Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Semikolon - Seminarium - Seming - Seminoler - Semiotik ell. Semiologi, se Symptomatilogi - Semipalatinsk - Semipelagianere, se Pelagianer - Semiramis - Semiter, se Sem. — Semitiske Sprog - Semler, Johann Salomo - Semlin - Semmering eller Semering - Semnoner - Sempach - Semper, Gottfried. — Karl Semper - Sempronius - Semslæder, se Garvning under Art. Garvestoffer - Senancour, E. P. de - Senar - Senat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Semikolon
Semikolon, et Interpunktionstegn (;), forn
angiver en Stans i Tankegangen, af Varighet??
mellem et Kommas og et Punktums.
Seminarium, Uddannelfesanstalt for Prester
og Lcrrere. I Norge haves, foruden det prakttfl
theologifle Seminarium for Theologerne, 7 Se
minarier, der alle udeluttende er anlagte for Ud
dannelse af Almueflolelcrrere. Af disfe findes et
i After ved Kristiania, et i Hamar, et i Hvides
eid i Thelemarken, et i Kriftiansfand, et i Stord-
Mn i Sindre Bergenhus Amt, et i Klcrbo ved
Trondhjem og et i Tromsi- Til disfe udredes af
Oplysningsucrfenets Fond ca. 100,000 Kr. aarlig.
Seming, i den nordifle Sagnhistorie en Sin
af Odin, stal have varet den haalogalandste Kon^
gecrts Stamfader, fra hvilken Haakon Hladejarl
nedstammede.
Seminoler, en Gren af Choctaws-Indianerne
i Amerika, forn fM beboede Egnene ved Floden
Chattahootchee i Georgia; 1750 flyttede de til
Florida. Da de siden efter Unionens Befaling
stulde fortrakke til Indianer-Territoriet, vest for
Mississippi, modfatte de sig Befalingen og fMte
1835—42 en haardnaltet og blodig Kamp mod
Unionens Tropper, men bukkede dog tilslut under.
Deres Antal er nu lun ca. 2,500.
Semiotik ell. Semiologi, se Symptomatilogi.
Semipalatinsk, Hovedstad i Distriktet af
samme Navn i russist Centralasien, ligger paa Floden
Irtischs høire Bred, er befæstet og har ca. 11,000
Indb. Betydelig Handel drives med Uld-, Bom
ulds- og Kornvarer, Tobak m. m.
Semipelagianere (d. e. halve Pelagianere),
se Pelagianer.
Semiramis, Dronning af Asfyrien, var ifilge
Sagnet fMst gift med den assyriste Konge Ninus’s
Feltherre Onnes og siden med Ninus. Efter den
nes Did styrede hun Riget for sin Sin Ninyas
og stal have gjort store Erobringer i Afrika og
Hndien. Hun stal ogsaa have anlagt Babylon (se
Babel) og prydet den med de hangende Haver, som
regnedeS blandt Verdens syv Underverker, og med
mange andre storartede Bygverker. Hun blev om
sider myrdet af Ninyas. Hendes Levetid henlag
ges af nogle til ca. 2000, af andre til ca. 800
f. Kr. En Dronning Sammuramat i Asfyrien
levede paa sidstncrvnte Tid.
Semiter, se Sem. — Semitiske Sprog
kaldes de forasiatiste Sprog af famme Sprog
familie: Arabist, LEthiopist, Hebraisk, Kaldcrifl,
Svrist, FMikifl og Punisk. I Oldtiden sit de af
FMiterne og liderne en vid Udbredelfe.
Semler, Johann Salomo, tyst Theolog, f.
1725, d. 1791, blev 1751 Profesfor i Historie i
Altdorf. Aaret efter i Halle. Her optraadte han
navnlig forn rationalistist Bibellrititer og udfol
dede forn faadan en stor literar Virksomhed. Li??
geoverfor det Gamle Testamente ftillede han sig
pllll et strengt historisk-kritisk Standpunkt og med
Hensyn til det Nye Testamente bleu hans Kritik
en Indledning til de af Tübingerflolen fenere ud
viklede Anskuelser. Af betydelig Interesse er hans
Selvbiografi, forn udkom 1781—82 i 2 Bd.
