Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prest - Prestebakke - Prestel, Johann Gottlieb - Preston - Preti, Matteo, kaldet Il Cavaliere calabrese - Pretiøs. — Pretiosa - Preuss, Johann David Erdmann - Preussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prestebatte 822 Preussen
Levi af de øvrige Stammer, og snart ogsaa
nedsank i en udvortes Tempeltjeneste. Af den gamle
Kirkes Presbytere opstod efterhaanden Presternes
Navn og Stand i den katholske Kirke; Navnet
tilkommer lun dem, som forvalter Messe-Embedet,
der forudscetter at vare et Midlerembede mellem
Gud og Menneskene. Cølibatet (s. d.) beror paa
de samme Forestillinger om Prestestandens stprre
Hellighed. Prestevielsen i den katholste Kirke sker
ved Bistopen; denne Vielse (se Ordination) hører
der til Sakramenterne. Biskopen lagger under
Sang og BM Handerne paa den, som stal vies
til Prest, salver ham inde i Handerne samt paa
Tommel- og Pegefingrene. overrakker ham Stola
(s. d.), Messehagelen og andre Dele af den preste
lige Kladning og giver ham Ret til at udftre
alle prestelige Funktioner, at binde og Ne, at
velsigne, at vie og hellige. — Den protestantiske
Kirke forkaster Begrebet om en særlig Prestestand
ifølge dens Lære om de Kristnes almindelige
Prestedømme.
Prestebakke, Gaard i Enningdalen, Id Preste
gjeld, bekjendt ved, at Karl den tolvte her tog
sit første Kvartér, efterat han 1718 var trangt
ind i Norge for at beleire Fredrikshald, men isar
ved en Fegtning, som stod her 1808. Den svenske
Har havde trukket sig ud af Norge, med Und<
tagelse af en Brigade, som blev staaende i Nar
heden af Fredrikshald. Den norste Hars Mer,
Prins Kristian August (f. d.), befalede Komman.
danten paa Fredrikssteen, Oberst luel, at overfalde
den og sprenge dens Midte, der havde besat Gaar??
dene Berby og Prestebatte. Angrebet foretoges
med nogle Afdelinger af ftndenfjeldfie Regiment
og et Par frivillige Korpser. Den samlede Styrke
bel?? fig til omkring 1000 Mand under Kaptein
A. Hvitfeldt, som den 10de Juni omringede Preste
bakke og tog 450 Mand tilfange famt erobrede to
Kanoner. Efter forgjeves at have ftgt at hevne
det lidte Nederlag, forlod Resten af de svenske
Tropper Norge.
Prestel, Johann Gottlieb, tysk Maler og
Kobberstikker, f. 1739, d. 1808, studerede først under
Brødrene Zeiller i Tyrol og gik senere til Vene??
dig og Rom. Han har som Kobberstikker eflerladt
sig ca. 150 Arbeider, hvoraf de fleste vidner
om megen Kunstsans.
Preston (udt. Prestn), By i det engelske
Grevskab Lancaster, ved Floden Ribble, med 85,000
Indb., er vel bebygget, med pragtige Gader. Den
har en udviklet Industri, fornemmelig i Fabrila
tion af Bomulds- og Linvarer, Jern- og Messing??
ftpberier, samt Mafiinfabriker. Ogsaa Skibsfarten
er af ikke liden Vigtighed. I Narheden af
Preston slog Cromwell 1648 de Kongelige under
Hertugen af Hamilton, og 1715 blev her
Prætendenten Edvard Stuart (den tredie) slagen.
Preti, Matteo, sædvanlig kaldet Il Cavaliere
calabrese, italiensk Maler, f. 1613, d. 1699, har
ndftrt et stort Antal Billeder ; hans mest bekjendte
Arbeide er en Altertavle i Domkirken i Siena.
Pretiøs, kostbar, dyr; tvungen, opskruet, søgt.
— Pretiosa (udt. Presiosa), Sager af stor Værdi,
som Guldsmykker, Ædelstene osv.
Preuss, Johann David Erdmann, tysk
Historieskriver, f. 1785, d. 1868 som preussisk Historiograf,
har udgivet flere historiske Verker, der vidner om
grundig Forskning og ypperlig Fremstillingsevne.
