Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schulze-Delitzsch, Herman - Schumacher, Heinrich Kristian - Schumacher, Heinrich Kristian Fredrik - Schumacher, Peder, se Griffenfeld - Schumann, Robert - Schumla - Schurz, Karl - Schuscha - Schuselka, Frants
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schumacher
valgt til Medlem af det preussiste Underhus og
reprcrsenterede fideu denne By faavel i den pieus
fiste Landdag forn i den tyste Rigsdag, stedfe forn
Medlem af Fremstridtspartiet. SkjMt en ivrig
Arbeiderven, var han dog en afgjort Modstander
af Lasflllle (f. d.) og har beljcempet denne baade
i Skrift og Tale. 1863 blev han af fine talrige
Venner overbragt en Gave paa 150,000 Mark,
hvis Renter efter hans Vnste stulde tilfalde Mand,
forn havde befordret Nationens Vel. Af hans
Skrifter kan fremhcrves: ???De arbeidende Klasfer
og Asfocilltionsvcrfenet", ??Forfiuds- og Kredit
foreningerne forn Folkebanker". ??Kapitel til en tyst
Arbeiderklltekismus" og ??Afstaffelfen af Forret
ningsrisikoen ved Lassalle".
Schumacher, Heinrich Kristian, tysk-dansk Astro
nom, f. 1780, d. 1850, studerede i Jena, Kiel,
Gottingen og Kjibenhavn og blev 1810 Professor
i Astronomi ved KjMenhavns Universitet. Han
opholdt sig dog stadig i Holsten (fra 1821 boede
hcm i Altona), idet han 1817 fit i Opdrag at lede
den dllnste Grlldmaaling og 1821 Bestyrelsen af
den geografiske Landmaaling i Holsten. Hans 1830
gjorte lagttagelfer over Selundpendulets Lcrngde
blev siden lagt ttl Grund for det danste Lcrngde
malll. 1823 stiftede han det endnu bestaaende
Tidsskrift ??Astronomifche Nachrichten".
Schumacher, Heinrich Kristian Fredrik, dansk
Lage og Naturforsker, f. 1757, d. 1830, blev 1795
Profesfor ved Akademiet i Kjibenhavn og Over>
kirurg ved Fredriks Hospital. 1813???16 levede
han forn Privatmand udeluttende for Studiet af
Naturvidenstllberne og blev 1819 Profesfor i
Anatomi ved KjMenhavns Universitet, hvor han
virkede til sin DM Som ivrig Botaniker lagde
han sig ifar efter Undersigelferne af den danste
Sopflora. Hans betydeligste Skrift er
„Enumeratio plantarum Sællandiæ septentrionalis et
orientalis“.
Schumacher, Peder, se Griffenfeld.
Schumann, Robert, berMt tyss Komponist,
f. 1810, d. 1856, studerede i Jena, Leipzig og
Heidelberg, men ofrede sig fra sin Tilbagekomst
ttl Leipzig 1830 fuldstandig for Musilen. Al
lerede tidlig maatte han paa Grund af en Fin??
gerlammelfe hMe op med at fpille og lagde
sig nu udeluttende efter Studiet af Musikens
Theori. 1834???44 udgav han sammen med
nogle Kollegaer ??Nyt Tidsskrift for Musik", forn
ved dygtige Kritiker og musikalss-theoretisse Af
handlinger fit stor Indfiydelse paa det tyste Mu>
fiktiv. I denne Periode strev han flere betydelige
Arbeider, hvoriblandt ??BMnesymfonierne", ??Fcm
tllsistytterne" og ..Novelletterne", hvilke dog itte fil
synderlig PaastjMnelse. Indtil 1843 fremkom
fra haus Haand et stort Antal Sanglompositioner,
L-Dur Symfonien, den storartede __.8-Dur Kvintet,
Musiken til Moores ..Paradies und die Pen" o.
fl. Efterat han fammen med sin Hustru, havde
gjort en Kunstreise i Rusland, bosatte han sig
1844 i Dresden, men blev paa Grund as en stadig
tiltagende Hjernesygdom nidt til en Tid at holde
op med sine Studeringer. Da han var bleven
nogenlunde rast igjen, strev han flere Symfonier,
Klllvermusil, Operaen ..Genoueva", Musiken til
Byrons ..Manfred", Faust-Musiken osv. 1850
???53 var han MufikdirektM i Diisfeldorf, men
formanede ille at gjire Fyldeft forn Dirigent,
Schusellll
narmeft paa Grund af Sygdom. Siden frem
kom fra hans Haand endnu en Ratte ypperlige
Symfonier, Ballader, Ouverturer ofv.. samtidig
med, at hau besMgede trytt sine ??Samlede Skrif
ter om Musik og Musikere" (4 Bd.. Leipzig 1854).