Semlin, By i Ungarn, ved Saves Udløb i
Donau, ligeoverfor Belgrad, med ca. 9,500 Indb.,
hvoraf en stor Del er af ferbifl Herkomst.
Semmering eller Semering, en Bjergkjæde
paa Grændsen af Nedreøsterrige og Steiermark,
bekjendt ved de storartede og kostbare
Ingeniørarbeider, forn her er foretagne for at sætte Wien
i Jernbaneforbindelse med Triest.
Semnoner, et oldgermanisk Folk af
Suevernes Forbund; de boede mellem Elben og Oder,
paa begge Sider af Spree, og stod under
Marbods Herredømme indtil 17 e. Kr., da de stuttede
sig til Arminius. Efter det 2det Aarh.
forsvinder deres Navn fra Historien.
Sempach, By i den schweiziske Kanton
Luzern, med 1100 Indb. Her stod 9de Juli 1386
det berømte Slag, hvori 1300 Schweizere ved
Arnold Winkelrieds Opofrelse feirede over 5—6,000
Østerrigere. Disses Fører, Hertug Leopold, og
1400 Adelsmænd faldt i Slaget.
Semper, Gottfried, bekjendt tysk Arkitekt, f.
1803, d. 1879, blev 1834 DirektM ved Bygge
aklldemiet i Dresden. Sllllvel der forn i cmdre
tyste Byer opfMte han flere monumentale Byg
ninger, bl. a. pllllbegyndte han 1846 Muséet i
Dresden, men maatte allerede 1849 opgive det og
flygte fra Landet Paa Grund af Politiske Forseel
ser. Han var nu en Tid Profesfor ved
Marlboroughouse-Akademiet i London, hvorfra han
1855 git til Zürich forn Direttir ved Polytekni
kum dersteds; endelig kaldtes han 1868 ttl Wien,
hvor han virkede til sin Did. Semper har bl. a.
oPfMt Theatret, en Synagoge og en Del af det
nye Muséum i Dresden, Polyteknikmn og Obser
vatoriet i Zürich samt leveret Udkast til et Theater
i Rio de Janeiro og til Festtheattet i Munchen.
Af hans Skrifter kan ifar ncrvnes: „Byggekunstens
fire Elementer“, „Stilen i de tekniske og tektoniske
Kunster“ og „Videnskab, Industri og Kunst“. —
Karl Semper, Foregaaendes Brodersøn, tysk
Naturforsker, f. 1832, foretog 1858—65 en
Undersøgelsesreise ttl Filippinerne, Palauøerne,
Ostindien og Kina og blev efter sin Hjemkomst Pro
fesfor i Zoologi og Anatomi ved Universitetet i
Wiirzburg. Resultaterne af fin store Reise har
han bestredet i flere fortrinlige Verker.
Sempronius, Navnet paa en romersk Slægt,
til hvis mest bekjendte Medlemmer Graccherne
(s. d.) hørte.
Semslæder, se Garvning under Art.
Garvestoffer.
Senancour (udt. Senangkur), E. P. de, fransk
Forfatter, f. 1770, d. 1846, var en af den franske
Romantiks Forløbere. Hans bedste Arbeide er
Romanen „Oberman“, en psykologisk Fremstilling
af Drømmelivet og Selvreflexionen.
Senar, et jambisk [[** se neste linje **]] Trimeter eller et Vers, som
bestaar af sex Jamber. [[** NB oppslagsordet ordnet på Iamber!! **]]
Senat (lat. senatus), hos Romerne det øverste
Raad, som i Forbindelse med den besluttende
Folkerepræsentation og de udøvende
Magistratspersoner havde den hiiefte administrative Myn
dighed. Under Kongedimmet bestod Senatet af
Mand, valgte blandt Patricierne, og deres
fornemste Funktion var at give Kongen Raad og
regulere hans Myndighed. Deres oprindelige
Antal var 100, siden, under Republiken, steg det
til 300, hvoraf flere var af plebeiisk Herkomst.
Sulla og Cæsar bragte Antallet op ttl henved
1000, men under Augustus reduceredes det
stærkt. Til at kunne opnaa Senatorværdigheden
udkrævedes en Formue paa 800,000 Sestertier.
Senatorerne, som udgjorde en egen Stand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
