Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schweizrtropper - Schwenkfeld, Kaspar - Schwerin (Hovedstad) - Schwerin (Adelsslægt) - Schwetschke, Karl Gustav - Schwiebus - Schwind, Moritz von - Schwyz - Schwäbich-Hall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schweizertropper
Schweizertropper, tidligere i flere Lande, som
Frankrige, Rom, Spanien osv., af Schweizere
dannede Leietropper, der fornemmelig gjorde Tje
neste forn vedkommende Fyrstes Livvagt. Efter
Schweizernes heldige Kampe mod Vsterrige figte
gjerne de trigfMende Magter at huerve Schwei
zere forn Hjelpetropper, og FMgen blev, at aarlig
et stort Antal llf Schweiz’s unge Mcmdstab for
lod Fcrdrelllndet for at gaa i fremmed Krigstje
neste. Efterhaanden begyndte dog Forbundsregje
ringen at fatte en Stopper for disse Udvcmdrin
ger, men uagtet den tilslut aldeles forbM de
unge Schweizere at leie sig ud, var der i Neapel
indtil 1859 og i Rom indtil 1870 et stine Antal
Schweizertropper. ligesom der endnu stal vare
mange i hollandst-ostindifl Tjeneste.
Schwenkfeld, Kaspar, tysk religiøs Sværmer,
f. 1490, d. 1561, er Stifter af den efter ham
opkaldte Sett Schwenkfeldianerne, forn ved
sin Mysticisme og sit Forlangende om Oprettet
sen af et Kirkefamfund, hvortil tun ??hellige" ssulde
have Adgang, paadrog sig facwel Reformatorernes
forn Katholiternes Uvillie. Schwenkfeld felv maatte
gaa i Lllndflyglighed, medens hans Tilhangere
navnlig i Schlesien stuttede Ng sammen i Me
nigheder. Men paa Grund llf vedholdende For
filgelfer udvandrede de 1733 til Nordamerika,
hvor de endnn danner Menigheder med egne
Prester.
Schwerin, Hovedstad i Storhertugdømmet
Mecklenburg-Schwerin, ligger ved Schweriner
fjieu og har 29.000 Indb. Byen har et smult
Slot, en interessant Domkirke og desuden flere
andre sevcrrdige offentlige Bygninger samt bety
tydelig Handel og Industri.
Schwerin, en af de aldste og rigeste Adels
slcrgter i Pommern. — Grev Henrik af
Schwerin, som levede i fMste Halvdel af det
13de Aarh., har gjort sig bekjendt ved, at han
1223 ved et natligt Overfald fangede den danste
Konge Valdemar Seier, hvilket havde til Filge,
at dennes Erobringer Paa VstersjMns Sydside igjen
gik tabt under hans Fangenstab. — Grev Kurt
Kristof Schwerin, preussist Feltmarssal, f. 1684,
d. 1757, gil 1700 i hollandsk, 1706 i mecklenburgst
Krigstjeneste og bleu som Oberst fendt i en hem
melig Mission til Karl den tolvte i Bender. Ef
terat han som mecklenburgst Generalmajor 1719
havde stanet den keiserlige Kommissionshcrr, git
han i preussist Tjeneste og blev af Fredrik Vil
helm den firste benyttet faauel i flere diplomatiske
som i militcrre Hverv. Ved Fredrik den andens
Tronbestigelse bleu han Feltmarssal og bidrog
i den firste fchlesiste Krig, forn Firer af HMe
Flii, i betydelig Grad til Prenssernes Held, bl.
a. i Slaget ved Mollwitz. Ogfaa i den anden
fchlesiste Krig udmcrrtede han sig, navnlig ved
Beleiringen og Indtagelsen af Prag. Han faldt
under Syvllllrskrigen i Slaget ved Prag. efterat
have udvist stor personlig Tapperhet??. — Grev
Maximilian Schwerin, preussist Stats
mand, f. 1804, d. 1872, blev 1847 valgt til den
forenede Landdag, var 1848 en lort Tid Kultus
minister og siden Medlem af den tyste Nlltional
forfllmling, hvor han stMtede de faa, forn arbei
dede for en Forfatning, der stulde verre forenlig
med de tyste Fyrsters Interesfer. Siden var han
Medlem af det preussifle Andetlammer, hvis
Schwiibich-Hall
Prasident hau var 1849???55, og til hvis liberale
Parti han stedse hirte. 1859???62 var han In
denrigsminister og ftillede sig efter sin Afgang
Paa de Gllmmelliberales Side. 1867 gik han over
til det nlltionlllliberale Parti, dog uden at opgive
sine oprindelige Anskuelser, og erhvervede sig fcer
deles stor Popularitet.
