Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Scharling, Karl Emil - Scharnhorst, Gerhard Johann David von - Schatol - Schattering - Schaufelein, Hans Leonhard - Schaumburg-Lippe - Schebujeff, Wasilij Kosmitsch - Scheel, Anton Vilhelm - Scheele, Karl Vilhelm - Schefer, Leopold - Scheffel, Josef Viktor von - Scheffer, Ary - Scheffer, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Scharnhorst
hirer ..Mennestehed og Kristendom i dens historiske
Udvikling. En Fremstilling af Historiens Filofofi".
Mest bekjendt af hans stjinlitercrre Arbeider er
Fortcrllingen ???I NMdebo Prestegaard", som har
oplevet fiere Oplag og er oversat til fiere Sprog. —
Hans Broder William Scharling, f. 1837,
blev 1869 Profesfor i StatsMonomi ved KjMen
havns Universitet. Af hans Skrifter maa ifar
fremhcrves ..Pengenes fynlende Vardi" og ???Ind
ledning til den politiske Vkonomi" famt den af
ham i Forening med V. Falbe-Hcmfen paabegyndte
..Danmarks Statistik". 1876 valgtes han ttl Med
lem af Folkethinget.
Scharnhorst, Gerhard Johann David von,
preussifl General, f. 1756, d. 1813, begyndte sin
militcrre LMebane forn Officér i den hannovercmsse
Armé, men gik 1801 i preussifl Tjeneste. Som
Artilleriofficér, men ifar som Direttir for Officérs
akademiet fit han ved sin Krigserfaring og mili
tar-videnstabelige Lcerdom varig Indflydelfe paa
det preussifle Hcrrvcesen. 1804 blev hau Oberst i
Generalstaben, 1806 og 1807 var han Hertugen
af Brunsvigs Stabschef og deltog i Slagene ved
Auerstcidt og Eylau. 1810 blev han Ches for
Generalstaben og IngeniMlorPfet, men forlangte
1812 sin Afsted, da Preusfen maatte stutte For
buud med Frankrige. 1813 ledede han Forbe
redelserne til Krigen, stuttede efter Opdrag af
Kongen Forbund med Rusland famt organiferede
Landevcrrnet og de frivillige Icrgerlorps. Som
Chef for Generalstaben ledsagede han Blucher,
men blev snaret ved Grossgörschen og døde kort efter.
Schatol, Pengeskrin, Dokumentskab.
Schattering, i Maler- og Tegnekunsten
Afskygning; Fordeling af Lys og Skygge; Overgang
fra Farve til Farve.
Schaufelein, ogsaa Scheufelein, Hans
Leonhard, tysk Maler, f. 1490, d. 1540, var Elev af
Albrecht Dürer, hvis Fremstillingsmaade han til
Fuldkommenhed tilegnede sig. Saavel hans tal
rige Figurmalerier forn hans Trcrfnit ndmcrrler
sig ved sin kunstnerisk Opfatning, livlig Fantasi
og fremragende Teknil.
Schaumburg-Lippe, Fyrstendømme i
Nordtyskland. omgivet af Hannover og Westfalen, ud
gjir 443 km.² og har ca. 34,000 Indb. Jord
bunden er frugtbar og Landet rigt paa Skov
og Stenkul. De fleste af Indbyggerne er Pro
testanter. Agerbrug er Landets vigtigste Narings
kilde. Ifilge Militcrrouerenskomst stiller Fyrsten??
dimmet en Troppekontingent til den preussiste
Har. Folkereprcrfentationen bestaar as 15 Med
lemmer; ttl Forbundsraadet sendes en Fuldmagtig,
til Rigsdagen en Deputeret. Hovedstad Bückeburg.
Schebujeff, Wasilij Kosmitsch, russisk Maler,
f. 1777, d. 1855, var DirektM ved Kunstakade
miet i Petersburg og anfaaes som en as sit Lands
betydeligste Kunstnere.
Scheel, Anton Vilhelm, fremragende dansk
Jurist, f. i Stavanger 1799, d. i Kjøbenhavn 1879.
var first i danst Militcertjeneste og fulgte det danste
Armékontingent til Frankrige 1818???19. Kommen
tilbage til Hjemmet begyndte han at studere Ins og
blev 1836 Profesfor ved KjMenhavns Universitet.
