Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samson - Samsun - Samsø - Samsøe, Ole Johan - Samuel - Samum - Samwer, Karl Friedrich Lucian - San - Sana - San-Antonio - San Cataldo - Sanctum sanctorum - Sand (Mineralstykker) - Sand (Prestegjeld) - Sand, George, se Dudevant - Sand, Karl Ludvig - Sandal - Sandarak - Sandberg, Johan Gustav - Sandberger, Fridolin - Sande - Sandeau, Léonard Sylvain Jules
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfull
Gang. Da fortalte han, optamdt af Lidenstab, Fi??
listerinden Dalila Hemmeligheden ved sin Styrke.
Medens hcm fov, klippede hun hans H??ar, Fili
sterne lom og stal hans Vine ud og satte ham ttl
at arbeide i en TrcedemMe. Men en Dag, da
Filisterne holdt en stor Fest i sit Afgudstempel,
blev han firt frem for at fpottes. Samfon, hvis
H??ar atter var voxet ud, bad Herren om at faa sin
Styrke tilbage. greb om Pillerne. som bar Templet,
valtede det og drcebte sine Fiender og sig selv.
(Dom. 13.24 oflg.).
Samsun, By i Lilleasien, ved det Sorte Hav,
med 10.000 Indb.
Samsø, danflV i Kattegat, udgjM 113 km.²
og tcrller 6.500 Indb. Jordbunden er meget
frugtbar, og Vens Handel og Skibsfart er for
holdsvis betydelig.
Samsøe, Ole Johan, danst Forfatter, f. 1759,
d. 1796, flrev bl. a. Fortcellingerne ..Frithjof",
..Hildur" og ???Halfdans SMner" samt Tragedien
..Dyveke", hvilken sidste opfMtes under stort Bifald.
Samuel, Jødernes sidste Dommer, befcrstede
ved sin Dygtighed Rigets Fred og Magt. Da
han var bleven gammel, satte han sine to SMner
til Dommere, men disse solgte Retten for Penge.
Folket forlangte derfor en Konge, og Samuel
valgte ved Lodlastning Scml, hvorved Samuels
Dommerembede ophMte. Da Scml vifte sig uly
dig mod Herrens Lov, salvede Samuel David til
Konge. Samuel er ogsaa bekjendt som Stifter
af Profetskolen i Rama. ??? I de to Samuels
Biger beskrives Begivenhederne i IMeland under
Samuel, Saul og David.
Samum (ægypt. Chamsin, arab. Sambuli, tyrk.
Samieli), en hed, tM Vind, forn fra Juni til Au
gust blcrser i Indien, Syrien, Arabien og 3Egyp
ten og fMer med sig store Mcrngder af fint Sand.
Samwer, Karl Friedrich Lucian, slesvig-hol
ftenst Historieskriver, f. 1819, d. 1882, strev 1844 et
omfattende Verk om ArvesMgen i Slesvig-Holsten
og udgav to Svllrflrivelser paa Kongen af Dan
marks aabne Brev 1846. 1848 deltog han i
Rendsborgs Overrumpling og var fenere med i
Krigen. 1849—50 reprcrfenterede han Slesvig-
Holsten ved Fredsunderhllndlingerne i London og
Berlin. Sammen med Droysen strev han nu
..Hertugdimmerne Slesvig-Holsten og Kongeriget
Danmark siden 1806". 1851 blev han Profesfor
i Kiel, men affctttes af den danste Regjering Aaret
efter. 1852 blev han Bibliothelar hos Hertugen
af Koburg.Gotha og 1859 Minister. 1863—66
var han Prins Fredrik af Augustenborgs Raad
giver og vendte fenere tilbage til Gotha.
San, Biflod til Weichsel i Galizien, kommer
fra Karplltherne og munder ud nedenfor Sando
mierz. Den er 390 km. lang.
Sana, By i Landskabet Jemen i det sydvestlige
Arabien, med ca. 15,000 Indb. og prcrgtige Byg
verler, fornemmelig Moskeer, samt livlig Handel
med Kaffe og BomuldstMr.
San-Antonio ell. Bejar, ogsaa Bexar San
Antonio, By i Texas, med 21,000 Indb. (1884).
San Cataldo, By paa den italienske Ø
Sicilien, med 13,000 Indb.
Sanctum sanctorum, lat., det allerhelligste.
