Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Preussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
høiere Uddannelsesanstalter kan nævnes
Videnskabsakademiet i Berlin, Akademiet for moderne
Filologi (Berlin), 5 Kunstakademier (Berlin,
Königsberg, Düsseldorf, Hannover og Kassel), 2
polytekniske Skoler (Hannover og Aachen), 4
Forstskoler, 2 Bergakademier (Berlin og Klausthal),
14 Navigationsskoler, 1 Krigsakademi (Berlin),
1 Marineakademi (Kiel), 1 Artilleri- og
Ingeniørskole m. fl. Til det høiere Undervisningsvæsen
maa ogsaa regnes 100 Lærerseminarier, 233
Gymnasier og 99 Realskoler. Den lavere Undervisning
besørges af 30,000 offentlige og 1500 private
Elementærskoler med 48,585 Lærere og 3880
Lærerinder (1877). — Agerbrug er Landets
Hovednæringsvei og beskjeftiger over Halvdelen af
Befolkningen. Af Korn avles betydelig mere end til
Landets Behov, og Kornvarer er derfor en af de
vigtigste Udførselsartikler. Korndyrkningen
omfatter fornemmelig Rug; derefter kommer Havre,
Byg og Hvede. Ogsaa Poteter og Næper dyrkes
i stor Maalestok og er ligeledes Gjenstand for
Udførsel. Desuden avles Tobak, Humle, Lin, Hamp
og Vin. Ogsaa Kvægavlen er af stor
Betydning og omfatter især Opdræt af Heste, Hornkvæg
og Faar. Det tyske Hornkvæg har paa Grund af
hensigtsmæssig Skjøtsel vundet et udstrakt Marked
og ansees for at være blandt Europas bedste.
1873 fandtes i Preussen ca. 2,300,000 Heste,
8,612,000 Hornkvæg, 19,624,000 Faar og 4,278,000
Svin. Biavlen er en af Landbrugets
betydeligste Biindtægter. Af vilde Dyr findes Ulve,
Ræve, Vildsvin, Elgsdyr, Hjorte m. fl.
Fiskerierne er af liden Vigtighed og indskrænker sig
hovedsagelig til Kysterne ved Nord- og Østersjøen;
derimod er Skovdriften ikke ubetydelig, da omtrent
25 Proc. af Landets Overflade er bevoxet med
Skov. Bergverksdriften staar paa et høit
Trin, og dets fornemste Frembringelser er
Stenkul og Jern. 1875 udvandtes 835 Mill. Centner
Kul (heri iberegnet Brunkul) og ca. 52 Mill.
Centner Jernerts. Bergverksdriften beskjeftigede
samme Aar henved 236,000 Arbeidere. Ved
Østersjøens Kyster drives et indbringende Ravfiskeri.
Industrien og Fabrikdriften er betydelig,
især i Landets sydlige og vestlige Del; den
omfatter fornemmelig Tilvirkning af Metalvarer,
samt Uld-, Bomuld- og Silkemanufakturer.
