Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Scholten, Johan Heinrich - Schomberg, Friedrich Herman von - Schomnurgk, Robert Herman - Schongauer, Martin - Schooleraft, Henry - Schopenhauer, Johanna Henriette - Schoppe, Amalia - Schoreel, Jan van - Schorlemer-Alst, Burghard, Friherre af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schomberg
Universitetet i Leiden. Som Forkjcrmper for Ny??
Rationalismen har han i Skrift og Tale med stor
Styrke forfegtet dennes theologiste Retning. Hans
betydeligste Skrifter er: ??Den reformerte Kirkes
L??re i sine Grundtræk", ???Den frie Villie; en
kritisk Undersigelse", „Het evangelie naar
Johannes“ og „De oudste getuigenissen aangaande
de Schriften des Nieuwe Testaments“.
Schomberg, Friedrich Herman von, tyst Ge
neral, f. 1616, d. 1690, indtraadte first i Prins
Fredrik af Oraniens Hcer og ’gil 1650 i franst
Krigstjeneste. 1661 understMtede han med Ludvig
den fjortendes Har Portugal faa kraftigt mod
Spanierne, at disse maatte stutte Fred og aner
kjende Huset Bragllnza. Efterat han havde kjcrm
pet med afgjirende Held i Katalonien, blev han
Marstal, deltog i Krigen i Holland 1676, men
forlod den franste Hcer efter Ophcevelfen af det
Nantiste Edikt, git i Kurfyrsten af Brandenburgs
Tjeneste og blev tilsidst dennes Statsminister.
Siden tjente han en Tid i den portugisiske Hcer,
blev ophMt til Grande, gik derpaa i hollandsk
Tjeneste og dide as et Saar, som han fit under
Vilhelm af Oraniens Felttog i Irland 1690.
Schomburgk, Sir Robert Herman, tysk Rei
sende, f. 1804, d. 1865, foretog 1830 en Reife til
Amerika og gik siden til Ven Anegada i Veft
indien, hvor han paa egen Haand begyndte at
gjire videnstabelige Underfigelfer. 1834 foretog
han for deu engelske Regjerings Regning en Under
figelsesreise i britisk Guyana og opdagede paa
denne Reise flere utsendte Dyr og Planter. 1840
???44 stod han i Spidsen for den af den engelske
Regjering udsendte Expedition, som havde i Op
drag at opmllale Grcendsen mellem Brasilien og
britisk Guyana og blev ved fin Tilbagetomst til
Europa staaet til Ridder af Dronning Viktoria.
1848???57 var han engelst Konful og diplomatisk
Agent i Republiken San Domingo og 1857???64
i Siam. Hcm dMe under et Ophold i Berlin.
Hans betydeligste Skrifter er ??Beskrivelse af bri
tisk Guyana", ??Reiser i Guyana og ved Orinoko"
og ..Guyanlls Opdllgelse af Sir W. Raleigh".
Schongauer eller Schön, Martin (af Italie
nernf kaldet Bel Martino), en af de betydeligste
Malere af den faakaldte ??overlyste" Skole i det 15de
Aarh., arbeidede fra Begyndelsen af under stcrrl
Pllllvirlning af den gammelflanderste Skole. Om
kring Midten af det 15de Aarh. tog han fast Op
hold i Kolmar, hvor han snart erhvervede sig stor
Anfeelfe baade forn Maler og Kobberstikker og ud
dannede en hel Skole af Kunstnere. Han stod
hiit i Anseelse hos sine Samtidige, og Michel
Angelo topierede som ung hans Kobberstik ??Sllnct
Antons Fristelse". I Kathedralen i Kolmar han
ger et af hans betydeligste Billeder ..Gndsmoderen
i Rosenkrattet" (Rofenhag), hvilket er et af den
gllmmeltyste Kunsts fortrinligste Berter.
Schooleraft (udt. Skulræft), Henry Rowe,
amerikansk Ethnograf, f. 1793. d. 1864, blev. efter
at have foretaget en videnstabelig Expedition til
Mississippidalen, 1819 amerikansk Regjeringsagent
blandt Indianerne, med hvem han ncrften uafbrudt
levede fammen for at studere deres Karakter og
Levefcet, ligefom han tog en Indianerpige til
Hustru. De fornemste af hans interessante Skrif
ter om Indianerne er ??Beretning om Indianer-
Schorlemer-Alst
stammerne i de nordamerikanske Forenede Staters
Historie, deres nuvarende Forhold og Udsigter".
