- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
75

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Serrano y Dominguez, Francisko - Sertorius, Quintus - Serubabel - Servais, Francois Adrien - Servante. — Servere. — Service. — Serviet. — Servitør - Server Pascha - Servet, Michael, egentl. Miguel Servede - Servil. — Servilitet - Servillius. — Quintus Servilius Cæpio. — Publius Servilius Rullus. — Publius Servilius casca - Serviter, eller den hellige Jomfrus Tjenere. — Servitindernes Orden, ogsaa de sorte Søstres Orden - Servitut. — Reel og personlig Servitut. — Negativ og positiv Servitut. — Synbar og usynbar Servitut - Servius, Maurus Honoratus - Servius Tullius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sertorius

Opstanden i Barcelona 1843, hvorfor han blev
Krigsminister; han maatte imidlertid snart gaa af,
men blev efter Esparteros Fald atter Minister
og udncrvntes siden af Dronning Isabella, hvis
Elfler han sagdes at vare, ttl GenercillMtnant og
Senator (1845). I de narmest filgende Aar del
tog han virlfomt i de forstjellige politiske Intri
ger, stuttede sig 1854 til Opstanden i Zaragosfa,
blev landsforvist, men tom tilbage igjen, var Ge??
neraldirettM for Artilleriet under Ministeriet
Espartero-O’Donnell og 1856 Militærguvernør i
Ny-Kastilien. Efterat han derpaa havde varet
Gefandt i Paris og Statholder Paa Kuba, blev han
1862 udnavnt til Hertug af Tone og indehavde til
Marts 1863 Udenrigsministeriet. 1865 bleu han
under O’Donnells Regjering Senatsprcesident,
modarbeidede det abfolutististe Ministerium Nar
vaez og blev ved Statslupet Juli 1867 fcrngflet
og forvist, men dog lort efter amnefteret. Efter
at hllve forbundet sig med Prim og Topete blev
hcm efter Sefttemberrevolutionen 1868 Formant??
i den proviforiste Regjering, siden midlertidig
Regent, hvilken Vcrrdighed han indehavde indtil
Kong Amadeos’s Valg 1870. Under Amadeos’s
Regjering var han flere Gange Minister, udnavn
tes efter General Pavias Opstand 1874 til Dik
tator og kjcrmpede ihcrrdigt, men forgjeves mod
Karlisterne. Siden Gjenoprettelsen af KongedM
met under Alfonfo har Serrcmo trukket stg til
bage til Privatlivet.

Sertorius, Quintus, romersk Feltherre,
udmærkede sig i Forbundsfællekrigen ved stor stra
tegisk Dygtighed og personligt Mod. I
Borgerkrigene mellem Sulla og Marius sluttede han
sig til sidstnævnte. Efter Roms Indtagelse 87
f. Kr. lod han flere tufen plyndrende Slaver ned
hugge. I Spanien, hvor han 82 var bleven
Proprcrtor, kjæmpede han med Held mod Sulla
og Cneius Pompeius, indtil han 72 myrdedes af
Underfeltherren Perperna, forn var bleven misun
delig paa ham.

Serubabel, en Ætling af Davids Hus, førte
536 f. Kr., i Forening med ypperstepresten losva,
liderne fra Babylon til lerufalem, hvor han
blev persisk Statholder. Han arbeidede ihcrrdigt
paa Ordningen llf Landets Anliggender og fuld
firte Templets GjenoftfMelfe 515 f. Kr., trods
mange og store Hindringer.

Servais (udt. Servæ), Francois Adrien,
berømt belgisk Violoncellist, f. 1807, d. 1866,
opnaaede paa sine mange Koncertreiser almindeligt
Ry som en af de største Kunstnere i sin Retning.

Servante (udt. Servangt), Opvarterske;
Bibord, Møbel med Vaskeindretning. — Servere,
betjene, opvarte, især ved Bordet. — Service,
Opvartning, Betjening; Bordopsats, Dækketøi,
Thestel; Opdækning for hver enkelt Person. —
Serviet, Tallerkendug, Haanddug ved Bordet.
Servitør, Tjener, Opvarter; Bukken,
Ærbødighedsbevisning.