1846 udncrvntes han til GeneralauditM og deltog
som slllldcm i Fredsafstutningen i Berlin 1850.
1851 blev han lustitsminister, men gik 1854 af med
det Vrstedsie Ministerium. Siden levede han som
Scheffer
Privatmand og udgav i sine sidste Leveaar flere
fortrinlige juridiske Skrifter, hvoriblandt ???Person
og Familieret" og ..Privatrettens almindelige Del".
Scheele, Karl Vilhelm, fremragende svensk
Kemiker, f. i Stralsund 1742, d. 1786, begyndte
sine kemiste Studier forn Apothelerlcerling i Gote
borg og fortflllte siden i Stockholm, Upfala og
Koping. I Upfala l??rte han bl. a. Linne og
Bergmann at kjende og fik under Omgangen med
dem nye Impulser til Fortscrttelsen af sine alle
rede dengang betydelige kemiste Underfigelfer.
Scheele styldes Oftdagelsen llf Surftof, Chlor.
Flusfyre, Boryt, Mangan, Molybdcrnfyre, Glyce
rin og mange organiske Syrer. Hans videnssa
belige Afhandlinger blev efter hans Did overfatte
til Fransk, Tyfl og Latin.
Schefer, Leopold, tysk Digter, f. 1784, d. 1862,
optraadte 1811 med en Digtfamling. som ud
gaves llf hans Velynder Fyrst Pückler-Muflau
(s. d.). Siden foretog han vidtliftige Reifer i
Europa og Orienten, paa hvilke han famlede en
Mangde Kundstaber om Mennester og Forholde.
Hans lyriste Digte, Noveller og Romaner ud
marker sig faavel ved Indholdets Vegtighed fom
ved en smul Form og ypperlig Humor. Et Ud
valg af hans Verker udkom 1857 i 12 Bind.
Schefer var ogfaa musikalsk og flrev flere Sym
fonier, Ouverturer ofv.
Scheffel, Josef Viktor von, tysk Digter, f. 1826,
var i lcrngere Tid Bibliothekar hos Fyrsten af
Furstenberg. Han har strevet lyriste og episke
Digte, historiske Romaner og Noveller, hvis ori
ginale Indhold og Form har staffet dem en uscrd
vanlig stor Udbredelse. Til hans populcrrefte Ver
ker hirer ???Trompeteren fra Scickingen", et episk
Digt, den historiske Roman ???ENehard" og de
sprudlende kvitte Sange ..Gaudeamus".
Scheffer, Ary, fransk Maler, f. 1795 i Hol??
land, d. 1858, fik sin firste kunstneriske Uddcmnelse
i Amsterdam og kom derefter til Paris, hvor hau
studerede videre under Guerin. Baade i fine
Fremstillinger af det daglige Liv og i sine histo
riske og bibelhistoriske Billeder viste han sig som
en as de ypperste Reprcrsentanter for den roman
tiste Malerssole i Frankrige. Hans bedste altid dog
lidt sMlige Arbeider forestiller Scener af Nantes,
Goethes og Byrons Digterverker.
Scheffer, Johan, svensk Lærd, f. i Strasburg
1621, d. 1679, blev 1648 Profesfor i Veltalenhet)
og Politik ved Upfala Universitet og fenere tillige
Bibliothekar. Han flrev flere betydelige Verker
om grcrst, romerfl og fvenst Arkcrologi samt en
Laplands Beskrivelse „Lapponia“ og „Suecia
litterata“, enstags fvenfl Forfatterlexilon. — Hans
Sønnesøn Karl Fredrik Scheffer, f. 1715,
d. 1786, var en Tid fvenfl Minister i Paris, blev
1751 Rigsraad og .1760 Greve. Efterat han
1765 var bleven nMfaget til at opgive sit Rigs
raadsembede, ftillede han sig afgjort paa Hoffets
Side. Som en af Gustav den tredies ncrrmeste
Venner og Raadgivere understMtede han denne
under Stlltsomvcrltningen (1772) og var en af
den nye Forfatnings Koncipister. — Hans Bro
der Ulrik Scheffer, f. 1716, d. 1799, var fMst
i fvenss, fenere i fransk Krigstjeneste og blev der
efter Broderens Eftermcmd forn Minister i Paris.
Efterat han 1766 var bleven hjemkalt??, og ud
navnt til Rigs- og Kancelliraad samt 1771
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
