Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selim. — Selim den første. — Selim den anden. — Selim den tredie - Selimnia (Islemja), se Slivno - Selinus - Selkirk - Selkirk, Alexander - Selleri - Selmer, Christian August - Selmer, Johan - Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme - Selskabet for Folkeoplysningens Fremme - Selskabet for Norges Vel, det kongelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helimnia
Selim den tredie, f. 1761, besteg Tronen
1789. Efterat han fMst havde tilveiebragt Fred
med Vsterrige og Rusland, begyndte han at ind
fire Reformer efter eurupcrist MMster, saavel i
Statens Styrelse overhoved som i Hcerens Ord
ning. Men disse Reformer valte stor Modstand
hos Janitsjarerne, og da de tyrliste Vaaben
havde lidt flere Nederlag baade mod Serberne
1804 og mod Rusferne 1806, udbrid der i Kon
stantinopel en Opstand, fom endte med, at Selim
1807 blev afsat og siden myrdet (1808).
Selimnia (Islemja), se Slivno.
Selinus, en af Grækerne 628 f. Kr. anlagt
Koloni paa Sicilien. Byen voxede hurtig og fit
stor Magt, men 409 bleu den erobret af Kartha
gerne, forn nasten fuldftcrndig Melagde den, og i
den fMste puniske Krig blev den aldeles forladt,
hvorefter den faldt i Ruiner. Der findes endnu
mange interessante Levninger efter Byen.
Selkirk, Grevskab i Skotland, udgjM 674
km.², med 15,000 Indb.
Selkirk, Alexander, en skotsk Matros, som
tilbragte fem Aar alene paa den øde Ø
Juan-Fernandez i Stillehavet, hvilket gav Defoe Idéen
til Romanen „Robinson Crusoe“ (s. d.).
Selleri (Apïum graveolens) af Skjcrrmplan
ternes Familie, dyrkes som Kjittenurt, idet saa
vel Roden som Bladene bruges i Madlavningen.
Selmer, Christian August, norsk Statsmand,
f. 1816, tog 1842 juridisk Examen og nedsatte
sig 1850 som Sagfører i Drammen, hvor han
snart fik en udbredt Praxis; 1862 udnævntes han
til Byfoged sammesteds. Fra denne By valgtes
han til Repræsentant ved Storthinget i 1871 og
1874, i hvilket sidste Aar hcm udnævntes til
Statsraad og deltog som saadan i at tilraade den
Negtelse af Sanktion paa Beslutningen om Stats-
Mlldernes Deltagelse i Storthingets Forhandlinger,
fom ledede til dettes bekjendte Beslutning af 9de
Juni 1880, hvori Eneraadigheden over
Grundloven proklameredes. Da Stang (s. d.) i Oktober
s. A. udtraadte af Regjeringen, blev Selmer
Statsminister, hvad der imidlertid ingen Forandring
bevirkede i Ministeriets Politik; det hævdede frem
deles NMvendigheden af Kongemagtens Deltagelse
ved Grundlovsforandringer. Oppositionspartiet
havde imidlertid as Hensyn til Lagthingets Sam
menfatning faaet udfludt AfgjMelfen af SpMgs
mlllllet om Rigsretstiltale for navnte Santtions
negtelfe, indtil det ved den nye Storthingsperiodes
Indtrceden i 1883 havde faaet Anledning ttl at
befatte Lagthinget med udeluttende egne Tilhcen
gere, hvorpaa det f. A. i Odelsthinget fatte Mi
nisteriet under Tiltale for Rigsret. Ved Dom
af 27de Febr. 1884 blev Selmer fradimt sin
Stilling famt tilpligtet llt udrede en betydelig
Sum i Salcrrer m. m., hvilken Sum blev dækket
ved private Sammenskud. Kort efter dømte
Rigsretten ogsaa de andre Medlemmer af Regjeringen
fra deres Embeder. 1884 konstitueredes Selmer
som Generalauditør, hvilken Stilling han for
Tiden (Mai 1885) indehar.
Selmer, Johan, norsk Komponist, nær
Slægtning af C. A. Selmer, er født i Kristiania 1844.