Sand, smaa Mineralstykker, saakaldte Korn,
har efter det overveiende Minerals Natur Navn
af Kvarts-Sand, feldfvatholdig Sand, glimmer-
Sllndeau
rigt Sand, lernsand (med Magnetjern o. a.),
Grcmcttsllnd, Kallsand osv. I Almindelighed for
finar man ved Sand al Kvarts-Sand med stidte
eller med starplantede Korn, graat eller brun
ligt (farvet ved lernrust). Alt Sand er en
idelagt, itustidt Bergart. Sandet indtager store
Strcrlninger af Jorden og findes saavel ved
Strande, Indsjier og Floder som Paa det
TMre. Hvor det bedcrtter store Strcrlninger, som
f. Ex. i Asien og Afrika, optrader det ofte som
Flyvesand, d. v. s. et meget fint Sand uden
Begetlltionsdcrtte, som af Vinden kan fires om i
alle Retninger. I det fydlige Norge bedcrttes be
tydelige Strcrlninger af Sand. I Glommens
DalfMe. paa Romerike, Lister, ved Fcrmundsjien
og fiere Steder findes store Afleiringer deraf.
— Fra virksomme Vulkaner udlastes vulkansk
Sand, som bestaar af Lava- og Pimpstenskorn.
Indeholder Sandet Guldkorn, kaldes det Guld
sand. — Sandet bruges i fin Almindelighed til
Slibning, ved Murer- og Stenarbeider, Smelt
ningsprocesser, Glasfabrilation osv.
Sand, 1) Prestegjeld i Ryfylke, Stavanger
Amt, med Sognene Sand og Sivde. 2) Preste
gjeld i Tromsi Amt.
Sand (udt. Sang), George, d. 1876, s. Dudevant.
Sand, Karl Ludvig, tyfl Student, f. 1795, be
kjendt forn fremragende Medlem af ..Burfchen
schaft". deltog med fanatisk Begeistring i de tyste
Studenters Friheds- og Cnhedsbevcegelse. 1819
drcebte han med et Dollestil A. v. Kotzebue i
Harme over dennes Uvillie mod Frihedsbevcrgel
sen, forfigte derpaa at drcrbe sig felv, men fceng
stedes og henrettedes 1820.
Sandal, enstags FodtM af Tra, Kork eller
Lcrder, forn med Remme fastes til Foden. Det
brugtes mest i Oldtiden, men benyttes dog endnu
i flere af de orientalske Lande. Sandal kaldes
ogsaa det rigt udstyrede FodtM, som af katholste
Geistlige bceres ved store Kirkefester.
Sandarak, enslags Harpix, forn flyder ud af
et fornemmelig i Nordafrila voxende Bartrcr
Callitris quadrivalvis. Den forekommer i aflange.
lyfegule Korn eller Stytter, har en balfamist Lugt
og oPIMr sig fuldstandig i Alkohol og tildels i
Terpentinolie. Den anvendes iscer til Fernisser,
Politurer og Lak samt til Rigelse.
Sandberg, Johan Gustav, fvenst Maler, f.
1782, d. 1854, begyndte sin Kunstnerbane med en
Rcrtte Billeder fra den nordiske Mythologi. men
stog senere ind paa Historiemaleriet samt Frem
stillingen af Scener fra Sveriges Folkeliv. Til
hans bedste Arbeider hMer Freskoerne i det Gu
stavicmste Gravkapel i Upfala Domkirke og Alter
tavlen i Sleppsholmslir.en i Stockholm, og til dem
lan ogsaa navnes ..Bondebryllup", ???St. Hcms
nlltten" og ..Guftllv Adolfs Frieri". Han blev
Medlem af Akademiet 1821 og Professor 1828.
Sandberger, Fridolin, tyst Mineralog, f. 1826.
bleu 1854 Profesfor i Karlsruhe og 1863 ved Uni
versitetet i Wiirzburg. Blandt hans Skrifter lan
navnlig fremhcrves ..Forverdenens Land- og Fersk
vllndslonkylier".
Sande, Prestegjeld i Jarlsberg og Lcmrvigs
Amt.
Sandeau (udt. Sangdaa), Leonard Sylvain
Jules, fransk Digter, f. 1811, debuterede som
Romanforfatter 1831 med Romanen „Rose og Blanche“,
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
