- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
821

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prent - Prenzlau - Presburg ell. Pressburg - Presbyter. — Presbyterinder - Presbyterianere, se Puritanere - Prescott, William Hickling - Presenning - Present - Presse (Mekanisme til at frembringe Tryk). — Hydraulisk Presse, se under Art. Hydraulik - Presse (Skrifter). — Pressefrihed, se Trykkefrihed - Pressere. — Pression. — Presserende - Prest

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

PrestPrent 821

Prent, hvad der er trykt med Bogtrykkerskrift.

Prenzlau, By i Brandenburg i Preussen, ved
Ukersjøen, nordost for Berlin, med 16,000 Indb.
og Industri i Tobak og Uldvarer.

Presburg ell. Pressburg, By i det vestlige
Ungarn, ved Fl. Donau, tæt ved den østerrigske
Grændse, med 46,000 Indb. Byen er smukt
bebygget og har flere pragtfulde offentlige Bygninger,
deriblandt det kongelige Slot og Domkirken.
Handel og Industri er Befolkningens fornemste
Næringsveie; de vigtigste Udførselsartikler er Korn,
Vin, Haveprodukter, Kemikalier og Trævarer.
Indtil 1784 var Byen Ungarns Hovedstad; 26de
Decbr. 1805 sluttedes her Fred mellem Frankrige
og Østerrige.

Presbyter (gr., Ældste), i den aldre kristne
Kirke Forstanderen for en Menighed. Oprindelig
var Betegnelserne Presbyter og Biskop omtrent
ensbetydende, men fra Midten af det 2det Aarh.
blev sidstnævnte efterhaanden Presbyternes
Overordnede. I den romersk-katholske Kirke
ombyttedes Presbyternavnet med Prest. Den reformerte
Kirke optog Betegnelsen og indrettede
Presbyterialforfatninger, hvorved Styrelsen af de kirkelige
Anliggender overdroges til et af Geistlige og Lægfolk
bestaaende Kollegium. — Presbyterinder kaldtes
oprindelig i den kristne Kirke ældre Kvinder, som
paatog sig Menighedens Sygepleie.

Presbyterianere, se Puritanere.

Prescott, William Hickling, amerikansk
Historieskriver, f. 1796, d. 1859, studerede
Retsvidenskab ved Harvard-College, men maatte paa Grund
af Øiensvaghed opgive sine Studier. Han lagde
sig derpaa efter Historie. I denne Videnskabsgren
erhvervede han sig et anset Navn, og hans Verker
er blevne oversatte til flere Sprog. De vigtigste
as dem er „Ferdinand og Isabellas Histori“,
(2 Bd.), „Mexikos Erobring“ (38d.) og „Perus
Erobring“ (3 Bd.).

Presenning, tykt Lærred, som er gjort
vandtæt ved at indsættes med Tjære, Olie osv.,
benyttes fornemmelig til under Transport af
Varer at beskytte disse mod Regn og Væde, til at
skjærme Seilene for Fugtighed, naar Skibet ligger
i Havn, osv.

Present (udt. Presang), Gave, Foræring.
Skjænk.

Presse, en Mekanisme indrettet til at
frembringe et større Tryk, end det ved direkte
Belastning bekvemt lader sig gjøre. Den Kraft, som
ved denneslags Indretninger tilveiebringes,
benyttes i de forskjelligste Øiemed, saaledes i
Myntverkstederne, ved Olie-, Papir- og
Klædefabrikationen, i Bogtrykkerierne osv. Efter sin Indretning
inddeles de i Vegtstangpresser,
Skruepresser, Knæpresser m. fl. — Hydraulisk
Presse
, se under Art. Hydraulik.

Presse kaldes med et fælles Navn de ved
Trykning udgivne Skrifter; især bruges
Betegnelsen om Aviser og Tidsskrifter. —
Pressefrihed, se Trykkefrihed.

Pressere, trænge, drive, nøde; ile, have
Hastverk; paaskynde. — Pression, Tryk. —
Presserende, noget, som det haster med, som maa
gjøres.

