Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schweitzer, Jean Baptista von - Schweiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schweitzer
Schweitzer, Jean Baptista von, tysk Social
demolrat og Lystfpildigter, f. 1834, d. 1875, var
fMst Advokat i Frankfurt a. M., men kastede sig
over Politiken og den journalistiske Virksomhed
og stuttede sig 1862 til den Arbeiderbevcrge.se.
som var bleven reist as Lasslllle. efter hvis DM
han valgtes til Prasident for de tyste Arbeider
foreninger. Sllllvel i det af ham stiftede Blad
..Socillldemolraten" som i den nordlyste Rigsdag,
til hvilken han valgtes 1867, arbeidede han hen
synlift for sine Ideers Fremme: men allerede
1871 havde han forspildt sine Tilhcrngeres Tillid
og blev isse gjenvalgt, hvorefter han fratraadte
forn Prasident for Arbeiderforeningerne og ofrede
sig for Stuefpildigtningen. Flere af hans Lyst
spil vandt stort Bifald, forn f. Ex. ??Epidemisk",
??Nlkibilldes" og ??Canossa". Han har ogsaa stre
vet den socilll-politifie Roman ??Lucinde, eller Ka
pital og Arbeide".
Schweiz, republikansk Forbundsstat i
Sydeuropa mellem 45" 49′ og 47?? 49′ n. Br. og 23??
37′ og 28?? 10′ ø. L., grandfer mod Nord til Baiern,
mod Vst til Vsterrige, mod Syd til Italien og mod
Veft til Frankrige og Baden. StMrelfen er 41,390
km.² og Indbyggerantallet 2,850,000. Schweiz
er det HMft beliggende Land i Europa, overalt
gjennemstaaret af hiie Fjeldkjcrder. Af disfe til<
HMer Fjeldene i den istlige og sydlige Del Al
perne, i den vestlige og nordlige lurabjergene.
Mellem Fjeldljcrderne ligger de beboede Dele as
Landet, hvilke dels bestaar af trange, ifolerede
Dlllstrig, dels af HMliggende Flcider. Flere llf
de HMste Toppe gaar langt ovenfor Snegrcrnd
sen (der gjennemsnitlig ligger 2,600 m. over Ha
vet), idet enkelte af dem naar en Hiide af over
4,600 m. De vigtigste Alpetoftpe er:
Matterhorn (4,482 m.), Lyskamm (4,148 m.), Monte
Rosa (4,638 m.), Weisshorn,
Finsteraarhorn (4,275 m.), Jungfrau (4,167 m.) m. fl.
Langs Fjeldsiderne findes talrige Isbrcrer, forn om
Sommeren ofte fender Melcrggende Sne- og Sten
stred ned i Dalene. Fra Brcrerne udfpringer fiere
tildels betydelige Elve, der inden Landets Grand
fer fordetmeste har et rivende LM og faaledes
er uden Betydning for Samfcrrdselen. De vig
tigste er Rhinen, Tessin (Ticino), Rhone,
Doubs, Inn og Aar. Af Indfjier findes et
stort Antal, hvoraf de fleste er af ??betydelig StM
relfe; dog indtager enkelte af dem et itte lidet
Areal, som Bodensjø, Genfersjø, Lago
Maggiore, Murtensjø, Neufchatelsjø, Bielsjø,
Vierwaldstädtersjø, Zürichersjø m. fl. Kli
matet er meget fundt, men Varmegraden hiist
forskjellig. I de lavest beliggende Egne trives
Vinstokken og fiere Slags Sydfrugter, hvorimod
Hiistetterne har et saa koldt Klima, at Kornet
itle modnes. Jordbunden er fordetmeste frugt
bar. Kvcrgavlen er Landets fornemste Ncrrings
vei, og Kvagopdrcrtningen samt Meierivcrsenet er
drevet til en hii Grad af Fuldkommenhed, faa at
Landets Meieriprodukter overalt har vundet al
mindelig Anerkjendelse. Ogsaa Agerdyrkningen
staar paa et fremskredet Standpunkt, men drives
ilke i nogen stor Udstrcrkning, faa at Kornavlen
itte tilfredsstiller Landets eget Behov. Af andre
Landbrugsartikler, forn frembringes i stMre Maale
stok, lan navnes Poteter, Olieplanter. Hamp, Lin,
Tobak og Frugt; ogsaa Vinavlen drives i flere
Schweiz
Egne med Held. Skovene er i den sidste Tid ved
uforsigtig Behandling gaaet meget tilbage, saa at der
mangesteds er Mangel paa Trcrvirle. Bergverks
driften er ??betydelig og omfatter fornemmelig
Jern, Kul og Salt. Derimod har Schweiz be
tydelige Stenbrud, fom ifar leverer lithografiste
Sten, Sllndsten og Skiferften, famt en stor Rig??
dom paa mineralske Kilder og SundhedsbrMde.
