Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seguidilla - Segur, Filip Henri, Marquis de. — Vicomte Josef Alexandre de Segur. — Louis Filip, Grev Segur d’Aguesseau. — Grev Paul Filip Segur d’Aguesseau - Segura - Sehested. — Kristen Thomæsen Sehested. — Sehested, Grev Hannibal - Sehlstedt, Elias - Sei - Seid - Seidel - Seidl, Johan Gabriel - Seidlitzersalt, d. s. s. svovlsur Magnesia, se Magnesia - Seierblot, d. s. s. Sommerblot, se Art. Blot - Seigneur - Seil. — Raaseilene. — Stagseilene. — Gaffelseil. — Læseilene. — øvre og undre Mærsseil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Seguidilla
Seguidilla, en spansk Sang i Forbindelse
med Dans til Musik af Guitar og Kastagnetter.
Segur (udt. Ségyr), Filip Henri, fransk
Marquis de, f. 1724, d. 1801, blev 1780 af Ludvig den
sextende udnavnt til Krigsminister og ndrettede
som saadan overordentlig meget i Retning af Of
ficérernes Uddannelfe. Kort Tid før Revolutio
nen tog hcm Afsted, blev under denne kastet i
Fcengsel, men lMlodes igjen. — Hans Søn,
Vicomte Josef Alexandre de Segur, f.
1756, d. 1805, gjorde sig fornemmelig bekjendt
som Lystspil- og Operadigter. Til hans bedste
Arbeider hører: „Le retour du mari“ og Digtet
„L’amour et le temps“. — Louis Filip, Grev
Segur d’Aguesseau, foregaaendes Broder,
f. 1753. d. 1830, blev efter at have deltaget i
Krigen i Amerika fendt forn Gefandt til Peters
burg, hoor han vandt Katharina den andens
Gunst og udvirtede, at en for Frankrige fcerdeles
fordelagttg Handelstraliat med Rusland tom istand.
Efterat han under Revolutionen var bleven berM
vet sine Eiendomme. tral han sig tilbage til
Privatlivet og udgav et stirre Antal Lystspil,
Digte, Optegnelser og historiske Arbeider. Under
Napoleon den fMste blev han Medlem af National
forfamlingen, Greve og Senator og under Ludvig
den attende Pair af Frankrige. Hans „Samlede
Skrifter“ udgjør 34 Bd. — Hans Søn Grev
Paul Filip Segur d’Aguesseau, f. 1780,
d. 1873, blev 1802 Adjutant hos Napoleon og
udmarkede sig under Felttogene i Spanien og
Rusland. Hau udgav fiere historiske Verker, af
hvilke ifar lan ncrvnes: „Napoleon og den store
Armés Historie i 1812“ og „Ruslcmds og Peter
den stores Historie“. Hans indholdsrige
„Memoirer“ er ogsaa af historisk Værd.
Segura, Flod i Spanien, gaar gjennem Pro
vinserne Murcia og Valencia og falder i Mid
delhavet; dens Langde er 233 km.
Sehested, gammel slesvig-holstensk Adelsfa
milie, forn i det 16de Aarh. indvandrede til Dan
mark. — Kristen Thomæsen Sehested,
danst Rigskansler, f. 1590, d. 1657, var en af
de fire Rigsembedsmænd, som efter Kristian den
fjerdes Did og indtil Fredrik den tredies Valg
styrede Landet. — Sehested, Grev Hannibal,
norsk Statholder, f. 1609, d. 1666, blev gift med
en Datter af Kristian den fjerde og ansattes som
Statholder i Norge. Som saadan udviklede han
megen Dygtighed under Krigen 1643—45
(Hannibalsfeiden), idet han paa alle Punkter drev
Svensterne ud af Norge og tillige gjorde
ødelæggende Indfald i Sverige. Det er ham Opret
telsen af en staaende Har i Norge væsentlig styl
des. Men ved sin Pengegridsthed udsugede han
Befolkningen ubarmhjertigt, hvorfor han blev
afsat og idømt store Bøder. Under Fredrik den
tredie var han en af de ivrigste Talsmænd for
Suverænitetens Indfirelfe og lMnedes derfor bl.
a. ved at blive udnavnt til Skatmester. Som
danst Gefandt i Paris vandt han Ludvig den
fjortendes Gunst og blev af ham ophiiet til Greve.
