Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schleiden, Matthias Jakob - Schleiermacher, Friedrich Ernst Daniel - Schleinitz, Alexander Gustav Adolf, Friherre af - Schleisner, Kristian Andreas - Schleppegrell, Fredrik Adolf - Schlesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SchlesienSchleiermllcher 41
Dorpat, hvorefter han atter styltede til Dresden
og siden til Wiesbaden. Blandt hans mange ,
Skrifter maa ifar fremhcrves hans fortrinlige Bert >
..Grnndtrcel af den videnstllbelige Botanil", forn
fremkllldte en stcrrl og for B.denstaben betydnings
full, Polemil; ligeledes tan navnes hans ypper
lige Forelasninger, over ..Planten og dens Liv".
— Rudolf Schleiden, foregaaendes Fætter, f.
1815, blev 1845 Komiteret i det danste General
toldlllmmer, men forlod ved OprMets Udbrud i
Slesvig-Holsten 1848 KjMenhavn og reiste til
Hertugdimmerne, hvorfra han af den proviforifie
Regjering benyttedes i flere diplomatiske Sendelfer.
Efterat han 1852 var bleven udeluttet fra den
danske Amnesti, git han Aaret efter forn Bremens
Ministerresident til de Forenede Stater, hvor han
ivrede for Sundtoldens Affiaffelse. 1865—66 var
hcm hllnfeatifl Ministerresident i London og 1867
—70 reprcrfenterede han Altona i den nordtyske
Rigsdag. — Han har strevet en hel Del Flyvestrifter
om Slesvig-Holstens politist-sociale Forhold samt
om Arvefilgen i Hertngdimmerne.
Schleiermacher, Friedrich Ernst Daniel, be
rMt tyst Theolog, f. 1768. d. 1834. var Sin af
en reformert Geistlig og fik en omhyggelig Skole
dannelfe i streng herrnhutifl Retning. Efterat han
i Tyveaarsalderen under stcrrke indre og ydre
Kampe havde lMrevet sig fra BrMremenigheden,
gil hcm mere og mere over til Rationalismen.
ligefom han ogsaa med stor Iver kastede sig over
filofofiste Studier. 1796—1802 indehavde han et
Presteembede i Berlin, hvor han stuttede sig nM
ttl Bridrene Schlegel, Fichte o. a., og med Be
gsistting traadte i Skranken for den romantiske
Retning, baade som crsthetist og som religiM
videnstabelig Forfatter. I denne Periode paabe
gyndte han ogfaa sin Overfcrttelfe af Platon, forn
delvis udfMtes i Forening med F. Schlegel. Lige
faa strev han i Berlin sine ..Reden ??ber die Re
ligion", der fit stor og varig Indflydelfe paa den
theologiste Retning baade i og udenfor Tystland.
1804 blev hcm Profesfor i Halle, hvilken Stilling
han forlod 1807 paa Grund af Krigen, og gik
ttl Berlin, hvor han 1809 fik et Presteembede og
1810 udncrvntes til Professor ved det nye Uni
versitet. Her optraadte han som en dygtig og
heftig Forljcemper for den 1817 oprettede evange
liske Union, paa samme Tid som han blev en ivrig
Modstander as den ??f Kong Fredrik Vilhelm den
tredie indfMte Agende, hvis lirkelig-reaktioncere
Retning Schleiermacher ifar beljcrmpede. Sine
fenere Leveaar tilbragte han med Udgivelfen af en
Ratte dogmatiste, moralfilofofiste og dels religiM
Skrifter. Til hans fornemste Verker hMer, foruden
ovenncrvnte, ..Monologer" og ???Den kristelige Tro
efter den evcmgeliste Kirkes Grundfcrtninger". Hans
famlede Skrifter, forn udgjM 31 Bd.. udtom
1834^.64. Schleiermllchers stirste Betydning be
ftllllr i, llt han, stjMt i Besiddelse as en ufcrdvcm
lig starp dialektisk Evne og hensynslift Mod forn
Kritiker, alligevel bevarede den dybeste religiM
FMlfe og med stort Held strcrbte at sammen
smelte Kristendommen med den nyere Tids Ver
densanskuelse.
