Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sars, Michael - Sarsaparilla - Sarthe - Sarti, Giuseppe - Sarto, Andrea del - Sartor - Sartorius, Georg - Sarzana - Saskatchewan - Sassafras - Sassanïder - Sassaparilla, se Sarsaparilla - Sassari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sarsaparillll
fortsatte dette Studium ved Universitetet faagodt
som Paa egen Haand, da dette Fag paa den Tid
itte var Gjenstand for fynderlig Opmcrrksomhed
fra Larerperfonalets Side. 1830 udnavntes han
ttl Sogneprest i Kinn, fra hvilket Embede han
1840 forflyttedes til Manger ved Bergen. Endnu
fM han udncrvntes til Prest udgav han ..Bidrag ttl
SMyrenes Naturhistorie", hvilket valte udenlcmdste
Naturforskeres Opmcrrkfomhed. I Kinn vedblev
han med Iver at studere de lavere Sjidyr og
gjorde opsigtvcrtten.de Opdagelfer. Disfe offentlig
gjorde han i ..Beskrivelser og lagttagelfer af nogle
mcrrlelige eller nye i Havet ved den bergenske
Kyst levende Dyr" famt i sit omfangSrige Verk
Fauna littoralis Norvegiæ“, hvilket staffede ham
europaifl Berimmelfe. 1854 udnavntes Sars
til Profesfor i Zoologi ved Universitetet i Kristi
ania. Ved Siden af sit Hovedstudium dyrkede
hcm Geologi, i hvilket Fag han ogsaa erhvervede
fig et anset Navn. Han foretog fiere videnstabelige
Reiser, dels ttl forstjellige Egne af Norge, dels til
Udlandet, og gjorde paa disfe den interessante Op-
dagelse, at enkelte lavere. Dyrearter, som tilhMer
lcengft forfvundne lordPerioder, endnu findes levende
paa stirre Dybder. Resultatet af sine Opdagelfer
offentliggjorde han desuden i en talrig Ralle
Afhandlinger, forn dels udgaves farstilt, dels af
tryttes i videnstabelige Fagskrifter. — Hans Sin
Georg Ossian Sars, f. 1837, er ogfaa en
anfet Zoolog. Under Faderens Veiledning be
gyndte han tidlig at uddaMe sig i dette Fag, og
efter at have fuldendt sine Studeringer ved Uni
versitetet, erholdt han Stipendier til Undersigelse
af vore vigtigste Fiskearter, deres Forplantelse og
Levenillllde, og har Paa dette Omraade gjort flere
vigtige lagttagelfer. Samtidig har han fortfat
Faderens Underfigelfer af de lavere Sjidyr, og
opdagede en Dyrefarm, hvis bestcrgtede Arter til
hMer Kridtperioden, hvilket gjorde stor Opsigt i
den videnstabelige Verden. Af hans mange zoo
logiske Afhandlinger kan navnes ..Norges Ferst
vandskrebsdyr" (Kristiania 1867 paa Franst). 1874
udncrvntes han til Profesfor ved Kristiania Uni
versitet og blev kort efter kreeret til ZEresdottor
af Upflllll Universitet. — Johan Ernst
Welhaven Sars, foregaaendes ældre Broder, f. 1835,
blev 1853 Student og valgte Historien til sit
Hovedstudium. Hau ansattes 1860 i Rigsarkivet og
blev 1874 extraordincer Profesfor i Historie ved
Universitetet i Kristiania; senere kreeredes han ttl
VEresdoltor as KjMenhavns Universitet. Af hems
udgivne historiske Afhandlinger bM navnes: „Ud
sigt over den norste Historie“, „Norge under For
eningen med Danmark“ (i Nordisk Universitets
Tidsstrift) samt „Folkemcengdens Bevagelse i
Norge i 14de—17de Aarhundrede“.
Sarsaparilla ell. Sassaparilla, Roden af
forskjellige Arter Bmilax, som findes ved Flod
bredderne i det tropiske Amerika. Den er uden
Lugt, har en vcemmelig, bitter Smag og benyt
tes meget i Medicinen.
