Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sacchini, Antonio Maria Gasparo - Sachalin - Sacher-Masoch, Leopold von - Sachs, Hans - Sachs, Julius von - Sachsen (Kongerige)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sachlllw
Opera „Semiramide“, som gjorde megen Lykle.
Ogsaa de talrige Operaer og Kirlemusikstylker.
han komponerede under sit Ophold i Italien.
Vsterrige. London og Paris, fil stor Anerkjendelse.
Til hans bedste Arbeider henregnes Operaerne
„Tamerlano“, „Perseo“, „Creso“, „Nitetti“, „Gran
Cid“ og „Olympiade“.
Sachalin ell. Krafto, russist V i det Olhotste
Hav, nord for den japanesiste V lefo, har et
Fladeindhold af 63,600 km.² og tceller 16,000 Indb.
Ven er meget bjergfuld og rig paa Skov og
Pelsverlvildt. Den afstodes af Kina definitivt til
Rusland 1875.
Sacher-Masoch, Leopold von, fremragende
glllizifl Romanforfatter, f. 1835, har forn Digter
udfoldet stor Virksomhed og er en meget yndet
Forfatter ogfaa udenfor de tysktalende Lande.
Hans Fortcrllinger er fcerdeles livfulde og form
stjMne. undertiden stcrrkt sanfelige. Flere af dem
giver interesfante Kulturbilleder fra hans Hjem
land. I Romanen ???Vor Tids Idealer" drager
han stcrrkt tilfelts mod Tystland. Blandt hans
mest bekjendte Arbeider er ???Das Vermcichtnih
Kains" og ..Liebesgefchichten aus verschiedenen
Illhrhunderten".
Sachs, Hans, fremragende tyst Digter, f. 1494,
d. 1576, oplcrrtes til Slomagerhaandverket og
nedfalte sig forn Mester i sit Fag i Nürnberg 1516.
I et klangfuldt, kraftig, og letforftaaeligt Sprog
forfattede han et stort Antal Skrifter, indehol
dende religiM Afhandlinger, Salmer. Mesterfange,
Sluespil, Fabler, lyriske Digte, Skjcemteviser o. 1.,
de fleste as didaktisk eller allegorisk Indhold. Stcrrkt
greben llf sin Tids religiise Bevagelse talte han
i fiere religiM Dialoger Reformationens Sag
og bidrog ille lidet til dens Udbredelse, saaledes
f. Ex. ved Digtet ???Die Wittenbergisch Nachti
gllll". Siden hans DM er der i Tidens LM
udlommen talrige Udgaver af hans Berker, dog
for det meste i Udvalg og fornemmelig efterat
Goethe havde fremdraget hans Navn med stor
Anerkjendelse.
Sachs, Julius von, fremragende tyst Botaniker,
f. 1832, siden 1868 Professor i Wiirzburg, har bl.
a. strevet ??Geschichte der Botanik", ???Grundzuge
der Pflllnzenfthysiologie" og ..Handbuch der Experi
mentalphystologie der Pflcmzen".
Sachsen, Kongerige i Tystland og en af de
tyste Forbundsstater, grcrndser i Nord ttl Preussen,
i Nordost og Vst til Schlesien, i Sydost og Syd
ttl Bihmen og Baiern og i Best til Sachfen-Alten
burg, Reuss og den preussiste Provins Sachsen.
StMrelfen er 14,993 km.² og Follemcrngden
2,973,000, hvoraf ca. 2½ Million tilhMer den
lutherste Kirke. Landet er i den fydlige Del bjerg
fuldt, hvorimod den nordlige Del er lavere og fladere.