Schwetschke, Karl Gustav, tysk Publicist og
Digter, f. 1804, betraadte den journalistiske Bane
som RedllttM af ??Hallifche Zeitung", hvori han
ifar forfegtede de ??Protestantiske Venners" Sag.
Som Medlem as Frcmkfurterparlamentet 1848
strev han de politifl-satiriste „Novae epistolae
obscurorum virorum“, der vakte megen Opsigt.
Han har foruden en Rcrtte mindre Arbeider af
litercert-lritist, bibliografisk eller kulturhistorisk
Indhold, Overfcettelser osv., strevet fiere Digt
samlinger, hvoraf ifar maa fremhcrves: ??En
Protestllntvens Digte", „Recta viva ex taberna“,
de didaktiske Epos ???Bismarckias" og ..Barzinias".
Schwiebus, By i den preussiske Provins
Brandenburg, med 8,000 Indb.
Schwind, Moritz von, tysk Maler, f. 1804,
d. 1871, lom 1828 til Munchen. hvor han stu
derede under Cornelius’s Veiledning og bl. a.
udfirte en Del Billeder med Motiver fra Tiecks
Eventyr. 1839 reiste han til Karlsruhe, hvor
han for Regjeringen besMgede den nye Kunsthalles
kunstneriske Udsmykning, delorerede firste Kam
mers Forsamlingssal, samt udfirte flere stirre
Stllffelibilleder. 1847 blev han Profesfor ved
Akademiet i Munchen. Her udfoldede han en
storartet Virksomhed, navnlig som Frestomaler,
idet han til fiere Kirker saavel i Tyskland som i
England leverede Kartons til Glasmalerier samt
udfMte et stirre Antal Vcrggemalerier for Wart
burg. den nye Operabygning i Wien ofv. Hel
digst og mest populcrr var han dog bleven ved
sine mesterlige Illustrationer til tyste Folkeeven
tyr. Af disse lan iscrr ncrvnes hans ??Afchenbrö
del", ..Sieben Raben" og ???Bon der schonen Me
lusine". Som Kunstner var han en af de mest
fremragende Reprasentanter for den tyste Ro
mantik.
Schwyz, Kanton i Schweiz, ligger ved Vier
waldstcitterfjMn. mellem Kantonerne Zug, Ziirich,
St. Gallen, Glarus, Uri og Luzern, udgjir 908
km.², med 50,000 Indb. Den vigtigste Erhverus
lilde er Kvcrgaul; derncrst kommer Industri i
Bomulds- og Silkevarer. Forfatningen er demo
kratisk, og Reprcrsentlltionen bestaar as det Paa fire
Aar valgle Kantonsraad paa 81 Medlemmer samt
as Regjeringsraadet. som ligeledes valges paa fire
Aar, og hvis Medlemsantal er 7. Schwyz, hvis
oprindelige Beboere var Alemanner, er en af de
tre Kantoner, som first stuttede sig fammen til et
Forbund. Efterat Vsterrigerne ved Morgarten
var blevne stallede af Schweizerne, stuttede Kanto
nen sig mere og mere til Edsforbundet og maatte
1798 ligesom de andre Kantoner finde sig i at
antage den Helvetiste Forfatning. Den nuva
rende demokratiske Forfatning daterer sig fra 1848.
Kantonen er streng latholst og har i alle Reli
gionsstridigheder og Krige bekjcrmpet Proteftan
terne.
Schwäbich-Hall, By i Kongeriget
Würtemberg, med 8,500 Indb. og rige Saltverker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
