- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
817

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Postil - Postillon. — Postillon d’amour - Postludium - Postscriptum, sædvanlig P. S. - Postulat. — Postulat, (Axiom eller Grundsætning, s. [ogsaa] d.). — Det euklidiske Postulat - Postvæsen. — Postkontorer og Postexpeditioner. — Postaabnerier - Pot

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Postil er et Ord, som nu bruges om trykte
Prædikensamlinger, der indeholder Udlæggelse af
Kirkeaarets faste Texter og er bestemte for
Husandagt.

Postillon (udt. Postiljong), Postfører, Postkusk.
Postillon d’amour (udt. Postiljon damur), en,
som besørger Kjærlighedsbreve.

Postludium, Efterspil, Slutningsstykke fra
Orgelet efter endt Gudstjeneste.

Postscriptum, Efterskrift, Tilføielse paa et
Brev efterat det er sluttet og underskrevet,
betegnes sædvanlig med P. S.

Postulat, Paastand, som fordres troet uden at
bevises, eller som ikke ligefrem kan bevises. —
Postulat (Axiom eller Grundsætning, s. d.)
kaldes i Mathematiken enhver Sætning, som i
Modsætning til de paa den byggede Læresætninger
ikke lader sig tilbageføre til andre og simplere, og
altsaa maa danne erfaringsmæssige Udgangspunkter
for de følgende Slutninger. Det euklidiske
Postulat er den Sætning, at man gjennem et
Punkt udenfor en ret Linie kun kan drage én
Linie parallel med den givne; det benævnes efter
Euklid, som allerede erkjendte Vanskeligheden ved
at føre exakt Bevis for Sætningens Rigtighed, og
opstillede den som Axiom. Efter flere
Aarhundreders forgjeves Forsøg synes ogsaa Nutidens
Mathematikere at maatte erkjende Sætningen for
en Grundsætning, som ei kan bevises.

