Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rigsforsamlingen paa Eidsvold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For Laurvik: Justitsraad, Byfoged og
Sorenskriver Christian Adolph Diriks. For Laurviks
Grevskab: Proprietær og Sektionschef Iver
Hesselberg fra Tjødling, Skibskaptein Anders
Grønneberg fra Brunlanæs og Bonde Ole Olsen
Amundrød fra Tjødling. For Lister Amt:
Kjøbmand Gabriel Lund fra Farsund, Foged i Lister
Jens Erichstrup og Bonde og Sektionschef Teis
Jacob Torkildsen Lundegaard fra Lyngdal. For
Mandals Amt: Bonde Aasmund Andersen
Lemsland fra Tved, Bonde Erik Haagensen Jaabek
fra Mandal og Bonde Sivert Amundsen Eeg fra
Søgne. For Molde: Byfoged Frederik Motzfeldt.
For Moss: Auditør, Byfoged Gregers Winther
Wulfsberg. For Nedenæs Amt:
Jernverkseier Jakob Aall, Sogneprest i Vestre Moland Hans
Jacob Grøgaard og Lensmand i Holt Thor Reiersen
Lilleholt. For Nordenfjeldske
Infanteriregiment: Kaptein Peter Blankenborg Prydtz
og Musketer Helge Ellingsen Vaagaard. For
Norske Jægerkorps: Kaptein Palle Rømer
Fleischer og Korporal Niels Dyhren. For
Oplandske Infanteriregiment: Oberst Diderik
Hegermann og Kommandersergeant Harildstad.
For Porsgrund: Grosserer, Stadskaptein
Jørgen Aall. For Robygdelagets Amt:
Sorenskriver i Østre Robygdelaget Thomas Bryn, Bonde
Even Torkildsen Lande fra Bygland og Lensmand
Ole Knudsen Tvedten fra Valle. Fra
Romsdals Amt: Amtmand Hilmar Meincke Krohg,
Provst i Romsdalen og Sogneprest i Veø Jens
Stub og Bonde Elling Olsen Valbøe fra Ørskoug.
For Røraas Bergkorps: Kaptein Richard
Floer. For Skien: Grosserer,
Borgerrepræsentant Diderik Cappelen. For Smaalenenes
Amt: Provst i Nedre Borgesyssel og Sogneprest
i Berg Peter Ulrik Magnus Hount og Bonde
John Hansen Sørbrøden fra Berg. For
Stavanger: Kjøbmand og Stadskaptein Peder
Valentin Rosenkilde. For Stavanger Amt:
Sogneprest i Rennesø Lauritz Oftedahl, Kjøbmand
Christen Mølbach fra Egersund og Bonde Askoud
Olsen Regelstad fra Finnø. For
Sjø-Defensionen: Kommandør Jens Schow Fabricius,
Sekondløitnant Thomas Konow, Underofficer Peter
Johnsen og Matros Even Thorsen. For
Søndenfjeldske Dragonregiment: Ritmester
Eiler Valdemar Preben Ramm og Korporal Peder
Poulsen Balke. For Søndenfjeldske
Infanteriregiment: Kammerherre, Oberst Daniel
Frederik Petersen og Musketer Ole Svendsen Ilerød.