Preussen, Kongerige i det nordlige
Mellemeuropa, mellem 49° 7′ og 55° 54′ n. Br. og 23° 32′
og 40° 33′ ø. L., grændser mod Nord til
Nordsjøen, Danmark, Østersjøen og Rusland, mod Øst
til russisk Polen og Galizien, mod Syd til
Østerrige, Sachsen, Baiern og Hessen, og mod Vest til
Frankrige, Belglen og Holland. Størrelsen er
348,253 km.² og Folkemængden ca. 27 Mill.
Landet er delt i 13 Provinser: Østpreussen,
Vestpreussen, Posen, Schlesien,
Pommern, Brandenburg, Sachsen,
Slesvig-Holsten, Hannover, Westfalen,
Hessen-Nassau, Rhinprovinsen og
Hohenzollern. Den Mste Del af Preussen horer til den
nordtyste Slette og er derfor temmelig flad uden
videre Bjerghøider. Kun den sydlige Del strækker
sig ind i det tyste Alpesystem og har især ved den
bøhmiske Grændse ikke faa betydelige Fjeldhøider,
som tildels naar op til over 1500 m. (f. Ex.
Schneekoppe). Landet gjennemstrømmes af talrige
Elve, som for det meste har Afløb mod Nord
eller Vest, og som paa Grund af Terrænforholdene
i Regelen er seilbare overalt, hvor de har saa stor
Vandmasse, at Fartøier kan flyde. De vigtigste
er: Rhinen med dens Bifloder (Main, Lahn,
Sieg, Wipper, Ruhr, Lippe, Mosel, Ahr og Erft),
Elben (Bifloder: Havel, Bille, Alster, Stør,
Mulde, Saale, Ilmenau og Oste), Weser, Oder
og Weichsel. Elvedragene er for Samfærdselens
Skyld endvidere forbundne ved et vidt forgrenet
Kanalsystem. De vigtigste af Kanalerne er:
Eiderkanalen mellem Nordsjøen og Østersjøen,
Brombergkanalen mellem Floderne Brahe og Netze,
Finowkanalen mellem Oder og Havel og
Oste-Hammekanalen mellem Elben og Weser.
Af Indsjøer er der en hel Mængde, men ingen af
dem er af nogen betragtelig St??rrelse. Jord
bunden er isar paa Slettelandet for en stor Del
sandet, tildels sumpet og lidet frugtbar, men er
paa flere Steder ved Kunst bragt til en lM Grad
af Frugtbarhed. I Landets sydlige Del er deri
mod Jorden for det meste af god naturlig Be??
staffenhed og frembringer i Regelen sardeles yppige
Nfgrpder. Klimatet er tempereret og i den ??stlige
Del af Landet noget tFrt. Varmen verter efter
Heiden over Havet; saaledes er Middeltemperaturen
paa Harzbjergene 2¼° C., og i de lavere
Rhinegne 10½° C. Hvad Naturprodukter angaar, er
Preussen forholdsvis rig paa Mineralier; de vig
tigste af disse er Stenkul, Jern, Bly, Zink, Kob
ber, Stensalt, Sølv, Kobolt, Nikkel og Svovl. —
Befolkningen, som for den vasentligste Del er
Tystere, hører til den germanifle Stamme; en
mindre Del er Danske, Lithauer, Polaker, Czeker,
Vender og Valloner. Omtrent 16½ Mill. (64½
Proc.) bekjender sig til den lutherske Kirke, 8½ Mill.
er romersk-katholske, 135,000 tilhører andre
protestantiske Samfund; desuden er der 340,000 Jøder,
og ca. 5,000, forn tilhører andre Religionssamfund
famt 18,000 Frireligiøse. Med Hensyn til Dannelse
og Undervisning indtager Preussen en høi Rang
blandt Europas Kulturstater. For det Were
Uudervisningsvasen er der ftrget ved 9 Univer
siteter (i Berlin, Breslau, Bonn, Greifswalde,
Halle, Königsberg, Göttingen, Marburg og Kiel),
desuden et theologist-filosofifi Akademi i Münster
og et Lyceum i Braunsberg, med tilsammen 893
Lærere og 7,938 Studenter (1876). Af andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