Schleinitz, Alexander Gustav Adolf, Friherre
af, preussist Statsmand og Diplomat, f. 1807,
betraadte 1830 den diplomlltiste Bane og var 1835
???38 Attaché i Kjibenhavn, siden i Petersburg og
London, hvor han udfMte flere vigttge diplomlltiste
Hverv. 1841 blev han anfctt ved Udenrigsministe
riet og sendtes 1848 til Hannover for at bevcege
dettes Konge til at deltage i Krigen mod Dan
mark. Efterat han 1849 havde firt Fredsunder??
handlingerne med Danmark, overtog han det preus
sifle Udenrigsministerium, hvilken Stilling han
fratraadte 1850. 1858???61 var han atter Uden
rigsminister, hvorefter han blev preussifl Husmi
nister.
Schleisner, Kristian Andreas, dansk Genre??
maler, f. 1810, d. 1882, studerede i Kjøbenhavn
og Munchen og blev 1852 Medlem af KjMen
havns Akademi. Hans Billeder fra Haandverter
og Sjimandslivet (f. Ex. Scene i Brokkens Bod)
gjorde megen Lytte.
Schleppegrell, Fredrik Adolf, dansk General,
f. i Norge 1792. Da han ikke vilde ??flagge Ed
til den norst-fvenste Konge, indtraadte han 1816
i den danste Har, efter at hllve deltaget i Felt
togene i Norge 1808???9 og 1813???14 og som
preussifl Officér kjæmpet mod Napoleon 1815.
Som danst Brigadegeneral deltog han i alle Sam
menstød under Felttogene 1848 og 49. 1850
kommanderede han den Division, som i Slaget
ved Isted udgjorde venstre FIM I dette Slag stk
han (25de Juli) en Kugle gjennem Hovedet og
dide Dagen efter.
Schlesien, tidligere et bøhmisk Hertugdimme,
inddeles nu i preussist og isterrigst Schlesien. — 1)
Preussisk Schlesien grandfer i Nord til Bran
denburg og Pofen. i Vst til Posen, russist Polen
og Galizien, i Syd til isterrigst Schlesien, Mah
ren oa Bihmen og i Best til Bihmen og Sachfen.
Det har et Fladeindhold af 40.285 km.² og taller
3,850,000 Indb., hvoraf over Halvdelen er Romerst
katholste og Resten Protestanter og lider. Den
sydlige Del as Landet er bjergfuldt og gjennem
stryges as Sudeterne m. fl. Bjergtjceder, hvonmod
den midtre og nordlige Del tilhMer den nordlyste
Slette. Hovedfloden er Oder, forn ved Ratibor
kommer ind over Grcrndfen og gaar i nordvestlig
Retning, idet den optllger fiere Bielve. Jord
bunden er for det meste fcerdeles frugtbar og
Korn??. Kvcrg- og Faarecmlen er betydelig, lige
ledes Slovdriften. Over Halvdelen af Arealet er
Agerland og ca. 3⁄10 Skovlcmd. Paa Mineralier
er Provinsen fcerdeles rig, navnlig findes Jern,
Zink, Bly og Stenkul i betydelige Mcrngder,
hvorfor Bergverksdriften og de dermed filgende
Industrigrene er startt udviklet. En storartet In
dustri og Fllbrilvirlsomhed drives ogfaa i Lcrrred-,
Klcrdes- og Bomuldsvarer, ligefaa i Glas, Por
cellcrn ofv. Hovedstad er Breslau. — 2)
Østerrigsk Schlesien bestaar af det gamle Vvre
schlesien eller den Del af Schlesien, forn 1763 ved
Hnbertsburgerfreden forblev Huset Vsterriges Ei
endom, er siden 1849 et eget Hertugdimme og
udgjM 5107 km.² med en Folkemcrngde af 565,000,
hvoraf ca. 440,000 Kcttholiker, 72,000 Protestar.
ter og 6.200 lioer. Det omgives af preussifl
Schlesien, Galizien, Ungarn og Mähren. Landet
er for det meste bjergigt og Jordbunden lidet
frugtbar, hvorfor Kvcrgavl er Hovedncrringsvei.
Derhos er Bergverksdriften en af de vigtigste
Indtcrgtskilder; navnlig findes Stenkul, Jern.
Bly og Kobber i stor Mangde. Industrien er
sardeles livlig, fornemmelig i Jern-, Lærreds- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
