- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
45

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schneekoppe, se Riesengebirge - Schneidemühl - Schneider, Eugene Josef - Schneider, Eulogius - Schneider, Johann Gottlob - Schneider, Johann Kristian Friedrich - Schneider, Louis - Schneidewin, Friedrich Wilhelm - Schneller, Julius Franz Borgias - Schnepfenthal, se Salzmann - Schnetz, Jean Victor - Schnitler, Didrik Thomas Johannes - Schnitzler, Johann Heinrich - Schnorr von Carolsfeld, Veit Hans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schneeloppe

Schneekoppe, 1,605 m. høi, se Riesengebirge.

Schneidemühl, By i den preussifle Provins
Posen, med 10,000 Indb. og Industri i Glas.

Schneider, Eugène Josef, bekjendt franst Fa
brikant og Politiker, f. 1805, d. 1875, blev 1836
DirektM for de storartede Jern-, Staal- og
Mastinverlsteder i Creufot, hvis Drift han udvidede
saaledes, at de beskjeftigede over 10,000 Arbeidere.
1845^48 var han Medlem llf Deputerettammeret,
1851 en kort Tid Handelsminister og 1867???70
Prasident i den lovgivende Forsamling.

Schneider, Eulogius, tyfl Digter. bekjendt
ved sin Deltagelfe i den franste Revolution. f.
1756, d. 1794, var fMst Francistanermunl og
Hofprcrdikcmt hos Hertugen af Würtemberg. men
affattes paa Grund llf sine radikale Anstuelser og
blev derefter Profesfor i grcefl Literatur i Bonn
Greben af den franste Revolutions Idéer gil han
ttl Strasburg, og ansattes forn offentlig Anklager
ved Revolutionsdomftolen i Elsas. Som saadan
ndMede han stor Grusomhed, men da han for^
ncrrmede St. Just, lod denne ham fMe til Paris
og henrette. Han strev bl. a. ..Gedichte" og
..Die ersten Grundfcitze der schonen Kiinlte".

Schneider, Johann Gottlob, tysk Filolog, f.
1750, d. 1822, studerede i Leipzig, Gottingen og
Strasburg og blev 1776 Professor i de gamle
Sprog ved Universitetet i Frankfurt a. O., og
1811 i Breslau. Han befMgede stere fortrinligt
bearbeidede Udgaver af latinske og graste Forfat
tere, blandt hvilke lan fremhcrves „Scriptores rei
rusticae“
famt Xenofons og Theofrats Verker.
Et af hans mest fortjenstfulde Arbeider er ..Groftes
kritifches griech.-deutsches Worterbuch". Han flrev
ogsaa stere naturhistoriske Verker as stort viden
stllbeligt Bard.

Schneider, Johann Kristian Friedrich, tyfl
Komponist, f. 1786. d. 1853 forn Hofkapelmester
i Desfau, hvor han ansattes 1821. Af hans tal
rige Kompositioner, bM navnes hans Oratorier,
og mest yndede blandt disse er ,.Das Weltgericht"
og ..Das verlorene Paradies". Schneider var en
flersidig dannet Mand, hiit flattet baade forn
Komponist og Mustllheoretiter. Fra Universitetet
i Halle modtog han Diplom som Doctor i Musik.

Schneider, Louis, tysk Publicist og Dramati
ker, f. 1805, d. 1878, var 1820???48 Skuespiller
ved Hoftheatret i Berlin og gjorde som saadan stor
Lytte, fornemmelig i komiske Roller. 1833 optraadte
han som Forfatter med ..Soldaterfreund", der fik
stor Udbredelse; siden strev han under Pseudonymet
C. W. Both talrige Vaudeviller, Operetter og
Lystspil og oversatte en hel Del Sluespil fra frem
mede Sprog; desuden har han strevet Noveller,
Romaner og et Par kulturhistoriske Verker. Efter
at have forllldt Theatret, blev han Forelcrfer og
siden Privatbibliothelar hos Fredrik Vilhelm den
fjerde. Under Krigene 1866 og 1870???71 fulgte
hcm med den preussiste Hærs Hovedkvartér som
dets officielle RaPportM.

Schneidewin, Friedrich Wilhelm, tysk Filo
log, f. 1810, d. 1856, blev 1837 Profesfor i
Gottingen. Blandt hans Udgaver af Oldtidens
klassiske Forfattere kan incrvnes „Delectus poësis
Graecorum“
, Martials „Epigrammata“ og
Sofokles’s Tragedier.