Imidlertid er ingen af Bjergtoftpene fynderlig
HMe; den Meste, Fichtelgebirge, naar lun op til
1213 m. Hovedfloden er Elben, som fra Bihmen
overskrider Sachsens Grcendse. Af Landets Mrige
Elve. forn ncrften alle er Bifloder til Elben, tan
ncrvnes Spree, Mulde, Sorte- og Hvide
Elster, Pleisse og Neisse. Af IndfjMr fin
des ingen af ncrvnevcrrdig St??rrelse. ??? Jord’
bunden er i Regelen meget frugtbar, og Ager
bruget staar paa et fcerdeles HMt Trin; Landets
vigtigste Produkter er Hvede, Rug, Byg. Havre. Lin,
Humle, Tobal og Frugt. Kvcrgavlen er ogsaa as
Sachsen
megen Betydning, iscer Faareavlen, og de sachstste
Faar er meget figte som Stamdyr. Bergverks
driften er ogfaa af Vigtighed og leverer ifcer SMv,
Jern, Kobber, Bly, Zinl, Tin. Svovl og Sten
kul. Med Henfyn til Industrien indtager Sachseu
en fremragende Plads blandt Euiopas Stater og
overflMs i saa Henseende neppe af nogen; den
omfatter ncrften enhver Branche, og dens Frem
bringelfer er overalt kjendte og skattede. De vig
tigste Fabrikbyer er Zwickau, Planen. Zittcm,
Annaberg. Bautzen, Dresden, Chemnitz, Leipzig
og Meisfen. Handelen er livlig og lettes ved
flere lernbaneanlcrg og et Net af tidsmcessige
Veie; Paa Elben foregaar desuden en betydelig
Dampstibsfart. Den evangelisk-lutherske Beljen
delse er Statens offentlige Religion; llf cmdre
Troesfllmfund lan ncrvnes Romerst-llltholste og
IMer. Folkeoplysningen staar paa et HM Trin.
I Spidsen for den HMre Dannelse staar Univer
sitetet i Leipzig, det mest besMte i hele Tystland.
med 158 Lcrrere; desuden er der 13 Gymnasier,
25 Realskoler og 18 Lcrrerseminarier. ??? Stats
forfatningen er lonstitutionel monarkist. Den ud-
Mende Magt dannes af Kongen og fem Ministre.
Nationalforfamlingen er delt i to Kamre, et
FMstekanimer. forn bestaar af de myndige Prinser
og 27 andre Medlemmer, hvoraf 10 longeualgte,
og et Andetlammer paa 80 Medlemmer. Til den
tyste Rigsdag fender Sachsen 23 Reprcrsentcmter.
Den Merste Domstol er Overappellationsretten i
Dresden. Armsen udgjM det 12te Armelorps af
den tyste Rigshcer og bestaar af 9 Infanteriregi
menter, 6 Kavaleriregimenter, 18 Feltbatterier,
1 Regiment Fcrstningsartilleri, tilsammen paa
Krigsfot?? 81,000 Mand. Landets Hovedstad er
Dresden (s. d.). — Historie. Sachsen var i
tidligere Tider Navnet paa en betydelig Land
strakning i det nordvestlige Tystland mellem Rhi
nen og Elben. Landet har sit Navn efter dets
Beboere, Sachserne (s. d.), hvis Herskere fMte
idelige Krige med Naboerne, indtil Karl den
store i Begyndelsen af det 9de Aarh. erobrede
Landet og tvang dets Indbyggere til at cmtage
Kristendommen. Karl lod Landet regjere af egne
Fyrster, og saaledes opstod det sachsiske
Hertugdømme, forn i Middelalderen fpillede en ikle
??betydelig Rolle i Europa. At flere Medlemmer
af dets Fyrstehus indehavde den tyste Keifer- og
Kongekrone, bidrog i ikke liden Grad til at kaste
Glans over Landet. I Midten af det 12te Aarh.
forenedes Sachfen med Baiern under Henrik LMe,
forn ved heldige Krige udvidede Landets Grcrnd
fer; men efter hans DM bleu det udstylket mel
lem forstjellige Nabofyrster, og kun en Del deraf
beholdt sit gamle Navn og blev overdraget Hertug
Bernhard, en SM af Markgrev Albrecht BjMn
af Brandenburg. Under dennes Efterfilgere del
tes Landet i to Dele, hvoraf den sydligste fik
Navnet Kurfyrstendømmet Sachsen. Lan
det blev, efterat Hertug Bernhards mandlige Linie
1423 var uddM, overdraget Fredrik den stridbare
af Meisfen, hvorved det tillige fit betydelige Udvidel
ser. Fredriks Efterfilgere foretog en ny Deling,
idet hans SMnefMner Ernst og Albrecht 1464 delte
Landet mellem sig. Ved denne Deling erholdt Ernst
den istlige Del samt Kurrcrrdigheden. Da Ernsts
Sin Fredrik den vise sluttede sig til Luthers Re
formcttion, blev hans Efterfilger 1547 berMet
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
