Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schübeler, Fredrik Christian - Schücking, Christoph Bernhard Levin - Schütt - Schütz, Heinrich - Schütz, Kristian Gottfried - Schytte, Andreas - Schäfer, Heinrich - Schäfer, Johan Vilhelm - Schölcher, se Schoelcher - Scholl, Adolf - Schöll, Maxmilian Samson Friedrich - Schömann, Georg Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schubeler
Schübeler, Fredrik Christian, anset norst Bo
taniker og Videnstabsmand, f. i Fredriksstad 1815,
blev Student 1833 og tog 1840 medicinst Em
bedsexamen. Senere var han en Tid ansctt ved
Rigshospitalet og prakttserede derefter som Lage
paa forstjellige Steder, bl. a. som Korpslcege ved
Bergenske Brigade. Allerede som Barn hcmde
han Interesse af at fysle med Botaniten, og denne
TilbMlighed fulgte han ogfaa under sine Stude
ringer samt efterat han var bleven Lage. Han
indsacl den store Betydning for det praktiske Liv,
som et herpaa anlagt botanisk Studium vilde
have for Fcedrelllndet, og det lyttedes ham at er??
holde et Stipedium af Selstabet for Norges Bel.
hvilket satte ham istand til 1848???51 at foretage
Reiser ttl forstjellige europaiste Lande, for at gjire
sig bekjendt med botaniske Haver og Museer, Trce
kultur, Havedyrkning osv. Sidstncevnte Aar blev
hcm Docent i Botanil ved Universitetet famt Be
styrer af de itonomiste Dyrkningsforsig i Titens
botaniske Have ved Kristiania; fom saadan ud
viklede han en ihcerdig Virksomhed, idet han paa
alle Maader sigte at vatte Sansen for en for
standig og paa et rationelt Grundlag anlagt Dyrl
ningsmaade af vore Kulturplanter. Han fik istand
de firfte Udstillinger i Kristiania as Have- og
Marlfrugter. hvorved man kunde faa Anledning
til at anstille Sammenligninger mellem Norges
og de fydligere Landes Frembringelser paa dette
Omraade. 1864 udnavntes han til Lektor og to
Aar feuere ttl Profesfor i Botanit famt ttl Di
rektM for den botaniske Have. Hans Skrifter har
baade i Norge og ??blandet vundet almindelig An
erkjendelse blandt Fagmcrnd, og blandt dem lan
navnes: ??Om FrugttrceerneS og Bcrrbustenes geo
grafiske Udbredelse i Norge" (paa Tyfl), ??Norges
Kultnrplllnter" og ??Norges Planteverden" (paa
Tyfl). desuden hans ypperlige Folkeskrifter ??Have
bog for Almuen" og ??Kjittenhllven", der begge
er blevne udbredte i mange tusen Expl. og hirer
blandt de bedste Skrifter i den skandinaviske Land
brugsliteratur. Desuden har han strevet et stort
Antal Afhandlinger i forstjellige Blade og Tids
skrifter.
Schücking, Christoph Bernhard Levin, tysk Ro
manforfatter, f. 1814, d. 1883, studerede lurispru
dents og var en Tid MedredaltM af forstjellige
Blade. Han debuterede 1852 med ??Et Slot ved
Havet", og har fenere udgivet et ufcrduanlig stort
Antal Romaner, forn i Regelen udmarker sig ved
en klar Stil, Humor og en fund, behersket Realisme.
Hcm har ogsaa strevet Digte, Dramaer og mindre
Fortcellinger. En Samling as hans udvalgte Ro
maner, besMget llf ham felv, udtom 1864 i 12
Bd. — Schücking, Luise, foregaaendes Hustru,
s. 1815, d. 1855, har ogsaa strevet Romaner og
Smaafortcrllinger, hvoraf lan navnes ??Mod
Strimmen", ??Den nye Korsridder" og ..Frauen
leben".
Schütt, to af Donau dannede Øer i Ungarn,
mellem Presburg og Komorn, har tilfammen et
Fladeindhold af 1735 km.² og er overordentlig
frugtbare og tat befolkede.
