Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sachsen (Kongerige) - Sachsen (Provins) - Sachsen-Altenburg - Sachsen-Koburg-Gotha - Sachsen-Meiningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sachsen Sachsen-Meiuingen4
Kurvcrrdigheden, forn nu overdroges til den anden
Linie, nemlig Albrechts Efterlommere. 1554 fore
git en ny Deling af Kurfyrftendimmet mellem
Fyrstehusets forfliellige Linier. Under Tredive
????rskrigen, i hvilken Kurfyrftendimmet Sachfen
tog Del fMst forn Protestanternes, senere som
Keiserens Allierede, led Landet meget, og dets
Skjebne blev ikle lysere, da det 1697 forenedes
med Polen ved at Kurfyrst Fredrik August valgtes
til polst Konge. Under Polens Krige med Sve
rige maatte Sachsen ved flere Leiligheder holde for,
ligefom det bl. a. indvikledes i Feider med det
hurtig opblomftrende Preusfen, der fnart berMede
Sachfen dets politiske Betydning i Nordtystlcmd.
I Preussens Krig med Napoleon 1806 deltog
Sachsen som Preussens Allierede og blev efter
Fredsslutningen i Posen Decbr. s. A. ophMt til
Kongerige, hvorhos dets Regent Fredrik August
den tredie tiltraadte Rhinforbundet forn Frank
riges Forbundsfalle. Som faadan blev August
Napoleon tro lige til dennes Nederlag ved Leipzig
og var af den Grund paavei til at miste fin
Krone, da Rusland og Vsterrige paa Wiener
kongresfen forlangte, at Sachfen helt stulde ind
lemmes i Preusfen. De andre Magter modsatte
fig rigtignok dette, men indvilgede dog i, at om
trent Halvdelen as det sachsiste Landomraade for
enedes med Preussen (se Provinsen Sachsen).
Efterat faaledes de ydre Storme var endt, opstod
der en alvorlig Gjcrring i det Indre, idet Befolk
ningen forlangte en Forfatning. Regjeringen saa
sig tilslut nodt til at give efter, og 1831 fil Lan
det en konstitutionel Forfatning, ligesom flere be
tydelige Reformer indfMtes. Det kom dog fenere
ttl Konflikter mellem Regjeringen og National
forfamlingen, idet den firste ikke fandt at lunne
indgaa paa alt, hvad det yderliggaaende Parti
forlangte, og da Spendingen stedse bleu stirre,
greb Styrelsen 1849 til det Middel at oplM
Nlltionalforsamlingen. Filgen Heras var en Op
stand i Dresden ; Kong Fredrik August den anden
flygtede, og en provisorisk Regjering indsattes.
Men nu lod Preussen en Hcrr rykke ind, og efter
blodige Kampe (6te???9de Mai) blev Ordenen gjen
oprettet, hvorhos flere af de af Regjeringen gjorte
Indrimmelser bleu tagne tilbage. Sachsen indgik
med Preussen og Hannover et Trelongeforbund,
men traadte snart ud af dette og sluttede sig til
Vsterrige, hvis Allierede det var i den tyst-ister
rigste Krig 1866. Ved Fredsslutningen i Prag
s. A. sl??p vel Sachsen paa Grund as Frankriges
Mcrgling for nogen Landafstaaelfe, men det maatte
betale en stirre Sum i Krigsomkoftninger og stutte
sig til det nordtyske Forbund. I den franfi-tyfle
Krig 1870???71 tog Sachsen virksom Del. og slut
tede sig senere til den nye tyste Rigsforfatning.
Sachsen, siden 1815 en af Kongeriget Preus
fens Provinfer, grcrndfer mod Nord og Vst til
Hannover og Brandenburg, mod Syd til Konge
riget Sachfen og mod Vest til Hessen-Nasfau.
StMrelfen er 25,240 km.² og Folkemcrngden
2,170,000, hvoraf ca. Via bekjender sig til den pro
testantiske Kirke. Landet, der tilhirer den nordlyste
Slette, er for det meste fladt, med Undtagelfe af
den fydlige Del, hvor flere Sidearme fra Harz
bjergene liber ind. De vigtigste Ncrringsveie er
Agerbrug, Skovdrift, Kucegavl, Bergverksdrift og
Industri; den sidste staar paa et temmelig udviklet
Trin. Provinsens Hovedstad er Magdeburg.
