret; saaledes findes paa
det australske Fastland 5,000 karakteristiske Arter,
men kun 400, der gjenfindes i andre Verdensdele.
Man har i plantegeografisk Henseende inddelt
Jorden i Belter, af hvilke et, det ækvatoriale,
omslutter de 15 nærmeste Bredegrader i Nord og
Syd for Ækvator, de to tropiske Strækninger fra
15° til 23° paa hver Side, de to subtropiske fra
23° til 34°, de varme tempererede fra 34° til 45°,
de koldere tempererede fra 45° til 58°, de
subarktiske fra 58° til 66°, de arktiske fra 66° til 72°
og Polarbelterne fra 72° til Polerne. Herved er
imidlertid at mærke, at det ikke blot er de af
Afstanden fra Ækvator afhængende Varmeforhold,
som betinger Planternes Udbredelse, men ogsaa
andre Forhold, særlig Klimatet forørigt,
Jordsmonnet og Høiden over Havet.
Plantegeografiens Fader var Alexander v. Humboldt. For
Norges vedkommende har Professor F. C.
Schübeler gjort sig fortjent ved omfattende
plantegeografiske Undersøgelser.

Planter kaldes de levende Væsener, der ikke
har bevidst Sansning eller Evne til vilkaarlig
Bevægelse samt optager sin Næring ved
Indsugning gjennem Membraner. Mærkes bør det dog,
at det kun er de høiere Planter, der skarpt
adskiller sig fra de høiere Dyr; paa saavel
Plante- som Dyrerigets laveste Trin findes der en Række
Former, som har saa meget tilfælles, at man kun
med Vanskelighed har kunnet indregistrere dem


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free