Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seil. — Raaseilene. — Stagseilene. — Gaffelseil. — Læseilene. — øvre og undre Mærsseil - Seiland - Seildug. — Seilgarn - Seine. — Dep. Seine. — De. Nedreseine. — Dep. Seinemarne. — Dep. Seine-Oise - Seising - Seïsmus. — Seismologi. — Seismometer - Sejanus, Ælius - Sejun - Sekant - Sekel - Sekken - Sekond. — Sekund. — Sekondløitnant, se Løitnant - Sekret. — Sekretær. — Sekretariat - Sekretion, s. Afsondring - Sekretær (Fugl) - Sekst. — Sekstet. — Sekstol - Sekt - Sekt- og Sagefaldsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Seiland
en „Gaffel“, har en trapezoidifl Figur, idet ingen
as deres Sider er parallelt med hverandre;
Læseilene, der heises paa Siden af og udenfor
Raafeilene, er en langagtig, stjcrv Firkant med
to parallelt Sider. — Enkelte FartMer af
crldre Fonn (f. Ex. Nordlandsjcrgten) firer kun
et Seil, der fcrdvcmlig er Rallseil. Store Skibe
kan derimod have 20 Seil og derover; de firer
foruden Stagseilene, Gaffelseilene og Lcrseilene
indtil 5 Raaseil over hverandre, Fregatstibe Paa
alle tre Master, Bartstibe lun Paa de to forreste,
hvorimod den agterste Mast alene har Mefcmfeil
under og Gaffeltopseil ovenover dette. — De al
mindeligfte Raaseil paa et tremaftet Skib er ne
derst: Fol, Storfeil og Berginefeil, ovenover dem
Forremcrrs^, Storemars- og Krydsmcrrsseilene (paa
Barlstibe istedenfor sidstnavnte Gaffeltopseil), der^
over igjen Forre-, Store- og Krydsbramseil, og
allerøverst Forre-, Store- og Krydsbovenbramseil.
Marsseilene bestaar som oftest nu af 2 scrrstilte
Raafeil med hver sin Raa, øvre og undre
Mærsseil. Paa enkelte Skibe er ogsaa Bram
seilene dobbelte. Af Stagfeilene kan navnes Ja
ger, Klyver, Forreftcrngestllgseil og Stagfot forren
for Foklemasten samt Mellemstagseilene mellem
Masterne.
Seiland, den næststørste Ø i Finmarkens Amt.
mellem Altenfjord og Kvalsund, adstilles fra Fast
landet ved det temmelig fmale Bargfund og fra
den udenfor liggende Siri ved SMifnndet. Ven
er meget bjergfuld, og paa den findes flere Is
brcrer, de nordligste i Norge.
Seildug, et tæt, fastvcrvet Lærred af grovt
Hampe-, Lin- eller Bomuldsgarn, hvis Traade
ofte er pressede saa haardt sammen, at Dugen er
aldeles vcmdtcrt. Den bruges til Forfærdigelse af
Skibs- og Baadseil og varierer i Kvalitét og
Tykkelse efter Seilets Størrelse. — Seilgarn,
det almindelige Navn paa grov, løst spunden
Hampetraad, benyttes væsentlig til Skibsbrug.
Seine (udt. Sæhn), en af Frankriges største
Floder, udfpringer i Departementet Cote d’Or,
flyder i nordvestlig Retning gjennem Burgund,
Champagne, Isle de France og Normandiet,
gjennemskjærer Paris og falder efter et LM af ca.
776 km. Længde ved Havre de Grace ud i den
britiske Kanal. Af dens mange Bifloder er Aube,
Marne og Oise paa HMre, Yonne og Eure paa
venstre Side de betydeligste. Efter Seinen har fire
Departementer sit Navn, nemlig 1) Dep. Seine,
475 km.² stort, med henved 2½ Mill. Indb.,
hvoraf Befolkningen i Paris udgjM noget over 2
Mill. Det danner Paris’s narmeste Omegn og er
fordetmeste fladt. Hovedncrringsveiene er Landbrug
og Industri. 2) Dep. Nedreseine, i Vest for
foranncrvnte, med et Fladeindhold af 6033 km.²
og ca. 800,000 Indb. Dette Dep., hvis Hoved
stad er Rouen, HMer ttl de folkerigeste og frugt
barefte i Frankrige. 3) Dep. Seine-Marne,
sydost for Paris, udgjM 5,736 km.², med 350,000
Indb., og er ligeledes meget frugtbart. 4)
Dep. Seine-Oise, sydvest for Paris, med et
Fladeindhold af 5604 km.² og ca. 580,000 Indb.,
er fladt og veldyrket og Jordbunden frugtbar.