Schneller, Julius Franz Borgias, tysk Histo
riker, f. 1777, d. 1833, blev 1803 Profesfor i

Schnorr von Carolsfeld

Historie ved Universitetet i Linz og 1806 i Gratz.
Her virkede han til 1823, da hans Stilling paa
Grund af hans frisindede Anskuelser blev saa vanske
lig, at han opgau sin Post og drog til Freiburg,
hvor han blev Larer i Filofofi. Han har i flere
udmarkede Verker behandlet Vsterriges, Bihmens
og Ungarns Historie, har udgivet en ..Verdenshi
storie", en ..Menneskehedens Historie", ..Verdens
historiens Indflydelfe Paa Filosofien" m. m.

Schnepfenthal, Opdragelfescmstalt ved Gotha,
se Salzmann.

Schnetz, Jean Victor, fransk Historie- og Fi
gurmaler, f. 1787, d. 1870, studerede first under
David, fra hvis Skoles Manér han dog fenere
frigjorde sig. HanS Billeder udmarker sig mere
ved dramatisk Gruppering og fin poetisk FMelse
end ved Farvebehandlingen. De bedste as hans
Arbeider findes i Paris’s offentlige Samlinger.

Schnitler, Didrik Thomas Johannes, norst
Militcrr og Krigshistoriker, f. 1833 paa Vstre
Thoten i Kristians Amt, blev 1854 LMtnant,
1863 Adjoint i Generalstaben og 1869 Kaptein
i anden Alershusste Brigade. 1872 forflytte
des han igjen til Generalstaben, hvor han 1881
blev OberstlMnant. Desuden fungerer han forn
Larer i Generalstabsfag ved den militcrre HM
stole og som Larer ved Krigsskolen i Krigshistorie
og Krigskunst. Nf hans litercere Arbeider, der
overalt har vundet fortjent Anerljendelfe blandt
Fagmcend, lan navnes: ???Almindelig Krigshi
storie", forn fuldt fcrrdig vil udgjMe 8 Leveringer,
og hvoraf hidtil (Februar 1885) 5 Leveringer er
udkomne; desuden ???Krigen 1866 mellem Vster
rige og Preussen", der aftryttes i et Par Aar
gange af ..Militcrrt Tidsskrift", ..Det fMste Aar
hundrede af den norste H??rs Historie, med Gyl
denlMesfeiden" (Tillcrgshefte til Folkevennen) og
??Episoder llf Krigen 1808???1809", forn gil gjennem
flere Aargange llf ???Uttderofficersbladet". Desuden
har han ttl forstjellige Blade og Tidsskrifter leveret
dels Slitser fra vor egen Krigshistorie (???Major
liirgensen og LcrrdMerne", ..Lier og Mlltrand" i
Dybwads Follelalender). dels Biografier af Nor
ges mere fremragende Militcere og dels oriente
rende Artikler vedrMende den tyst-franste Krig
1870???1871 og den sidste russist-tyrliste Krig.
Hans Skrifter er llffattede i et livligt, tiltalende
Sprog og rMer en omhyggelig og grundig Forfi
ning.

Schnitzler, Johann Heinrich, fransk Historiker
og Statistiker, f. 1802, d. 1871, studerede Theologi
i Strasburg og git derpaa til Rusland forn Hus
lcrrer. 1829—45 ledede han i Paris Udgivelfen
af „Encyclopédie des gens du monde“, fik 1847
et SkolemfpettMembede i Strasburg og blev 1856
Profesfor fammesteds. Hans firfte literare Arbei
der, ??Forfig til en almindelig Statistik for det
russiste Keiserrige" og ???En statistisk, geografisk og
historisk Tabel over Rusland, Polen og Finland",
vakte fortjent Opmcrrksomhed. Desuden strev han
et statistisk Vert om Frankrige, hvilket prisbelM??
nedes af det franste Institut, samt flere vcrrdifulde
Arbeider om russisse Forhold, hvoriblandt det for
trinlige „L’empire des Tsars au point actuel de
la science“
.

Schnorr von Carolsfeld, Veit Hans, tysk
Maler og Tegner, f. 1764, d. 1841, blev 1816
Profesfor og DirektM ved Kunstakademiet i

45

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free