Schopenhauer, Johanna Henriette, tysk For
fatterinde, f. .770, d. 1838, gjorde sammen med
sin Mand uidtliftige Reiser og udgav flere inter
essante Reisebeskrivelser, tunstkritifle Afhandlinger,
Noveller og Romaner, forn alle rMer et skarpt
Blik og fin kunstnerisk Fremstillingsevne. Hendes
..Samlede Skrifter", forn udgjir 24 Bd., udtom
i Leipzig 1830???31. — Foregaaendes Søn Arthur
Schopenhauer, bekjendt tyfl Filosof, f. 1788,
d. 1860, opholdt sig i sin Ungdom langere Tid i
England og Frankrige og lagde sig efter disse
Landes Literaturer. Siden studerede han i Gottin
gen Naturvidenflaberne, Historie og Filosofi, og
reiste 1811 ttl Berlin for at hire Fichte. 1814
tog han Ophold i Dresden og kom i fortrolig Be
rMing med Goethe. Her strev han fit Hovedverk
..Die Welt als Wille und Vorftellnng". Alle
rede tidligere havde han udgivet sin Afhandling
??Ueber das Sehen und die Farben", hvori han
narmere forklarede Goethes ..Farvelcrre". Ef
terat hcm 1818 havde besigt Italien og 1820
holdt Forelasninger i Berlin famt atter be
sigt Italien og 1825???31 boet i Berlin, tog han
fast Ophold i Frankfurt a. M. Hans fMncrvnte
Hovedverk blev itte faa pacmgtet, som hcm havde
haabet, navnlig Paa Grund as Hegels stadig
voxende Ry. 1836 udgav han Skriftet ??Ueber
den Willen in der Natur" og 1839 ??Ueber die
Freiheit des Millens", hvilket PrisbelMnedes af det
kongelige norste Videnskabers Selstad i Trondhjem,
af hvilket han ogfaa blev Medlem. Siden udgav
han foruden et Par mindre Skrifter ??Parerga
und Paralipomena" , forn indeholdt alle hans
Smaaarbeider. Hans famlede Skrifter, forn ud
gjir 6 Bd., udkom 1873???74. Hans System, som
isar efter hans Did har faaet adskillige Tilhangere,
karakteriseres fornemmelig ved Determinisme (f. d.)
og Pessimisme (f. d.).
Schoppe, Amalia, egentl. Emma Sofie, tysk
Forfatterinde, f. 1791, d. 1858, bofcttte sig efter
sin Mands Did i Ncrrheden af Hamburg og
levede der for det mefte beskjeftiget med literare
Arbeider. 1851 udvandrede hun til Nordamerika
og tog Ophold i Staten Newyorl. Hendes ??Saml
ede Fortcellinger og Noveller" udkom 1827—36
i 8 Bd. Hun strev ogfaa en Del Digte i Ker
ners ??Poetifcher Almanach".
Schoreel, Jan van, hollandsk Maler, f. 1495,
d. 1569, studerede first i Harlem under Willem
Cornelis og nid derefter Undervisning hos flere
store Mestere, deriblandt hos Albrecht Dürer i Nürn
berg. Senere kom han til Venedig og foretog der
paa en Pilgrimstur til lerufalem. Da han kom
tilbage, blev han i Rom af Pave Hadrian den
sjette 1520 udnavnt til Konservator ved Belvedere;
men Aaret efter reiste hcm tilbage til Holland og
bosatte sig first i Utrecht, siden i Harlem. Paa
sidstnceunte Steder matede han flere Altertavler og
andre Kirlebilleder af blandende Farvepragt og
fortrceffelig Karaktenstil, men kun faa af hans
Verker er blevne bevarede.
Schorlemer-Alst, Burghard, Friherre af, tysk
Politiker, f. 1825, har siden 1870 varet Medlem
af den tyste Rigsdag og har stuttet sig til Cen
trumspartiet, til hvis dygtigfte Ledere han HMer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