For Thelemarkske Infanteriregiment:
Kaptein Enevold Steenbloch Høyum og
Kommandørsergeant Gullik Madsen Røed. For
Trondhjem: Etatsraad, Justitiarius i Trondhjems
Stiftsoverret Andreas Rogert og Grosserer Peter
Schmidt. For Nordre Trondhjems Amt:
Provst i Vest-Indherreds Provsti og Sogneprest
i Beitstaden Hans Christian Ulrik Midelfart,
Sogneprest i Størdalen Hieronymus Heyerdahl
og Bonde og Skolelærer Sivert Poulsen Bratberg
fra Beitstaden. For Søndre Trondhjems
Amt: Klokker Lars Larsen Forsæth fra Klæbo,
Sorenskriver i Ørkedal Anders Rambech og
Sogneprest i Klæbo Jacob Hersleb Darre. For
Trondhjemske Dragonkorps:
Premierløitnant Frederik Hartvig Heidmann og Kvartermester
Peter Johnsen Ertzgaard. For Første
Trondhjemske Infanteriregiment: Kaptein Georg
Ulrik Vasmuth og Sergeant Daniel Larsen
Schevig. For Andet Trondhjemske
Infanteriregiment: Kaptein Jacob Lange og Sergeant
Helmer Andersen Gjedeboe. For Tønsberg:
Grosserer Carl Stoltenberg. For
Vesterlehnske Infanteriregiment: Major Just
Henrik Ely og Underjæger Aasmund Bjørnsen
Bercheland. For Østerrisør: Kjøbmand,
Jernverkseier Henrik Carstensen. — Den 13de April
var den af Forsamlingen valgte Konstitutionskomité
(Hegermann, Falsen (Formand), Sverdrup, Aall,
Rein, P. Motzfeldt, Rogert, Wedel-Jarlsberg,
Diriks, Wergeland, F. Stabell, Omsen, F. Schmidt,
Petersen og Midelfart) færdig med Udkastet til
Hovedpunkterne i den nye Grundlov, og den 16de
paabegyndtes Indstillingens Behandling i
Rigsforsamlingen. Konstitutionens første Grundsætning
var af Komitéen foreslaaet at skulle lyde saaledes:
„Norge bør være et indskrænket og arveligt
Monarki.“ Falsen foreslog tilføiet, at det „skal vare
et frit, udeleligt og uafhændeligt Monarki, og at
Regenten skal føre Titel af Konge“. Falsens
Votum tiltraadtes af 75 Medlemmer. 2den og 3die
Grundsætning, at den lovgivende Magt og
Beslutningsmyndigheden skulde tilkomme Folket, bifaldtes
enstemmig. 4de Grundsætning, om Kongens Ret
til at begynde Krig og slutte Fred, vakte nogen
Modstand, idet Hount fandt det betænkeligt at
tillægge Kongen saa stor Magt; men efterat
Sverdrup og Anker havde forsvaret den, blev den
bifaldt. 5te, 6te og 7de Grundsætning (om Kongens
Benaadningsret, om den dømmende Magt og om
Trykkefriheden), bifaldtes saagodtsom uden Debat.
Den 8de (Statens Religion samt Jødernes
Udelukkelse) fremkaldte et længere Ordskifte.
Middelfart, Wedel-Jarlsberg og Hount fandt bl. a.
Bestemmelsen om Jøderne intolerant, men Motzfeldt,
Sverdrup, Wergeland og Grøgaard forsvarede den,
og disses Mening seirede. 9de (at nye
Indskrænkninger i Næringsfriheden ikke burde finde Sted)
bifaldtes saagodtsom uden Debat, ligesaa 10de (at
personelle eller blandede arvelige Forrettigheder
ikke burde tilstaaes nogen). 11te og sidste
Grundsætning (almindelig Værnepligt) mødte adskillig
Modstand, idet særlig Løvenskiold, Wedel-Jarlsberg
og Wergeland frygtede for, at almindelig
Værnepligt vilde vække Misnøie. Efterat Hegermann
og andre havde forsvaret Grundsætningen, blev
dens yderligere Behandling udsat indtil videre. —
Til Konstitutionskomitéen var der indleveret flere
fuldstændige Grundlovsudkast, deriblandt det
Adler-Falsenske og det Wergelandske; desuden fremkom
der fra endel Repræsentanter forskjellige Forslag
angaaende enkelte Punkter i Forfatningen. Den
30te April afleverede Komitéen sin endelige
Indstilling, og den 4de Mai paabegyndtes dens
Behandling i Rigsforsamlingen. Efterat dens
samtlige Paragrafer var gjennemgaaede og vedtagne,
valgtes Diriks, Sverdrup og Weidemann til som
Redaktører at sætte Konstitutionen i Stil og Orden.
Den 16de Mai blev deres Arbeide oplæst og
vedtaget, og den 17de proklameredes det som
Kongeriget Norges Grundlov. Samme Dag skred
man til at foretage Kongevalget, hvorved Prins
Kristian Fredrik enstemmig kaaredes til Norges
Konge. Efterat Rigsforsamlingen havde opnævnt
en Finanskomité, en Lovkomité og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