Seising, et startt og sardeles biieligt Tougverk,
staaet af Kabelgarn, anvendes ttl Surringer, Strop
per, Beklcrdning udenpaa tykke Touge m. m.
Seïsmus, Rystelse, Jordskjelv; —
Seismologi, Læren om Jordskjelv; — Seismometer,
et Instrument, hvormed man maaler et Jordskjelvs
Styrke og StMeneS Retning.
Sejanus, Ælius, en af Keiser Tiberius’s
Andlinge, som allerede i en ung Alder blev
Prætonanerpræfekt. Under Tiberius’s Ophold paa
Kapri var hau uindstrcenket Herre i Rom. Han
ryddede fiere Medlemmer af den keiserlige Familie
afveien og tragtede efter Keifervcerdigheden; men
Tiberius fattede Mistanke, satte Lift mod List og
lod ham i selve Senatet gribe og derefter hen??
rette 31 e. Kr.
Sejun, By i den arabiske Provins Hadramaut,
med ca. 16,000 Indb.
Sekant, i Geometrien en ret Linie, som
skjærer en trum Linie i to eller flere Punkter; den
gaar over til at blive en Tangent, naar to af
Sljcrringspuntterne falder fammen.
Sekel (siculus), hos Hebræerne (s. d.) en
Vegtenhed, navnlig for Metaller, der fM Indfirelsen
af myntede Penge anvendtes som Betalingsmiddel.
En Setel SMv var altsaa enstags Regningsmynt
for Beregning af Prifer, Erlceggelse af Skat osv.
3000 Setel udgjorde en Talent (s. d.). Den
niillgtige Angivelse af den crldre hebraiske Sekel
lader sig vansteligt bestemme. Under Simon Mak
kllboeeren (se Art. Mattabcrerne) indfMtes 142 f. Kr.
en virkelig Silvmynt af dette Navn, forn havde
en Værdi = Kr. 2.25, og som maa antages nogen??
lunde at have svaret til Vcerdien af den aldre Sekel.
Den deltes i hele, halve og fjerdedels Velel.
„Helligdommens Sekel“, som omtales i 2 Mos. 30,13
og 24, 3 Mos. 27,25 og 4 Mos. 3,47 og 18,16,
er formodentlig kun Betegnelse for den fuldvegtige
Sekel. De hos Matth. 26,15 og 27,9 omtalte
Sølvpenninge er det samme som Sekel.
Sekken, en liden Ø vestenfor Veø i Romsdals
Amt, betjendt ved det Sjøslag, forn Vaaren 1162
mellem denne Ø og Veø stod mellem Erling skakke
og Haakon herdebred, i hvilken den sidste faldt.
Sekond, den anden. I Musiken (Sekund) den
anden af to Stemmer af famme Slags
(Sekundstemme). — Sekondløitnant, se Løitnant.
Sekret, hemmelig, taus, lMlig ; en skjult Sag,
Hemmelighed; — Sekretær, Skriver, Geheime
flriver; en, der paa eu Korporations Vegne pro
tokollerer Forhandlingerne; ogsaa en Skrivepult;
Sekretariat, en Sekretcers Embede; Kontor
for en vis Art Forretninger.
Sekretion, s. Afsondring.
Sekretær (Gypogeranus serpentarius),
Rovfugl af Høgefamilien, med høie Ben, lang Hals
og en Fjærbusk bag Ørene. Den forekommer i
det sydlige Afrika og lever fordetmeste af Slanger.
Sekst, det fjette Trin fra en hvilkensomhelft
Tone (fe Interval). — Sekstet, Tonestykke for
sex loncerterende Vokal- eller Instrumentalstemmer.
— Sekstol, Nodegruppe, som fremkommer ved at
dele en Nodevcrrdi i sex lige Dele istedenfor i fire.
Sekt kaldes ethvert religiøst Samfund, som i
et eller fiere Punkter afviger fra Statskirken;
eller overhoved ethvert religiist Samfund, som
slutter sig om bestemte, fra andre Kirlefamfunds
Lære forstjellige Punkter.
Sekt- og Sagefaldsret, Ret til at
oppebære alle af ens Undergivne forbrudte Bøder
(Sagefald), var en adelig Rettighed, som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