Han dide paa et Sindsfygeafyl ved Bonn, efterat
han et Par Aar i Forveien havde gjort et mis
lyktet Selvmordsforfig. — Klara Schumann,
foregaaendes Hustru, f, 1819, er en af Nutidens
betydeligste Pianistinder. Hnn har pllll sine Kon
certreiser vakt stort Bifald ved sit teknisk fuldendte,
sjelfulde Foredrag af sin Mands, Beethovens,
Mendelsfohns og Chopins Kompositioner; navn
lig har hun Fortjenesten af llt have indfMt Cho
pin i Tystland. 1878 blev hun anfat som Lcrrer
inde ved det Hochske Konservatorium i Frankfurt
a. M.
Schumla eller Schumna, befæstet By i Fyr
stendimmet Bulgarien, med ca. 30,000 Indb.,
hovedsagelig Bulgarer, Armenier og lider. Byen
har paa Grund af fin Beliggenhed ued et af de
vigtigste Pas over Balkan spillet en betydelig
Rolle i de fleste russist-tyrtifie Krige.
Schurz, Karl, amerikansk Politiker og Diplo
mat, f. i Tyskland 1829, deltog forn Student i
Opstllnden i Pfalz og Baden, hvorfor han efter
Nederlaget ved Rastatt flygtede til Schweiz. Ef
terat han Sommeren 1850 med stor Dristighet,
havde bidraget til Kinkels Flugt fra Spandau,
reiste han til London, hvorfra han 1852 drog
over til Amerika og bofcttte sig i Wisconsin. Han
lastede sig fnart ind i Dagens politiske Strid og
fit stor Anfeelfe inden det republikanske Parti.
1861 udnavntes han af Lincoln til Gefandt i
Spanien, men vendte allerede tort efter tilbage
for at deltage i Borgerkrigen, i hvilken han forn
Brigadegeneral udviste stor Koloblodighed og be
tydelig strategisk Dygtighed. Efter Krigen udgav
han i Detroit det republikanske Blad ..Detroit-
Post" og fra 1867 det tyst- amerikanske ??Westli
chen Post". Som Senator for Staten Missouri
1869???75 opftonerede han i Forening med-min
ner skarpt mod Grants Annexionspolitit og Kor
ruptionsfystem famt virkede ihcrrdigt for andre
Forbedringer i Stlltsstyrelsen. Bed Hllyes’ Balg
til Prasident 1877 blev han Indenrigsminister
og udmcerkede sig ogsllll i denne Stilling ved sin
reformatorisse Virksomhed.
Schuscha, By i det russiske Guvernement Eli
sabethpol i Transtaukasien, med 20,000 Indb.,
hovedsagelig Armeniere og Muhamedanere. Byen
har adskillig Industri i Silte- og Bomuldsstoffer.
Schuselka, Frants, østerrigsk politisk Skribent,
f. 1811, forfigte sig first som Novellist med For
tellingen ??Karl Gutherz" men siden som politisk
Brochureforfatter og lom derved i Konflikt med
den isterrigsse Cenfur. I Weimar, Jena og
Hamburg, hvor han afvexlende opholdt stg i fiere
Aar, strev han en Ratte Flyvestrifter om Vster
riges politiske Forhold, hvilke valte megen For
bitrelse hos den isterrigsse Regjering, men fik
tillige stor Indfiydelse Paa Opinionen. Under
Begivenhederne 1848 vendte han tilbage til Wien
og blev valgt til Medlem af Parlamentet i Frank
furt, til hvis yderste Venstre han stuttede sig, og
valgtes siden ogfaa til den Menigste Rigsdag.
Efter en Tid at have levet i Forvisning paa sit
Landgods, optraadte han 1860 med stor Virkning
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