Se forivr. Art. Preussen og Sachsen.
Sachsen-Altenburg, Hertugdimme i Nord
tystland. omgivet af Kongeriget Sachfen og de
fachsisteHertugdimmer faml Fyrstendimmerne Reutz
og Rudolstadt, er 1322 km.² stort og har 155,000
Indb. Hovedstad er Altenburg (s. d.). Landet
er i den vestlige Del fladt, i den istlige Del op
fyldt af UdlMere fra Erzgebirge. Korn- og Kvcrg
llvl famt Industri er Hovedn??ringsveiene, og samt
lige staar paa et hiit udviklet Trin. Landet har
en konstitutionel Forfatning og en Nlltionalfor
fllmling Paa 30 Medlemmer, llf hvilke 9 vcrlges
llf de stirste Skatteydere, Resten ved almindelige
Valg. Til Forbundsraadet fender det 1 og til
Rigsdagen 2 Medlemmer. Landforsvaret bestaar
af en Bataljon Infanteri, forn udgjM en Del af
det fjerde tyste Armelorps.??? Sachfen Altenburg
udgjorde tidligere en Del af Kurfyrftendimmet
Sachsen og fil 1603 egne Hertuger. 1672 for
enedes det med Koburg-Gotha, men blev 1826
igjen et selvftcrndigt Hertugdimme. 1866 sluttede
det sig til Preusfen og indtraadte i det nordtyske
Forbund.
Sachsen-Koburg-Gotha, tyfl Hertugdimme,
bestaar af Hoveddelene Koburg og Gotha, forn hver
for sig har Navn af Hertugdimme, famt nogle
mindre Landstrcrlninger, er 1968 km.² stort, med
et Indbyggerantal af 195,000. Hovedstad er Ko
burg. Hertugdimmet, der for en stor Del danner
Thiiringerwlllds Afhceld, er bjergfuldt og skov
bevoxet, idet en Trediedel af Arealet optages af
Skov. Ncrringsveiene er de samme som i Sllch
sen-Altenburg, hvortil kommer endel Bergverks
drift, der ifcrr omfatter Jern, Stenkul og Salt.
Koburg og Gotha har hver sin lovgivende For
samling paa henholdsvis 11 og 19 Medlemmer,
men reprcrsenteres sammen i det tyste Forbunds
rlllld (1 Medlem) og paa Rigsdagen (2 Medlem
mer). Forfatningen er en af de frieste i Europa.
Sammen med Sachfen-Meiningen stiller Hertug
dimmet et Regiment til den tyste Rigshcrr. ???
Gotha bleu 1675 og Koburg 1680 felvftcrndig
Stat under Hertug Ernst den frommes SMner
Fredrik og Albert. Efter forstjellige Omskiftelser
forenedes Hertngdimmerne 1826 under sit nu
vcrrende Navn.
Sachsen-Meiningen, tysk Hertugdømme ved
Thiiringerwalds vestlige Skraaning, bestaar af flere
forstjellige Dele, hvoriblandt Hertngdimmerne
Meiningen og Hildburghausen, Fyrstendimmet
Slllllfeld m. fl. StMrelfen er 2468 km.² og Ind
byggerantallet 207,000. Landet er meget bjerg
fuldt og lidet stiltet for Kornavl, hvorimod Kvceg
avlen og Industrien er betydelig. Ncrften Halv>
delen af Landets Areal er bevoxet med Skov, der
er rig paa Vildt. Bergverksdriften er ogsaa af
ille liden Betydning. Landdagen tcrller 24 Med
lemmer, og Hertugdimmets Reprcesentation i For
bundsraadet og Paa Rigsdagen er forn for Sachsen-
Koburg, fammen med hvilket det stiller et Regi
ment til den tyste Rigsarme. ??? Sachsen-Meinin
gens Fyrstehus nedstammer fra Hertug Ernst den
frommes SMner. First 1826 forenedes Hild
burghllufen med Meiningen. Under den preussifl
isterrigfle Krig 1866 sluttede det sig til Vsterrige,
hvorfor Landet befattes af preussiste Tropper, forn
tvang Hertug Bernhard til at frasige sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