Skjønt han allerede som Skolegut havde røbet
usædvanlige Anlæg for og Lyst til det musikalske
Studium, blev det dog efterat han 1862 havde taget
Examen artium bestemt, at han skulde studere Jus.
Paa Grund af Sygelighed maatte han imidlertid
afbryde sine Studier og foretage længere Reiser,
paa hvilke han besøgte forskjellige, tildels fjerne
Lande og modtog varige Indtryk deraf. Sine
kunstneriske Studier indledede han paa en eien
dommelig Maade. Fra Konstantinopel blev han
1869 sat istand til at gaa til Paris, hvor han ved
Konservatoriet bl. a. under Ambroise Thomas’s
Ledelse gjorde stor Fremgang. Men allerede 1871
maatte han paa Grund af de politiske Begivenheder
(han tog i musikalsk Henseende paa en vis
Maade Del i Kommunen) forlade Paris og reiste
tilbage ttl Kristiania, hvor han gav en Koncert,
hovedsagelig bestaaende af egne Kompositioner.
Ved Aarets Slutning reiste han med Stipendium
af det Schcrfferfle Legat og en Privlltunderftittelse
af Kong Karl den femtende til Leipzig for ved
Konservatoriet dersteds at fortsatte sin Udvikling.
Efterat han derpaa 1873 havde opholdt stg en Tid
i Italien, lom han 1874 hjem igjen, men reiste
allerede samme Aar tilbage til Leipzig og andre
Steder i Tystland, hvor hans Kompositioner vandt
megen Anerkjendelse. Han maatte dog efter for
holdsvis lort Tids ForlM af Mangel paa Mid
ler atter vende hjem til Norge, og i Lighed med,
hvad der var bleven tilftaaet Johan Svendsen og
Edvard Grieg, bevilgede Storthinget ham Kompo
niftgage. Efter et fornyet Ophold af. ca. 2 Aar i
Paris drog han til sit Hjem i Kristiania, hvor han
siden har varet bofat. Selmer er som Komponist i
hii Grad original. Hans Kunst er helt ud realistisk ;
men udrustet med en intens Fantasi, sinder han
ogsaa stadig det korrette Udtryk for det fint po
etiske. Styrken af hans Arbeider ligger i hems
moderne Orkesterkompositioner, men i de senere
Aar har han hovedsagelig leveret Scmglomposi
tioner med Pianoakkompagnement. Af hans
betydeligste Arbeider kan nævnes: „Scene funébre“ [[**aksent sic; komma mgl? sjk kilde **]]
„Nordens Aand“, „Tyrkernes Tog mod Athen“,
„Nordisk Festbog“, „La captive“ og „Indledning
til Folkefest“, desuden et stort Antal Sange til
Texter i forskjellige Sprog, „Politiske Sange“ og
„Barnlige Sange“, hvilke sidste har faaet en
betydelig Udbredelse. Ved Johan Svendsens (s. d.)
Kaldelse til Kjøbenhavn 1883 som Operaens
Kapelmester blev Selmer udnævnt til Dirigent for
Kristiania Musikforening.
Selskabet for de norske Fiskeriers
Fremme, et 1879 stiftet Selskab, hvis Formaal er at
virke for Fiskeribedriftens Udvikling. Dets
Hovedsæde er i Bergen, og det har Underafdelinger i
flere Kystbyer. Det bestyres af en Direktion og
et Repræsentantskab og er delt i tre faste Klasser:
Formerelsesklassen, Fangst- og Redskabsklassen
samt Tilvirkningsklassen. Af Statskassen nyder
det et aarligt Bidrag af 12,000 Kr.
Selskabet for Folkeoplysningens
Fremme er stiftet i Kristiania 1851 og har til Formaal
at virke til Folkets Oplysning, særlig med
Hensyn til Folkeaandens Vækkelse, Udvikling og
Forædling. Det arbeider for sit Øiemed ved
Udgivelsen af Tidsskriftet „Folkevennen“, som med
tilhørende Tillægshefter sendes Medlemmerne.
Selskabet eier et Legat paa 8,000 Kr. og havde
1884 en Indtægt af 10,234 Kr. Medlemsantallet
var ved Udgangen af nævnte Aar henved 3,000.
Selskabet for Norges Vel, det kongelige,
blev stiftet 29de December 1809 i Anledning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
