Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schweigaard, Anton Martin - Schweigger, Johan Salomo Kristoph - Schwigger, Karl Ernst Theodor - Schweinfurt - Schweinfurtergrønt - Schweinfurth, Georg August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schweigaard
Rektor Ørn tog sig af ham. 1828 tog han Examen
Artium med Udmcrrkelfe i alle Fllg og Aaret efter
Andenexcuneil med famme Udfald. Hans Hoved
studium bleu nu Retsvidenstaben, ved Siden af
hvilken han dyrkede Filologien, og 1831 tog han
Embedsexamen, ligeledes med Udmcrrkelfe, hvor
hos hans Lcrrere indgav Indberetning til Kongen
om hans fjeldne Kundstaber. Han levede derefter
i Kristiania som en meget sigt ManuduttM, og var
der med at stifte Bladet ??Vidar", i hvilket han
strev flere vcrrdifulde Afhandlinger. 1833 er
holdt hcm et Stipendium for at studere Stctts
iloncmi og fremmede Staters Retsvcrfen. Bed
sin Hjemkomst 1835 udnavntes han til Lektor i
Lovkyndighet, ved Universitetet og erhvervede sig
fnart almindelig Anfeelfe ved sine Forelcrsnin
ger; desuden foredrog han ogfaa Statsitonomi
og Statistik. hvilke Fag han 1840 overtog, idet han
omtrent samtidig udnavntes til Professor. 1842
valgtes han til Storthingsmand fra Kristiania og
blev fenere stadig gjenvalgt. Som faadan har han
indlagt sig store Fortjenester af sit Land, idet Udvit
lingen af de materielle Interesser i ham havde en
tundstllbsrig og skarpsindig Talsmand, ligesom Ord
ningen af Bant- og Pengevcrfenet for en vcrfentlig
Del styldes ham. Schweigaards Navn er tnyttet ttl
nasten alle de Lettelser og Forbedringer, som i Tids
rummel 1842???70 indfMtes paa Handelens, Indu
striens, Skibsfartens og Kommunikationsvcrfenets
Omraader, og en stor Del af dem styldes hans per
sonlige Initiativ. Hans Indflydelfe i Storthinget
var betydelig, hvad der vistnok vcrfentlig strev sig
fra hans store Grnndighed, den Lethed, hvormed
han gjennemstuede enhver Sag, og hans adle
Karakter. I Spirgsmaalene angllaende det hiiere
Undervisningsvcesen indtog han et fremskredent
Standpunkt, idet han vilde have Realfagene frem
mede og det klassiske Studium trangt mere til
bage. Som Politiker var han derimod konser
vativ; han modsatte sig stadig Forandringer i de
bestaaende Instittttioner og var stedse Regjeringens
Forsvarer i Storthinget. selv i de firste Aar af
sin Storthingsvirksomhed , stiMt Regjeringen
dengang for en itte liden Del var stationcer
med Hensyn til Samfunds-Institutionerne og
Lovgivningen. Forfatningen vilde Schweigaard
nMig rMe ved; dog var han lige ttl 1860
Talsmand for Statsraadernes Deltagelse i Stor
thingets Forhandlinger, indtil han det navnte
Aar stog om og optraadte forn Modstander af
denne Reform. Hans Konservatisme i Henseende til
Grundlovsforcmoringer hindrede ham heller itte
i, da Byernes Reprcrsentaliou havde foriget sig
saa, at den i betydelig Grad havde forrykket Grund
lovens Forholdstal af ⅓ mod ⅔ fra Landdistrit
terne, at fremkomme med Forstag om en Grund
lovsbestemmelfe. hvorved hvert Valgdistrikts Re
prcrsentllntllntlll bleu faststaaet. hvilket Forslag
vedtoges af Storthinget. Paa de to sidste Stor
thing^ Schweigaard var Medlem af, bleu han
systematisk beljcempet af det Sverdrupste Venstre
parti, som paa den Tid havde begyndt sin Sam
menslutning, og hans tidligere Indflydelfe tabte sig.