Handelen og Skibsfarten er ogsaa af stor
Betydninq; de vigtigste Udførselsartikler er Trælast, Korn
og Fedevarer, Stenkul, Kvæg, Metalvarer og
vævede Sager. 1877 talte Handelsstanden 3282
Skibe med en samlet Drægtighed af 504,000 Tons
og med 21,000 Mands Besætning. De vigtigste
Sjøhavne er Memel, Danzig, Rügenwalde,
Stettin, Wolgast, Greifswalde, Stralsund, Barth,
Kiel, Flensburg, Apenrade, Blankenese, Altona,
Geestemünde og Papenburg. Samme Aar var
Antallet af indgaaede Skibe 31,710, drægtige
3,131,300 Tons, og af udgaaede 31,586, drægtige
3,173,100 Tons. Den indenrigske Handel lettes
foruden ved de seilbare Floder og Kanaler tillige
ved et udstrakt Jernbanenet; 1876 havde Preussen
16,663 km. Jernbane. Rigets Toldindtægter var
samme Aar henved 71⅓ Mill. Mark. —
Mynténheden er Mark = 89 Øre. — Det vigtigste
Bankinstitut er „Den tyske Rigsbank“ med
Hovedsæde i Berlin; desuden findes et stort Antal
Banker saavel i Berlin som i Provinsbyerne. —
Preussen deles i administrativ Henseende i 11
Provinser som hver bestyres af en Overpræsident og
et Provinsraad; Provinserne deles i
Regjeringsdistrikter, i hvis Spidse staar en Præsident, og disse
igjen i Kredse, som bestyres af en Landraad. —
Statsforfatning. Preussen er Kongedømme,
arveligt i den mandlige Linie, med indskrænket
monarkisk Forfatning; Kongen er siden 1870 tillige
tysk Keiser. Den lovgivende Magt udøves af
Kongen i Forening med Landdagen, som bestaar
af to Kammere: Herrehuset og Underhuset; det
sidste vælges ved almindelig Valgret, men ved
middelbare Valg, idet de Stemmeberettigede efter
Størrelsen af den Skat, de svarer, deles i tre
Klasser, og hver Klasse for sig inden Valgdistriktet
kaarer et lige stort Antal Valgmænd. Valget
gjelder for tre Aar. Stemmeberettiget er enhver,
som er over 21 Aar gammel og i 6 Maaneder
har boet i Kommunen og ikke nyder offentlig
Understøttelse. — Ved Siden af Kongen staar et
Ministerium paa 9 Medlemmer. Landets øverste
Domstol er Overtribunalet i Berlin, under hvilket
der sorterer 23 Appellationsretter. — Finansvæsenet
befinder sig i en velordnet Tilstand; 1877—78
udgjorde Statsindtægterne ca. 651½ Mill. Mark;
Udgifterne var ansatte til samme Beløb.
Statsgjelden var samtidig noget over 947 Mill. Mark. —
Hærvæsen. Den preussiske Armé danner Kjærnen
af den tyske Rigshær, som er inddelt i Gardekorpset
og 11 Armékorpser, hvert paa 2 Divisioner;
Rigshæren bestaar i Fredstid af ca. 301,000 Mand,
deraf Infanteri 213,000, Kavaleri 50,000, Artilleri
36,000, Pionerer 8000 og Trænsoldater 3000. I
Krigstid forøges den til over det tredobbelte.
Flaaden tæller 7 Panserfregatter, 5 Panserkorvetter,
11 Korvetter med lukket Batteri, 9
Glatdækskorvetter og 9 Kanonbaade; desuden haves et
Kystforsvar af 1 Panserskib, 13 Kanonbaade, 6
Torpedobaade og 9 Avisodampere. — Historie.
Landene ved Østersjøens Sydkyst var efter
Folkevandringens Ophør beboede af en lithauisk
Folkestamme, som kaldtes Porussi; de var Hedninger,
og deres Hovedguddom var Perkunos (Lysets Gud).
I det 11te og 12te Aarh. blev Kristendommen
indført, fornemmelig ved de polske Hertuger, som
søgte at undertvinge det stridbare Folk, men det
varede længe, inden det lykkedes den nye Lære at
vinde sikkert Fodfæste. Det var først da den tyske
Ridderorden tog sig af Sagen, at det lykkedes at
grunde Kristendommen, og i sidste Halvdel af det
13de Aarh. var hele Preussen kristnet, paa samme
Tid som Landet faldt i Erobrernes Vold. Tyske
Kolonister flyttede nu i massevis ind, og den
oprindelige Befolkning blev efterhaanden fortysket.
Riddernes trykkende Herredømme vakte imidlertid
flere Gange Opstand, og 1454 gav Befolkningen
sig under Polen. Dette førte til en blodig Krig,
som 1466 endte med, at Ridderne maatte afstaa
Landet vestenfor Weichsel til Polen og modtage
Østpreussen som Len af den polske Konge. Da
Ridderskabet 1511 valgte Markgrev Albrecht af
Brandenburg til sin Stormester, kom det til ny Krig
med Polen, hvilken endte med, at Østpreussen
blev overdraget ham som arveligt Hertugdømme.
Under hans Efterfølgere fuldbyrdedes Foreningen
mellem Preussen og Brandenburg, og Landets
Regenter førte Titel af Kurfyrster (s. d.) af
Brandenburg; en af dem, <sp>Fredrik Vilhelm den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