Industrien er as megen Betydning og beskjeftiger
en stor Del af Befolkningen; den omfatter ifar
Bomulds?? og Sillevcrverier, Fabrilation afUhre,
optiske Instrumenter, Kniplinger, Lcrdervarer, musi
kalske Instrumenter, Trcrstjcrrerarbeider m. m. Fi
ssen og lagt var tidligere indbringende Erhvervs
kilder, men er nu meget Magne. Af vilde Dyr
forekommer ilke andre end Rav og Hare i nogen
stine Mangde, og den fM faa indbringende lagt
paa Gemser og Stenbntte er faagodtsom ofthMt
paa Grund af Dyrenes hurtige Aftagen. Han
delen er fcerdeles livlig, og Samfcrrdselen lettes
betydeligt ved Jernbaner og pragtige Beie famt
ved en udstralt Dampstibsfart paa IndfjMrne.
De fornemste UdfMfelsartiller er Hornlncrg, Ost,
Bomulds- og SilketMr, Uhre, Mastiner og Straa
varer. Schweiz bestaar af 22 Kantoner, forn
hver felvftcrndig bestyrer sine indre Anliggender.
3 af dem er desuden delte i 2 Halvlllntoner hver,
saa at de felvstcrndige Staters Tal inden For
bundsstaten er 25: Zurich, Bern, Luzern, Unter
walden (2), Uri, Schwydz, Glarns, Zug. Freiburg,
Solothurn, Basel Stadt, Basel Land, Schaffhausen,
Appenzell - Ausserrohden og Innerrohden. St.
Gallen, Graubunden, Aargcm, Thurgau, Tessin,
Waadt, Wallis, Neuenburg og Genf. Alle Kan
toners Forfatning er demokratisk. Statens ud-
Mende Magt indehaves as et paa 3 Aar valgt
Forbundsraad paa 7 Medlemmer, af hvis Midte
der hvert Aar vcrlges en Prasident. De 7 For
bundsraader har hver sit Departement at bestyre.
Dette Raad valges af Forbundsdagen, forn
indehar den lovgivende og bevilgende Myndighed,
og forn bestaar af 2 Kamre: Stænderraadet
paa 44 Medlemmer, 2 valgte llf hver Kanton, og
Nationalraadet paa 135 Medlemmer, valgte
ved almindelig Balgret. faaledes at en Reprcrsen
tant valges for hver 20.000 Indb. En
Forbundsret paa 11 Medlemmer, valgte af For
bundsforfamlingen, afgjir Stridigheder mellem
Kantonerne. Hver enkelt af disse har sin egen
Forfatning, der i mange Henseender kan vcrre no
get Migende fra de ivrige, men for dem alle
gjelder Folkefuvercrnitetsprincipet og en fuldkom
men Lighed for Lovene. I politisk Henfeende er
Forbundsstaten yderst tolerant, og Schweiz har
derfor i lcengere Tid varet et Tilfiugtssted for
politiske Forbrydere. Folkeundervisningen staar
paa et hiit Trin, og hver Kanton har Semina
rier til Uddannelfe af Lcrrere. Af hijere Lcrre
anstalter findes 3 Universiteter (Basel, Ziirich og
Bern), desuden 3 theologiste Lcrreanstalter tilhi
rende den reformerte Kirke. 3 katholste Prestese
minarier, en polyteknisk Skole samt fiere Gym
nasier, Lyceer, Real- og Middelskoler osv. Af
Indbyggerne er noget over Halvdelen Protestanter.
Resten Katholiler. Stcttsindtcrgterne var 1877
henved 43 Millioner Franks, Udgifterne hen
ved 44 Millioner, Statsgjelden var 32¼ Mil
lion; desuden havde de enkelte Kantoner en samle!
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