Sehlstedt, Elias, svensk Digter, f. 1808, d.
1874, har ifar gjort sig bekjendt ved sine Viser
og Sange, som er blevne meget populcrre blandt
den svenste Almue.
Sei (Merlangus carbonarius), Fist af de
Torsteartedes Familie, ligner meget Lyren, men
har en spidsere Snude end denne. Den har en
trind. veldcmnet Krop. er mMkblaagrin Paa Ryg
gen og silvhvid paa Siderne og Bugen og bliver
henved Im. lang. Om Sommeren forekommer
den i store Stimer langs Norges Vest- og Nord
kyst, ifar paa de ude i Hllvet liggende Grunde,
hvor man hyppig fer Seistimene paa lange Strcrl
ninger plaske i Bllndstorpen under Forfilgelfeu
af sin Ncrring (Aate), der bestaar i fmaa Krebs
dyr og alskens Smaafifl. Den er paa denne
Aarstid udsat for ivrige Efterstrcebelser, og Sei
fisket er ialfald i det nordlige Norge det vig
tigste Vommerfisse; den fanges fornemmelig med
Not, forresten med Garn og HacmdfnMe (Dorg).
Seien affcrttes dels i raa Tilstand til Russerne,
dels tilvirkes den til RMfljcrr og afstibes forn
saadan hovedsagelig til VstersjMn; i den feuere
Tid har man ogfaa, fom det fynes med Held,
begyndt at tilvirke den til Klipnst. Paa Grund
as sit grove Kjid er Seien en af de mindre vcrr
difulde Fiskearter, som forekommer ved Norges
Kyster; dens Levenigdom bMer imidlertid paa
Kroppens ringere Vcrrdi. I saa Henseende over
gllllr den Torsten, og dens Lever giver megen og
sin Tran, der brandt betales lige saa hiit som
Torssetran.
Seid kaldtes af de gamle Nordboer enstags
Trolddom, forn ansaas for uvcrrdig for Mand at
befatte sig med, og forn derfor i Regelen lun ud
ivedes af Kvinder. Det stulde iscrr verre Finnerne,
fom var Mestere deri. Hvorledes Trolddommen
udMedes, er man itte paa det Rene med; det
antages. at UdMeren har ligget i enstags vir
kelig eller forestilt Afmagt. under hvilken hans
Sjel i Dyrestittelse stulde besige fjernere Egne
og forborgne Steder.
Seidel, tidligere et isterrigfl-baierfl Maal
for fiydende Varer af forskjellig Stirrelse i for
stjellige Stater, fra 0,354 til 0.535 Liter.
Seidl, Johan Gabriel, isterrigst Digter. f.
1804, d. 1875, har strevet et betydeligt Antal
lyriste Digte. hvoraf en stor Del i nedreisterrigst
Dialekt. Han har ogsaa udgivet nogle Fortcel
linger, men det er dog fornemmelig forn Lyriker,
hcm har faaet Betydning. Hans samlede Berker
udgjM 6 Bd.
Seidlitzersalt, d. s. s. svovlsur Magnesia, se
Magnesia.
Seierblot, d. s. s. Sommerblot, se Art. Blot.
Seigneur (udt. Senjør), Herre, af det lat.
senior, ældre, tidligere i Frankrige Titelen paa
enhver Person, der besad Landeiendom, enten som
Arvegods eller ogsaa kun med Jurisdiktion over
samme. Nu benyttes Titelen alene for fuve
rane Fyrster.
Seil kaldes store Flader startt Tøi af Hamp,
Lin eller Bomuld (Seildug). hvilke er fyede sam
men as flere Breder eller „Duge“ og for Styrkens
Skyld forfynede langs Kanterne med Touge (Lig).
Seilene udspendes paa Ræer og Stag for at drive
Skibe frem ved Vinden. Deres Form er for
skjellig, ligesom Antallet af dem for hvert enkelt
FartM vexler betydeligt. Raaseilene, som
anbringes under Skibenes Ræer, er en skjæv Firkant,
hvis smaleste Side i Regelen er nærmest Raaen;
Stagseilene, der heises paa de Touge, som
støtter Skibenes Master forefter, danner en langagtig
Trekant; Gaffelseil, som oventil er befæstede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
