Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Scheffer, Johan - Scheffler, August Christian Vilhelm Hermann - Scheffler, Johannes, se Angelus Silesius - Scheibe, Johann Adolf - Sheik - Scheksna - Schelde - Schelfhout, Andries - Schellak - Scheller, Immanuel Johann Gerhard - Schelling, Friedrich Wilhelm Josef von - Schema - Schemacha - Schemnitz - Schenectady - Schenkel, Daniel - Schenkendorf, Friedrich Gottlob Ferd. Maxim. Schenk von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Scheffler
ophøiet i Grevestanden, blev han af Gustav den
tredie ansar som Kancelliprcrsident.
Scheffler, August Christian Vilhelm Hermann,
tysk IngeniM, f. 1820, har leveret flere ypperlige
mathematiske og tekniske Skrifter, hvoriblandt ???Ueber
das Verhciltnifi der Arithmetil zur Geometrie",
???Der Situlltionsclllcul", ???Die unbestimmte Ana
lytit" m. fl.
Scheffler, Johannes, se Angelus Silesius.
Scheibe, Johann Adolf, tysk Komponist og
musikalsk Forfatter, f. 1708, d. 1776, har skrevet
flere fortrinlige Verker om Intervallerne, Musik
kens Oprindelfe ofo. Han var Kapelmester i
Kjibenhavn 1744???58.
Scheik, en Araberstammes Ældste eller
Høvding. — Scheik ul Islam, Stormufti, den
øverste muhamedanske Geistlige i Tyrkiet.
Scheksna, Flod i det vestlige Rusland, kom
mer fra Indfjien Bjelo Osero, gaar mod Syd og
Sydost og falder ved Rybinss i Volga. Dens
Langde er 429 km.
Schelde, en af Vesteuropas betydeligste Flo
der, udfpringer i det franste Departement Aisne
og gaar mod Nordnordvest over den franste
Grandse ind i Belgien i Narheden af St. Antoing.
Den forts??tter sit LM i nordlig Retning, og 26 km.
nordvest for Antwerpen deler den sig i to Arme:
vestre og istre Schelde; derefter liber den ind i
Holland og munder ud i Nordsjien, vestre Schelde
ved Vliessingen og istre Schelde ved Bergen op
Zoom, idet begge danner Verne Syd- og Nord-
Beveland samt Walcheren. Scheldes Langde er
420 km., hvoraf ca. 330 er seilbare.
Schelfhout, Andries, hollandsk Landskabsmaler,
f. 1787, d. 1870, erobrede sig ved sin Begavelses
Originalitet strax en fremstudt Plads blandt sit
Lands Kunstnere. Isar udmarkede han sig ved
sine naturtroe, utroligt detaljerede Vinter- og Vaar
landstaber. Hans Billeder bleu prisbelMnede ved
stere Udstillinger, og han selv optoges som Medlem
af de forstjellige hollandske og belgiske Kunstaka
demier.
Schellak (Gummilak), en harpixagtig Sub
stans, forn stere i Indien voxende Trcrer affondrer,
Nllar Lllkstjoldlufen(Caceus laceae) har stuttet Hul
paa Barlen. Det sætter sig som en Skorpe paa
Trcrernes Grene og Kviste og indsamles ved, at
man banker Skorpen as Grenene. Massen smel
tes derpaa og hcrldes ud paa Piscingblade, hvor
det stivner i tynde Plader. Schellattet benyttes
ttl Fllbrikation af lllmindeligt Lat, til Fernisser,
Politur osv.
Scheller, Immanuel Johann Gerhard, tysk
Lexikograf, f 1735, d. 1803 forn Rektor ved Gym
nastet i Brieg, indlagde sig adskillig Fortjeneste
ved sine latinske Ordbiger. Grammatiker og Lcrre
biger. De betydeligste af hans Berker er ..UdfMlig
latinst-tyst og tyfl-latinst Ordbog" og ???Latinss-tyss
og tyst-latinst Hllllndlexikon".
