Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schwartz, Marie Sofie - Schwarz, Berthold - Schwarz, Fredrik - Schwarz, Karl Heinrich Wilhelm - Schwarzburg - Schwarzburg-Rudolstadt - Schwarzenberg - Schwarzwald - Schwedt - Schweidnitz - Schweigaard, Anton Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schwarz
en kunstnerisk Fremstilling. Til de bedste hMer:
??Arbeidet adler", ??En Kvinde af Folket", ???T??
FamiliemMre", ??Arbeidets BMn" og ??Lideusta
berne".
Schwarz, Berthold, en tysk Franciskanermunk,
forn ca. 1330 ifilge Sagnet ved en Rakke lemisse
Exverimenter opfandt Krudtet.
Schwarz, Fredrik, dansk Skuespiller, f. 1753,
d. 1838, debuterede 1772 paa det kgl. Theater i
Kjibenhavn med afgjort Held. Allerede i sit
25de Aar bleu han SceneinstruttM og fil faa
vel i denne Stilling forn ved det af ham 1777
stiftede ??Dramatiske Selssab" stor Betydning for
den fceuisse Kunsts Udvikling i Danmark. Han
var en fortrcrffelig Karaktérstuefpiller og forstod
altid at give sine Roller pllll en original og suud
realistisk Maade. Han var ogsaa meget virksom
og frugtbar fom Overscrtter af fremmede Thectter
stytter.
Schwarz, Karl Heinrich Wilhelm, tysk protestan
tisk Th.?log. f. 1812. studerede i Boun, Berlin
og Hall., hvor han paa Grund af sin Deltagelse
i ..Burschenschaft" blev dimt til et halvt Aars
Fastningsarrest. Efterat han 1848 havde vcrret
Medlem af Frankfurterparlamentet, til hvis hiire
Centrum han hirte, blev han 1849 Professor i
Theologi ved Universitetet i Halle, hvor han vir
kede til 1856. da han blev Hofprest og siden Re
gjeringsmedlem og Generalsuperintendent i Gotha.
Han stuttede sig baade som Theolog og Filo
sof til den Schleiermacherfle rattonalististe Ret
ning og strcrbte ligesom denne at forene den nyere
Verdensanskuelse med den kristelige Morals For
dringer. Flere af hans Skrifter valte i sin Tid
betydelig Opmarksomhed; de fornemste af disfe er:
???Gotthold Ephraim Lessing forn Theolog" og ??Bi
drag til deu nyeste Theologis Historie" (fjerde
Opl. 1869).
Schwarzburg, en af de ældste tyske Adels
ficrgter. Henrik den tolvte af Schwarzburgs
Søn Günther blev 1349 valgt til tyst Mod
tonge mod Karl den fjerde, men dide allerede
famme Aar. Efterhaanden deltes Hnfet i stere
Linier, hvoraf siden 1599 tun to existerer. nem
lig Schwarzburg-Rudolstlldt og Schwarzburg-
Sondershausen.
Schwarzburg-Rudolstadt, tysk Fyrsten
dimme ved Thüringerwald, udgjM 942 km.²,
med 81,000 Indb.. hovedsagelig Protestanter. Den
nu regjerende Fyrste, Georg, tiltraadte Regjeringen
1869. Forfatningen, forn er af 1854, er ind
ftrcrnlet monarkist, og Reprcrsentationen bestaar
af en Landdag paa 16 Deputerede, der valges
paa 6 Aar. Fyrstendimmet, som gjennemstjcrreS
as Floden Sllllle. er rigt paa Skov og har be
tydelig Bergverksdrift paa Jern, Marmor og
Skifer. — Schwarzburg-Sondershausen,
tyss Fyrftendimme ved Thüringerwald, udgjM
862 km.², med 72,000 Indb., hovedsagelig Prote
stanter. Den nu regjerende Fyrste, Karl Gunther,
tiltraadte Regjeringen 1880. Forfatningen, forn er
indfircrnket monarkist, er af 1857, og Reprafenta
tionen bestaar af en Landdag Paa 15 Deputerede.
Befolkningens Hovedncrringsvei er Agerbrug.