Schütz, Heinrich, ogfaa kaldet Sagittarius,
berømt tyst Komponist, f. 1585, d. 1672, blev
1614 Kapelmester i Dresden. Han har strevet et
stort Antal Kompositioner, navnlig Kirkemusit,
hvoraf dog tun en Del er trytt, og viser sig i
Schomaun
alle sine Arbeider som en aandfuld og ufcrdvanlig
original Tonedigter. Hans trykte mindre Kom
positioner barer Fcellestitelen „Symphoniae
sacrae“.
Schütz, Kristian Gottfried, tysk Filolog, f. 1747,
d. 1832, blev 1769 InfpettM ved det theologiste
Seminarium i Halle og 1773 Profesfor ved Uni
versitetet sammesteds; 1779 forflyttedes han ttl
Jena. Som Universitetslcerer havde han megen
Indfiydelse paa det filologiske Studium, navnlig
ved sine Bearbeidelser af de klassiske Forfatteres
Skrifter. — Friedrich Karl Julius Schütz,
foregaaendes Søn, tysk Filosof, f. 1779, d. 1844,
blev 1804 Profesfor i Filofofi i Halle og foretog
1806 en langere Europareife. paa hvilken han
ogsaa besigte Skandinavien. 1818 bleu han atter
Profesfor i Halle, men opgav dog efter nogen
Tids Forlib sin Stilling. Af hans Skrifter kan
navnes: ??Den franste Republiks Historie", ??Goe
thes Filosofi" og ??Udkast til den franste Revolu
tions Historie".
Schytte, Andreas, dansk politist-historist For
fatter, f. 1726, d. 1774, blev 1761 Professor ved
Sori Akademi. Han har bl. a. strevet ??Danmarks
og Norges naturlige og politiske Forfatning",
??Staternes indvortes Regjering" og ??Staternes
udvortes Regjering".
Schäfer, Heinrich, tysk Historiker, f. 1794, d.
1869, blev 1831 Bibliothekar i Darmstadt og
1833 Professor i Historie ved Universitetet i Gietzen,
famt DirektM for Universitets - Bibliotheket.
Hans betydeligste Verker er: ??Gefchichte von Por
tugal", ??Geschichte von Spanien" og ??Ueber heu
tige Aufgaben der Gefchichtfchreibung" (1864).
Schäfer, Johan Vilhelm, tysk Literaturhiftoriker.
f. 1809, d. 1880, har foruden en Rakke dels ori
ginale og dels bearbeidede Skrifter om Tysklands
Literatur udgivet ???Goethe’s Leben" og ??Schiller,
eine biografische Schilderung", begge af stor In
teresse. Som Digter er han bekjendt ved sin
??Liebe und Leben". — Arnold Schäfer, Fo
regaaendes Broder, tyst Historiker, f. 1819, blev
1850 Professor ved Landsskolen i Grimma, 1858
ved Universitetet i Greifswa.de og 1865 i Bonn.
Hans mest bekjendte Berker er: ..Demosthenes og
hans Tid" og ??Syvllllrskrigens Historie".
Schölcher, se Schoelcher.
Scholl, Adolf, tysk Arkæolog og Kunsthistoriker,
f. 1805, bleu 1835 Lektor i Kunstmythologi ved
Akademiet i Berlin, 1842 Profesfor i Arlcrologi
i Halle og Aaret efter DirektM for Kunstanstalten
i Weimar, hvor han 1860 blev Overbibliothekar.
Til hans betydeligste Arbeider horer: ??Sofolles.
hans Liv og Virtsomhed", ??Breve og Oftsatser af
Goethe", ..Goethes Breve til Fru v. Stein" og
???Karl-August-Buchlein".
Schöll, Maximilian Samson Friedrich, tysk
Diplomat og Historiker, f. 1766. d. 1833. var
1814???19 anfllt ved deu preussiste Legation i Paris,
hvor han levede de sidste Aar af sit Liv. Af hans
forstjellige vcrrdifulde historiske Arbeider maa isar
fremhæves: „Histoire abrégée de la littérature
grecque“, „Histoire littérature romaine“,
„Recueil des pièces relatives au congrès de Vienne“
og „Cours d’histoire des états européens“.
Schömann, Georg Friedrich, tysk Filolog og
! Oldgranfler, f. 1793, d. 1879, blev 1826 Pro
! feSsor i Greifswlllde, hvor han fenere tillige blev
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