Postvæsen. Efter det moderne Begreb
betegner Ordet en offentlig Institution, som mod
lovbestemte Garantier og for en vis Afgift
regelmæssig og efter bestemte Ruter befordrer Breve,
Pakker, trykte Sager osv. fra det ene Sted til det
andet. Postvæsenets Historie naar lige op i
Oldtiden, og et Folk havde i Regelen ikke naaet et
synderlig høit Kulturtrin, før det følte Trang til
en ordnet Postforbindelse og søgte at afhjelpe den.
I Begyndelsen var dog Postbefordringen ikke for
den almindelige Mand, men kun for Fyrsternes
eller de Styrendes Tarv; den Private maatte i
Aartusender ved egne Bud eller paa andre
Maader besørge sine Meddelelser osv. bragte til
Bestemmelsesstedet. Den første, der omtales som
den, der tilveiebragte en ordnet Forbindelse
mellem sine Landsdele, er Perserkongen Kyros; han
oprettede i sit uhyre Rige Stationer, hvor der
altid stod opsadlede Heste til Kurerernes
Afbenyttelse. I Grækenland holdt man Hemerodromer
(Dagløbere), som besørgede den offentlige
Budtjeneste. I Rom havde man under Republiken
for det meste Slaver som Brevdragere, og
Overbringelsen af et Budskab fra Rom til Athen kunde
medtage en Tid af 1½—2 Maaneder. Karl den
store holdt ligeledes en stadig Kurérpost igang
mellem sine Landsdele, men endnu var de Private
afskaarne fra dens Benyttelse. De stadige
Uroligheder i den første Del af Middelalderen gjorde
denne primitive Postforbindelse omtrent umulig.
I Tyskland var det først 1516, at Frans af Taxis,
paa Foranledning af Keiser Maximilian den første,
grundede den første Postforbindelse for Publikum
overhoved mellem Wien og Bryssel; de øvrige
europæiske Stater fulgte efterhaanden efter, og
1624 indrettede Kristian den fjerde en Post
mellem Danmark og Norge og nogle Aar senere en
mellem Kjøbenhavn og Hamburg. Befordringen
var imidlertid længe baade langsom og kostbar;
tillands gik det endda nogenlunde, da Posten der
befordredes med Hest, og det kun var forholdsvis
sjelden, at Veiene var ufremkommelige. Værre
var det paa de Strøg, hvor Veien skulde
tilbagelægges tilsjøs; der kunde Storm eller Modvind
forsinke Postgangen i ugevis. Tidligere rettede
Portoens Størrelse sig efter den Veilængde, ved
kommende Postsag skulde befordres, og i Norge
holdt denne Praxis sig indtil omkring Midten af
det 19de Aarh. Den, som først foreslog en Reform
heri og samtidig en Nedsættelse af Portoen, var
Englænderen Rowland Hill (s. d.). — I Norge
udkom 1664 den første Anordning om Postvæsenet;
1758 efterfulgtes den af en ny, hvorved dets
Indretning sik en hensigtsmæssigere Ordning. Efter
Adskillelsen fra Danmark beholdt Norge den
tidligere Ordning med enkelte Tillempninger indtil
1854, da en Lov udkom, som bestemte
Indenrigsportoen for hvert enkelt betalt Brev, uden Hensyn
til den Veilængde, det skulde befordres, til 4
Skilling, hvorhos Taxt for Bankobreve bestemtes efter
deres Indhold. Ved Lov af 1871 nedsattes denne
Porto til 3 Skill, eller 10 Øre pr. enkelt Brev, og
forholdsvis for Bankobreve. 1873 stiftedes i Bern
mellem de fleste civiliserede Lande (hvoriblandt
Norge) den saakaldte „Union postale universelle“
(Verdenspostforeningen), udvidet og nærmere ordnet
paa en Postkongres i Paris 1878. Foreningen
tilstræber saavidt muligt ensartede og billige
Taxter, i hvilke Henseender allerede særdeles meget er
opnaaet. Af betydeligere Lande staar nu (April
1884) udenfor Foreningen, foruden Australien og
Kapkolonien, der underhandler om Tilslutning, kun
Kina, Bolivia og Siam. Inden Foreningen, der
i sin Helhed kun angaar almindelige og
rekommanderede Brevpostsager, bestaar der engere
Foreninger, navnlig inden europæiske Lande, om
Udvexling af Værdibreve, Postanvisninger og Pakker.
— Det norske Postvæsen sorterer under Marine- og
Postdepartementet og bestyres af en særskilt
Expeditionssekretær, under hvem der er ansat 5
Bureauchefer og 11 Fuldmægtige. I de større Byer er der
ansat Postmestere, som forestaar de derværende
Postkontorer, og i de mindre Byer Postexpeditører; under
de forskjellige Postkontorer og
Postexpeditioner sorterer i Regelen et større eller mindre
Antal Postaabnerier i Landsbygderne. 1881
befordredes ved det norske Postvæsen:
Indenrigske Postsager: 9,567,844 almindelige Breve,
324,506 Brevkort, 169,754 rekommanderede Breve
og 951,236 Breve med angiven Værdi, som
tilsammen beløb sig til 172,570,476 Kr.; desuden
66,313 almindelige Pakker og 4,290 Pakker med
angiven Værdi (tils. 509,366 Kr.). 2,082,834
Pakker Aviser, og 598 andre Tryksager. Til Udlandet
afsendtes 1,895,036 almindelige Breve, 96,330
rekommanderede og 43,992 Bankobreve (Værdi
tilsammen 8,179,184 Kr.) samt 18,129
Postanvisninger (Beløb tils. 905,468 Francs), 6,500
almindelige og 793 Værdipakker (Værdi tils. 2,333,708 Kr.)
og 793 Postopkrævninger (Beløb tils. 13,896 Frcs.).
Fra Udlandet ankom: 2,260,128 almindelige, 89,232
rekommanderede og 8,463 Bankobreve (Værdi tils.
4.389,450 Kr.) samt 13,361 Postanvisninger (Værdi
tils. 1,192,421 Francs), 21,736 almindelige og
3,237 Værdipakker (Værdi tils. 9,387,118 Kr.) og
8,057 Postopkrævninger (Beløb tils. 183,908 Frcs.).

Pot, tidligere et Hulmaal, i Norge 0.9651 Liter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0819.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free