Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schakal - Schakre - Schakspil - Schakt - Schaldemose, Fredrik Julius - Schall, Klaus - Schaller, Anton - Schaller, Julius - Schamaner - Schamyl, Ben-Mohammed Schamyl-Effendi - Schandorff, Andrine Mare Lasson - Schandorph, Sofus - Scharkoj - Scharling, Karl Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schatlll
Schakal (Canis aureus), Rovdyr llf Hunde
stagten, er udbredt over Afrilll, det fydiftlige
Europa, Lilleasien og Indien. Den er brungul
af Farve, har en grov Haarbedcekning, bMstet
Hale, spidse Yren og smaa Vine. Om Dagen
holder den sig skjult i Huler og Krat, men saa
snart MMket mdtrceder, gear den paa Rov. Scha
kalen er feig, men rovgjerrig og erncrrer sig hoved
fagelig af Aadster, mindre Pattedyr, Fjcrrkrcr og
Smaafugle.
Schakre, smaahandle; Udtrykker, som kommer
as det hebraiske Baol_ar, benyttes mest om reisende
Snillllhandlere. f. Ex. lider.
Schakspil, et Bretspil, som i Oldtiden kom
fra Indien til Persien og paa Korstogenes Tid
til Europa. Det fpilles af to Personer, som hver
har 16 Figurer paa et Bret, der er inddelt i
64 afvexlende sorte og hvide Felter. Spillet gaar
ud paa at satte ..Kongen" (llf det persiske Schcch,
hvoraf Navnet) saaledes fast, at han ilke lan
tomme bort, eller, som det heder i Schalsproget,
gjMe ham ???mat".
Schakt, i Bergmandssftroget den Aabning, som
fra Jordens Overflade gaar lodret eller straclt ned
til en Grube, en Minegang ofv.
Schaldemose, Fredrik Julius, dansk Forfatter,
f. 1782, d. 1853, var en Tid i franst Krigstjeneste
og bosatte sig efter et meget bevceget Liv i KjM
benhavn. Han har foruden flere originale Poetiske
Verker af noget Yard tildels udgivet et stort
Antal Overscrttelfer fra forstjellige fremmede Lite??
raturer, hvoriblandt ??Don Quixote".
Schall, Klaus, dansk Violinist og Komponist,
f. 1757, d. 1835, blev 1772 cmfat ved det konge
lige Theater i Kjibenhavn, hvor han siden blev
Koncertmester, med Titel af Profesfor. Han har
komponere, nogle Operaer, hvoriblandt..Domher
ren fra Mailand", famt adskillige Stykker for Vio
lin, hvorhos hcm har skrevet flere Balletter.
Schaller, Anton, tysk Historiemaler, f. 1772,
d. 1844, udfirte et betydeligt Antal bibelhistoriske
og mythologiste Billeder. — Hans Broder
Johann Schaller, f. 1777, d. 1842, uddannede
sig forn Billedhugger og frembragte betydelige
Verker, hvoriblandt flere Marmorgrupper. Buster
og Statuer. 1823 blev han Profesfor i Skulptur
ved Akademiet i Wien. — Ludvig Schaller,
Søn af Anton Schaller, f. 1804, d. 1865, var
ogfaa Billedhugger. I Munchen, Karlsruhe og
Pest udfMte han flere Frifer og Reliefer, forn ud
marker sig ved en fjelden fin Komposition, og
hans Marmorfigurer af Prometheus og Fidias
(i Munchen) faavelfom hans talrige Buster af
berimte Mand er alle betydelige Kunstverker.
Schaller, Julius, tysk Filosof, f. 1810, d. 1868,
studerede i Halle og blev 1838 Profesfor samme
steds. Som ivrig Tilhcrnger af den Hegelske Ret
ning forfvarede han denne i sit Skrift ???Vor Tids
Filofofi" (1837). Blandt hans Skrifter maa ifar
fremhcrves ???Naturfilofofiens Historie fra Baco
indtil vor Tid".
Schamaner, Navn paa Aandebesværgerne i
Mellem- og Nordasien og delvis i Kina. Med
sine Tryllefcmge tror de at kunne beherske Guderne
og Naturen. DereS L??re er en forvirret Af
crndring af Buddhismen og gaar fornemmelig ud
paa Tilstedevcrrelfen af utallige Guder famt gode
Scharling
og onde Aander. Schamanernes Gudsdyrkelse
bestaar i Offere, Bøn og Sang.