Schelling, Friedrich Wilhelm Josef von, be
kjendt tyfl Filosof, f. 1775, d. 1854, studerede
fMst i Tubingen Theologi og Filosofi og derefter
i Leipzig Naturvidenstaberne. Allerede 1798 mod
tog han et Profesforat i Jena. Her stiftede han
Beljendtflllb med fiere af den Tids fremragende
Mand, fammen med hvilke han ndMede en dyb
og vidtrcrttende Indflydelfe paa Acmdslivet. 1803
modtog han en Kllldelfe til Würzburg. 1806 blev
Schentendorf
han Generalsetretcrr for Kunstakademiet i Munchen
og holdt 1820—26 Forelasninger ved Universitetet
i Erlangen. 1827 blev han Professor i Filofofi
i Munchen og 1841 i Berlin, hvilken Stilling
han indehavde til stu Did. Schellings firste filo
fofiste Virksomhet?? var en varm Tilslutning til
Fichtes (f. d.) Retning og en ViderefMelfe af den
nes Videnstabslcere. Men i sin Udvittings Med
fM kom han dog snart til at bryde med Fichte,
idet han istedenfor Fichtes ..Jeg", fremsatte Laren
om det ..Abfolute", eller det Reales og Ideales
Identitet og grundede saaledes et
Identitets-System [[** Settefeil?, punktum mgl.?? **]] Navnlig udvillede han dog en Natur
filosofi, forn fandt mange begeistrede og talentfulde
Tilhangere. Senere viste han ved en mcrrtelig
Afhandling om Friheden (1809), at hcm var staaet
ind paa en ny Bane i mere religionsfilofofiss
Retning, men lod nu i et langt Tidsrum lidet
hire fra sig i Literaturen. Efter Hegels Did
kaldtes han til Berlin, hvor han optraadte med
et i Mellemtiden udarbeidet nyt System, forn
han kaldte ???positiv Filofofi", der for en itte ringe
Del var rettet mod Hegels System, og i Forhold
til hvilket han vilde have saavel Hegels som sin
egen forrige L??re betragtet forn ??negativ Filofofi".
Han fremsatte denne nye L??re kun i Forelasnin
ger. der i Begyndelfen gjorde overordentlig Op
sigt, men hvis Indflydelfe i Lcengden neppe fyntes
at fvare til de vakte Forventninger. Disfe Fore
lasninger (over Mythologiens og Aabenbaringens
Filosofi) er fMst efter hans DM blevne trykte og
indeholder i ethvert Fald en Skat af aandrige og
dybstndige Tanker. Hans famlede Skrifter udkom
1856???61.
Schema, Holdning, Stilling, Figur; Billede,
Forbillede, Udkast, MMster; en i Tabelform ind
rettet Blanket med Rubriler. — Schematisere,
fremstille billedligt, udlcrgge, forklare. —
Schematisk, billedlig, forbilledlig; i Form af Udkast.
— Schematografi, Billedtegning.
Schemacha, By i det russiske Guvernement
Baku i Kaukasien, med 25,000 Indb., betydelig
Silkeavl og Bomuldsfabriker. Byen anlagdes af
Russerne 1824.
Schemnitz, By i det nordvestlige Ungarn, med
ca. 15,000 Indb. og betydelige Guld- og SM
gruber. Her findes et startt besigt Berg- og
Forstaklldemi.
Schenectady, By i Staten Newyork i
Nordamerika med 14,000 Indb.
Schenkel, Daniel, protestantisk Geistlig, f. 1813,
blev 1849 Professor i Theologi i Bafel og 1851
i Heidelberg. Hans Skrift ..Protestantismens Va
sen", som udkom 1846???51, vakte stor Opmarl
somhed. I Heidelberg stuttede han sig afgjort til
det Parti, forn havde brudt med den kirkelige Tro.
og optraadte lraftigt baade forn Taler og Skribent
mod dem, forn holdt fast ved den, ligefom han
ogfaa var en af de fornemste Stiftere af den tyste
Protestllntforening. Af hans Skrifter tan desuden
navnes ..Kristelig Dogmatik", ???lesu Karaktérbil
lede" og ..Kristendommens Grundlcere".
Schenkendorf, Friedrich Gottlob Ferd. Maxim.
Schenk von, tysk Digter, f. 1783, d. 1817, skrev
flere Bind lyriske Digte, som for det meste gaar i
kristelig-romantisk Retning. Stor Udbredelse fik
hans „Digte“, som han skrev under Frihedskrigen
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