Sarthe, 1)Flod i Frankrige, kommer fra De
partementet Orne, forener sig ved Angers med
Mayenne og danner med denne Maine, forn fal
der i Loire. Dens Langde er 286 km. 2)
Departement i Frankrige, omgivet af Loiredepar
tementerne famt Orne og Mayenne, udgjM 6,206
km.² med 447,000 Indb. Jordbunden er for det
Sllssari
meste fardeles frugtbar. Korn-, Kvceg- og Faare
avl er Hovedncrriugsveiene.
Sarti, Giuseppe, italiensk Komponist, f. 1729,
d. 1802, gjorde megen Lytte med sin fMste Opera
..Pompeius i Armenien". 1754 bleu han Hof
kapelmester i Kjibenhavn, hvor han opholdt sig
til 1763. Vendt tilbage til Italien flrev han
fiere Operaer, som lun blev ljMgt modtagne.
Men 1770???79 lom der fra hans Haand et stMre
Antal Operaer, som for det meste vandt stcrrkt
Bifald. 1779???84 var han Kapelmester i Mai
land og 1784???1802 med en lort Afbrydelfe keiserlig
Kapelmester i Petersburg, hvor han af Katharina
den anden modtog mange Gunstbevisninger. I
lelaterinoslav oprettede han et Musittonserva??
torium.
Sarto, Andrea del, egentlig Vanucchi, italiensk
Maler, f. 1488, d. 1530, levede fornemmelig i
Florens, hvor stere af hans storslagne Freslo
billeder findes. Scerlig maa navnes hans Sce
ner af Johannes den DMers Liv. I Gallenerne
i Dresden, Berlin og Paris findes ogfaa flere
Billeder af ham. De udmarker sig ved Tegnin
gens Korrekthet??, Formernes Liv og Inde og ved
en fin Kolorit.
Sartor, en ca. 40 km. lang og indtil 10 km.
bred V i Sindre Bergenhus Amt, fydvest for
Bergen, udgjM en vcrsentlig Del as Fjelds og
Sunds Prestegjeld.
Sartorius, Georg, Friherre af Waltershausen,
tyst Historiker, f. 1765, d. 1828, blev 1802 Pro
fesfor i Filosofi og 1814 i Politik ved Universitetet
i Gottingen. Foruden flere statsvidenstabelige og
Nlltionlllikonomifle Skrifter udgav han vcrrdifulde
Bidrag til den tyste Hanfas Historie. Hans Af
handling om Vstgoternes Herredimme i Ita
lien blev prisbelMnet as det franste Institut. —
Wolfgang Sartorius von Waltershausen,
foregaaendes SM, f. 1809, d. 1876 forn Pro
fesfor i Geologi i Gottingen, opholdt sig fiere
Aar paa Sicilien i videnstabelige Viemed og fore??
tog geologiste Undersigelsesreiser til Irland, Skot
land og Island. Hans betydeligste Berk er
„Ætna-Atlas“, et Plllncheverl, hvori han har udlagt de
forstjellige historiske Lavastrimme samt sigt at
udpege, hvorledes den vulkanske Virksomhed i 3Etna
gjennem Tiderne har flyttet sig med sit Hoved
udgangssted. Om Island har han udgivet flere
videnstabelige Afhandlinger.
Sarzana, By i det nordlige Italien, i Nar
heden af Genua, med 8,000 Indb.
Saskatschewan, Flod i britisk Nordamerika,
kommer fra Rochy Mountains, gaar mod Nord
ost og munder ud i Winnipegsjien. Den er 2,316
km. lang.
Sassafras, Roden og Barken af det i Nord
amerika voxende Sasfafrastrce, en Slagt af Laur
bcerfamilien. Det har en behagelig Lugt og Smag
og benyttes fornemmelig i Medicinen forn urin
og sveddrivende Middel.
Sassanïder, berømt persisk Kongeslægt, som
nedstammede fra Sassan og regjerede 226—636 e. Kr.
Sassaparilla, se Sarsaparilla.
Sassari, Provins paa Øen Sardinien, udgjør
10,726 km.² med 254,000 Indb. — Hovedstaden
Sassari er Sæde for en Erkebiskop, har
34,000 Indb. og et Universitet samt Handel med
Korn, Ost og Olie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