Schamyl (d. e. Samuel), Ben-Mohammed
Schllmyl-Cffendi, TfcherleSfernes berimte AnfMer
i Uafhcrngighedslrigene mod Russerne, blev sidt
1797. Efterat han havde faaet en omhyggelig
Uddcmnelfe og i nogle Aar virket forn Geistlig,
stuttede han sig 1824 til Opstcmden mod Rusland,
hvilken han ledede sammen med Kasi-Mollah. Efter
dennes Did famlede Schamyl, forn stod hiit i Ry
for sin Lcerdom og Hellighet??, 1834 Bjergfolkene
i Daghestlln og stiftede enstags theolratist Stat
samt ordnede paa en mesterlig Maade Tscherles
sernes Forsvarsvcrsen. Fra 1839 til 1859 kjcrm
pede han mod Russerne med stor Dygtighed og
Tapperhet,, idet han snart seirede, snart tabte i en
Ratte blodige Kampe. Under Krimkrigen fik han
adstillig UnderstMtelse af Vestmagterne. Men da
Rusferne 1856 med fornyet Kraft rykkede ind i
Kllulasien, og fiere Stammer gil over til dem,
overgav Schamyl sig Septbr. 1859 efter en heftig
Kamp til General Barjatinfii. Han blev bragt
til Petersburg, hvor han modtoges med mange
LEresbevisninger. Siden boede han en Tid i
Kiew, reiste 1870 til Metta og dide i Medina
1871.
Schandorff, Andrine Marie Lasson, f. i Dram
men 1784, d. 1848, Grundlcrgger af Eugenills
Stiftelfe i Kriftiania (f. d.), hvilken hun bestyrede
til sin Did.
Schandorph, Sofus, dansk Digter, f. 1837,
debuterede 1862 med et Bind lyriske Digte. Siden
har han udgivet flere Digtsamlinger, Noveller og
stirre Fortcellinger. Af hans Skrifter lan frem
hcrves ??Fra Provinfen", ???Uden Midtpunkt", ???Fem
Fortcellinger", ..Smllllfolk", ..Thomas Fris", ..No
velletter" og ..SlovfogedbMnene". Desuden har
han udgivet flere Overscrttelfer fra de romanske
Sprog og har arbeidet i lournaliftilen som The
ater- og Litteraturkritiker.
Scharkoj ell. Pirot, By i Serbien, med ca.
17,000 Indb., livlig Handel og betydelig Fabrika
tion af Tepper. Indtil 1878 hirte den til Tyrkiet.
Scharling, Karl Emil, dansk Theolog, f. 1803,
d. 1877, blev 1834 Professor ved KjMenhavns
Universitet. I denne Stilling, forn han indehavde
til 1876, udvittede han en betydelig Virksomhed
som theologifl- videnstabelig Forfatter. En stor
Del af hans Afhandlinger fremkom i ???Theologifl
Tidsskrift" og ???Nyt theologist Tidsskrift". Hans
Berk ..Michael de Molinos" har overalt vundet
almindelig Anerljendelse. — Edvard August
Scharling, foregaaendes Broder, f. 1807, d.
1866, tog farmaceutist Examen, var en Tid As
sistent hos H.C. Vrsted og blev, efterat han havde
indehavt nogle mindre Lcrrerembeder, 1842 Pro
fesfor i Kemi ved KjMenhavns Universitet. Baade
som Lcrrer og som videnstabelig Forsalter var han
meget virksom. StMstedelen af hans Afhandlinger
fremkom i Bidenstabernes Selskabs Skrifter, og
hans Skrift om Blæresten, „De chemicis calcul.
vesicar“, vakte Opmærksomhed overalt i den viden
stabelige Verden. — Førstnævntes Søn Karl
Henrik Scharling, f. 1836, blev 1870 Pro
fesfor i Theologi i KjMenhavn. Saavel paa det
theologist-videnstabelige som paa SkjMliteraturens
Omraade har han varet en meget frugtbar For
fatter. Til hans betydeligste videnstabelige Skrifter
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