Prest, Benævnelse paa en, som paa Embeds
Vegne udf^rer de gudstjenftlige Forretninger.
Til alle Tider og i alle Religionsfamfund har
der varet bestemte Personer, som beftrgede de
religi??se Handlinger, og selv i den hedenske Old
tid var det kun saadanne, som mentes at staa Gud
dommen ncrrmere end andre, der ide Fvriges Sted
foretog Ofringerne og de andre Ceremonier; de
ansaaes as Folket for hellige og traadte ligesom
mellem Guderne og Menneskene. Hos 3EgYP’
terne, Grcrkerne og Romerne var Prefterne Re
gjeringens Raadgivere og ud^vede en betydelig
Indflydelse paa det offentlige Liv. De skulde ud
forste Gudernes Villie as dunkle Kjendetegn (Orak
ler, Fuglenes Flugt, osv.), foretage symbolske
Handlinger og lede den nationale Gudsdyrkelse,
som bestod i Ofringer, BMner, Processioner osv.
Hos Inderne var iftlge Loven Ypperstepresten (s. d.)
den ??verste Geistlige. Alle Prester maatte vare
Leviter (as Levi Stamme), men da de altid stulde
nedstamme fra Aaron Paa fcedrene Side, var ikke
alle Leviter tillige Prester. Tempeltjeneften be
sj<rgedes as 24 Prefteklasser, hvoraf hver havde
en Forstander og var en Uge ad Gangen i Tjene??
sten. Denne bestod i at slagte og underste Slagt
offerne og stanke Blodet, forrette Altertjenesten,
tilberede Deigen til Skuebrpldene, bage disse og
lagge dem paa Alteret, hver Sabbat erstatte dem
med nye, tande R^gelsen og ftrge for Lysene :
Helligdommen. Foruden Tempeltjeneften havde
Prefterne at bilcegge Stridigheder efter Loven,
beftrge de daglige Morgen- og Aftenoffere, fFre
Tilsyn med de Urene, i Krigen bare Pagtens
Ark, bl??se den hellige Basun og opftamme Fol
kets Mod. Sit Underhold havde de af Tiende,
F??rstegr??de og Offer. Deres Dragt bestod af en
hvid Kjortel, et brogetvirket Belte og Turban
eller et Hovedbaand af Byssos (enslags Bomulds
t^i). Efter Exilet fik det jMske PreftedMme en
overordentlig stor Indflydelse paa Folket, fordi
dengang Konged??mmet ikke langer eristerede og
snart ogsaa Profetdsmmet ophprte. Henimod
Kristi Tid maatte dog Presterne dele sin Anseelse
og Indfiydelse med de Skriftlarde og Farisaerne.
— Fra det andet Aarh. af fik den gammeltestament
lige Opflltning af PrestedMmet Indpas blandt
de Kristne. Betingelserne for et nyt krifteligt
Prestestabmanglede imidlertid; Ebraerbrevet frem
stiller Jesus selv som den sande Yppersteprest, der
engang gik ind i det allerhelligste og ved sin D^d
har bragt en evig Forsoning (Ebr. 6—9de Kap.),
og derfor er der efter Skriften (Pet. 1, 2) et al’
mindeligt PreftedMme, idet enhver troende Kri
sten i BMnen selv kan tale med Gud, uden at
nogen jordisk Midler beh??ver at trade imellem.
Mod Slutningen af det Iste Aarh. begyndte man
at skjelne mellem Geistlige (Klerus, s. d.) og Lag.
folk, og i det 2det Aarh. maatte visse religlFse
Handlinger, som Nadverden, kun forvaltes af Bi
skaperne og Presbyterne. Hvad der isar bidrog
til, at disses Forretninger mere og mere betrag
tedes i det mosaiske PrestedMmes Lys, var de
ftedse HKere Forestillinger om Sakramenterne, men
isar siden det Bde Aarh. Ideen om Messeofferet,
hvilken atter lod Messepreften fremtrade som en
Magler mellem Gud og Menneskene. Efterhaanden
udviklede der sig en Geistlighet??, inddelt i mange
Klasser eller Grader, hvilken indfMe en stor Pragt
i Gudstjenesten og i Geistlighedens Klædedragt,
herskede over Samvittighederne, erholdt samme
Indtægter af Lægfolket, som engang Stammen


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free