Server Pascha, tyrkisk Statsmand, f. 1823,
har flere Gange indehavt Udenrigsministeriet og
stedse arbeidet for IndfMelfen af liberale Reformer
i Statsstyrelsen.

Servet, Michael, egentl. Miguel Servede,
berømt spansk Læge og Astrolog, f. 1511, d. 1553,
kom, efterat han allerede tidligere i Tystland
havde vatt Opsigt og paadraget sig ForfMgelfer
ved sine antitrinitariske Skrifter, 1540 til Frank??
rige. hvor han paa flere Steder virkede og nid
stor Anfeelfe forn Lage og BidenstabSmand. 1553,
udkom hans pantheistiske Skrift „Christianisme
restitutio“
, forn paadrog ham Anklage for Kjcrt
teri, hvorfor han fiugtede til Schweiz; men i
Genf blev han greben og af Kalvin anklaget og
trods dennes Forsøg paa at formilde Dommen
bragt paa Kjætterbaalet.

Servil, slavisk, krybende, trælleagtig. —
Servilitet, slavisk Ærbødighed, Spytslikkeri.

Servilius, en romersk Slægt, af hvis
Medlemmer flere udmarkede sig. — Quintus
Servilius Cæpio
, bekjendt som Forslagsstiller af
Lex Servilia judiciaria, blev 105 ansat som
Prokonsul i den galliske Provins, men tabte mod
Kymrerne det blodige Slag ved Rhone ca. 100 f. Kr.,
hvorfor han blev dødsdømt og døde landflygtig. —
Publius Servilius Rullus indbragte forn
Folketribun et Forstag om, llt de kampanste Stctts
eiendomme stulde uddeles til Folket; Forslaget
bekjæmpedes af Cicero i de tre endnu opbevarede
Taler „De lege agraria“, og blev ikke antaget.
Publius Servilius Casca deltog i
Sammensværgelsen mod Cæsar og var den første, som
angreb ham i Kurien.

Serviter, eller den hellige Jomfrus Tjenere,
en Munkeorden, som 1233 stiftedes i Florens og
siden hurtig udbredte sig til Frankrige, Tyskland.
Holland, Polen og Ungarn. Af Pave Martin
den femte fik de Privilegium som Tiggerorden.
Servitindernes Orden, som efter
Medlemmernes sorte Klædedragt ogsaa kaldes de sorte
Søstres Orden, oprettedes i Slutningen af det
13de Aarh. og fik Udbredelse i de samme Lande
som Brødrenes Orden. Kun faa af deres Klostre
existerer endnu; i den senere Tid har Ordenen
dog taget Opsving i Baiern.

Servitut, stedsevarig Byrde, som ifølge en
særskilt Hjemmel hviler paa en fast (den tjenende)
Eiendom, almindelig til Fordel for en anden (den
herskende) Eiendom (saakaldt reel S. i
Modsætning til en personlig S., der tilhører en bestemt
Person og af ham kan overdrages hvemsomhelst lige
som en anden Formuesgjenstand). En Servitut
hjemler enten den berettigede Adgang til at udMe
en vis Raadighed over den tjenende Eiendom
(positiv S.) eller giver ham Ret til at forbyde
dennes Eier en eller anden ForfMning over den
(negativ S.). Eftersom Servituten aabenbarer
sig ved en stadig for dens Skyld anbragt
Indretning, eller dette ikke er Tilfældet, benævnes den
synbar eller usynbar. Negative Servituter
lan efter norst Ret aldrig og af ??synbare Servi
tuter kun enkelte erhverves ved Havd. Skov tan
ikke pllllheftes andre Servituter end Beitesret
(derimod vel tidsbestemte Brugsrettigheder). En
kelte Servituter kan under visse Betingelser af
den tjenende Eiendoms Eier — undertiden ogsaa
as den brugsberettigede — kræves afløste. Reelle
Servituter stal skyldlægges sammen med den
herskende Eiendom, personlige særskilt, se Matrikul.

Servius, Maurus Honoratus, romersk
Grammatiker i det 4de Aarh. e. Kr., er fornemmelig
bekjendt ved sine ypperlige Kommentarer til Virgils
Digte.

Servius Tullius, Roms sjette Konge,
regjerede 578—534 f. Kr. og hævede ved flere heldige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:55:35 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/3/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free