Afholdssllgen havde i ham en af sine varmeste
Venner, og de Reformer i Bccendevinslovgiunin
gen. fom har bidraget sit til at formindste Brcende
vinsforbruget, blev til nnder hans Medvirken forn
Formand i N??ringskomiteen No. 2, hvilken Stil-
Schweinfurth
ling han indehavde under nasten hele sin Storthing??
virksomhed. Som Forfatter har Schweigaard ud
givet flere juridiske og itonomisteSkrifter af blivende
Bard. Herhen HMer hans ??Norges Statistik", ??Den
norste Hcmdelsret", ??Den norste Proces" og ??Kom
mentar over den norste Kriminallou". ??? Den hiie
Anseelse, hvori Schweigaard stod i Kristiania, lag
des for Dagen ved hans og hans Hustrus Begra
velse (hun dide nogle Dage fM ham), hvilken fandi
Sted paa Kommunens Bekostning. 1883 afsti
redes paa Pladsen foran Universitetet i Kristiania
hans BilledstMte, tilveiebragt ved Nlltionalsubstrift
tion og modellere, af I. O. Middelthun.
Schweigger, Johan Salomo Kristoph, tysk
Fysiker og Kemiker, f. 1779, d. 1857, blev 1802
Profesfor i Mathematik og Fysil i Bcureuth, 1811
i Nurnberg og 1819 i Halle. Han er fornem
melig bekjendt forn Opdager af den elektromagnetiske
Multiplikator, forn siden sil Navn efter ham. ???
Hans Broder August Friedrich Schweigger,
fortjent Naturforsker, f. 1783, studerede Medicin
samt Naturvidenstaberne og blev 1809 Profesfor
i Botllnik og Medicin ved Universitetet iKonigs
berg. Senere foretog han en videnstabelig Reife
til England, Frankrige og Italien, men myrdedes
1821 af sin Kust, der havde foresat sig at rive ham.
Han har udgivet fortrinlige videnstabelige Skrif
ter, deriblandt „Flora Erlangensis“, „Handbuch
der Naturgeschichte der skeletlosen ungegliederten
Thiere“ og ??Ueber Kranken- und Armencmstalten
zn Paris".
Schweigger, Karl Ernst Theodor, tysk Vien
lcege, f. 1830, studerede i Erlangen, blev 1868
Profesfor i Oftalmologi i Gittingen og 1871 i
Berlin. Han har foruden talrige mindre Afhand
linger strevet ??Forelcesninger over Brugen af
Vienspeilet" og ??Haandbog i Vienfygdomme".
Schweinfurt, By i den baiersse Provins Ne
drefranken, ved Floden Main, med 12,000 Indb , [[** settefeil? punktum mgl?? **]]
mange fevcrrdige Bygninger og betydelig Industri
i Maler- og Bogtrytterfarver samt Bomuldsfpin
derier, Millebrug og Tobaksfllbriker.
Schweinfurtergrønt, en fmuk, men meget
giftig Minerlllfaroe, bruges til TMr, Tapeter,
Rullegardiner ofv.; den bestaar af en Forbindelfe
af arseniksur og edditesur Kobberoxyd.
Schweinfurth, Georg August, tysk Naturfor
ster og Afrikareifende, f. 1836, studerede Botll
nik og foretog 1864???66 pall egen Bekostning en
videnstabelig Reife til Nlllandene, hvorfra han
hjembragte rige Samlinger af botanisk, zoologisk
og geografisk Interesse. 1868???71 foretog han
atter en Reife ttl Nilegnene, dennegang til de
vestlige, og trcrngte aver Khartum ind i det in
dre Afrika, bl. a. til de mennestecrdende Niam-
Niamers Land, famt opdagede det mcrrlvcrrdige
Dvergfott Alla eller Titte-Titte. Efterat han
havde ordnet sine betydelige Samlinger og an
bragt dem i Berliner-Museet samt gjenvunde, sin
nedbrudte Helbred, fulgte han 1873???74 den lyste
videnstabelige Expedition til den libyske Vrlen.
1875 blev han af Khediven af sEgypten kaldt til
Klliro, hvor han bl. 11. dannede et geografisk Sel
ssab, og hvor han siden har boet, fremdeles be
skjeftiget Med Underfigelfer af Nilegnene. Hans
Hovedverk er ..I Hjertet af Afrika", forn udkom
1874 paa syv Sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