Schwarzenberg, en østerrigsk Fyrsteslægt,
hvoraf flere Medlemmer har taget vigtig Del i
Landets offentlige Anliggender. — Fyrst Karl
Filip von Schwarzenberg, østerrigsk Feltmarskal,
Schweigaard
f. 1771, d. 1820, udmærkede sig allerede forn ung
Officér i Tyrketrigen 1789, men iscrr i Krigene
mod Frankrige og blev 1796 efter Slaget ved
Würzburg Generalmajor og 1808 General. 1812
havde han Overbefalingen over en betydelig Del
af Hjelpetropperne mod Rusland og 1813, efterat
han i Paris forgjeves havde figt llt stifte Fred
mellem Rusland og Frankrige, var han OveranfMer
for Koalitionsarméen, flog Franstmandene under
Bandamine ved Kulm og feirede over Napoleon ved
Leipzig famt fMte 1814 de forbundne Arméer ind
i Frankrige. 1815 blev han Prasident i det ister
rigsteHofkrigsraad. — Fyrst Felix Johann
Ludvig Friedrich von Schwarzenberg, østerrigsk
Statsmand, f. 1800, d. 1852, indtraadte 1824 i
Diplomatiet og belladte flere Attachéposter indtil
1838. da han blev Gefandt i Turin og Panna,
og forflyttedes 1846 til Neapel. Efterat han paa
Grund af Urolighederne i Italien 1848 var vendt
tilbage til Vsterrige, kommanderede han som Ge
neralmajor en Brigade under Felttoget i Nord
italien 1848 og blev efter Slaget ved Custozza
Feltmarssalliitnant. Efter Opstanden i Wien
samme Aar blev han FMsteminister og udviklede
som saadan stor Energi. — Fyrst Friedrich
von Schwarzenberg, foregaaendes Broder,
f. 1809, blev 1836 Fyrft-Erkebifiop i Salzburg og
1849 i Prag. Han har som Medlem af det isterrigsse
Herrehus stedse varet en ivrig Forkjcrmper for de
Klerikale samt for Czechernes Nationalitetsbevcr
gelfer. 1870 optraadte han paa KirkemMet i Rom
mod Pavens Ufeilbarhedsdogme.
Schwarzwald, Bjergstrækning i det sydvestlige
Tystland, gaar langs Rhinen i Retning fra Syd
mod Nord gjennem Baden og Wiirtemberg. Dens
hiiste Toppe er Belchen (1416 m.) og Feldberg
(1495 m.). Bjergstrcrkningen er fattig paa Me
taller, derimod har den talrige Mineralkilder; lige
fllll dcrttes den for en stor Del af Skov, og i
enkelte af DalfMene drives en itte ??betydelig Bin
avl. Befolkningen driver stor Industri i Trcrvarer,
og Schwarzwalder-Uhrene nyder overalt stor
Anseelse.
Schwedt, By i den preussifle Provins Bran
denburg, ved Floden Oder, med ca. 10,000 Indb.,
el bekjendt Slot og Tobatsfabriter.
Schweidnitz, By i den preussiske Provins
Schlesien, med 20,000 Indb. og livlig Industri.
Schweigaard, Anton Martin, fremragende norst
Jurist og Statsmand, f. 11te April 1808 i Krager??
hvor hans Fader var Kjibmand, d. 1870, kom,
efterat han lun 10 Aar gammel havde mistet begge
sine Foraldre, i Huset hos sin Bedstemoder. som
tilligemed en anden Slcrgtning holdt ham paa
Byens Borgerskole, hvor imidlertid Undervisningen
var hiist tarvelig og lidet stikket til at tilfredsstille
den lcrrelystne Angling. Hans Foresatte be>
stemte ham for Sjimandsstanden, og i en Al
der af 13 Anr gik hcm tilfjM. Men det viste sig
snart, at dette Liv ikke passede med hans Anlcrg.
og 1822 kom han i Huset hos en Prest i Vft
friesland for at l??re det tyste Sprog. Denne
Mand opdagede fnart de store AcmdSevner. hans
Elev befad, og sigle at ndvitle disfe, faa at Schwei
gaard i lort Tid l??rte Tyst. Franst, Latin og
endel Grcrst. Da han 1824 vendte hjem, tom han
ind paa Skiens Latinskole, hvor den dygtige
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
