- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
82

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sibbern, Valentin Kristian Vilhelm. — Georg Kristian Sibbern - Sibirien - Siboni, Josef. — Erik Siboni - Sibyller. — De sibyllinske Bøger - Sic - Sichem, hos Romerne Neapolis, nu Nablus - Siciliano - Sicilianske Vesper - Sicilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sibirien

Petersburg og forflyttedes senere i samme
Egenskab til Kjøbenhavn, Haag og London, indtil han
1850 blev norsk-svensk Gesandt i Nordamerika;
derefter var han en Tid Gesandt i Konstantinopel,
indtil han 1858 udnævntes til norsk Statsminister.
Denne Stilling indehavde han til 1871, hvorpaa
han en Tid trak sig tilbage fra det offentlige Liv.
1878—84 fungerede han forn de forenede Rigers
Gefandt i Paris, og har senere taget Ophold paa
sin Fædrenegaard Værnøkloster i Smaalenene.

Sibirien, Landstrækning i Asien, tilhørende
Rusland, begrændses af Ishavet i Nord,
Uralbjergene i Vest, det Okhotske og Kamtsjatkske Hav i Øst
og Turkestan og Kina i Syd, udgjør 12,495,110
km.², med 3½ Mill. Indb. De sydlige og østlige
Dele af Landet er bjergfulde og rige paa
Metaller; Mellemsibirien har prægtige Skove og rige
Græsgange, medens de nordlige Egne bestaar af
Sumpe og uhyre Stepper (Tundraer), som
fordetmeste er blottede for Skov. I Sydsibirien er
Klimaet forholdsvis mildt, men iMrigt er det for
det meste barskt og koldt. Bjergene i de sydlige og
vestlige Dele leverer aarlig en betydelig Mangde
Guld, Platina, Silv, Kobber, Jern, Kul, Tin. Kog
salt osv., og ved den nedre lenisei findes righoldige
Grafttleier. De talrige Floder og SjMr er sar
deles fisterige; af fMstncrvnte er Ob, lenisei, Ka
tllngll, Anllbarll, Olenek, lana, Lena, Indigirka og
Anadyr de vigtigste, og af SjMrne kan isar nav??
nes Bllltasch, Sllisan og Bllital. Stovene leve
rer ypperligt TMmer og er rige pllll Vildt. Land
bruget er paa Grund af mangelfulde Kommuni
tlltiousmidler lidet udviklet, uagtet Jordbunden
mangesteds er sardeles frugtbar. Af Indbyg
gerne er ca. 2,800,000 Rusfere; Resten bestaar af
Finner (i Veft), Tatarer (i Vest og Sydvest), Sa
mojeder (ved lenisei og Ishavet), Tschuktfer (i
Vst), Kamtfjatter (i Vst), lakuter, Burater (Dau
rien), Tungufer (Amurland) o. fl. — Rusfernes
Herredimme over Sibirien daterer sig fra det 16de
Aarh., da Keiferen antog Titelen Tfar af Sibirien.
Under Peter den stores Regjering anlagdes nogle
Fabriker og Bergverker hist og her i Landet, flere
og flere Russere flyttede ind, og 1708 oprettedes
det firfte Guvernement Sibirien, som senere er
blevet efterfulgt af stere lignende Inddelinger. Si
birien, forn fiden ca. 1750 er Ruslands Forvis??
ningsfted for politiske Forbrydere, har varet Gjen
stand for vidtliftige Underfigelfer af Bidenstabs
mand, hvoriblandt den norsse Profesfor Hansteen.
Hele Sibiriens Kyst blev 1878—1879 for fMste
Gang omfeilet af Nordenskiöld (s. d.). —
Ny-Sibirien kaldes en Øgruppe i det nordlige Ishav,
udenfor Mundingerne af Lena, Jana og Indigirka.

Siboni, Josef, italiensk Sanger og Musiker,
f. 1780. d. 1839, fit forn DirektM for det kgl.
Theaters Syngefiole i Kjibenhavn og ved at op
rette et Musikkonservatorium megen Indfiydelse
paa det danske Musiklivs Udvikling. — Hans SM
Erik Siboni, f. 1828, blev 1865 Musiklærer
ved Sorø Akademi og har skrevet flere
Kompositioner af betydeligt Værd, som f. Ex. en Symfoni,
Operaen „Karl den andens Flugt“ og et „Stabat
mater“
.

Sibyller kaldtes i Oldtiden hos Grækerne og
Romerne Kvinder, som sagdes at kunne forudsige
fremtidige Begivenheder. Mest navnkundig var
Sibylle fra Cumæ i Campanien, som ifølge Sagnet
overbragte den romerske Konge Tarqvinius
Superbus de saakaldte sibyllinske Bøger, der
indeholdt en Række Spaadomme, og som Kongen
kjøbte og lod opbevare i det kapitolinske Tempel.
Her stod de under Presteskabets Bevogtning og
raadspurgtes navnlig under farefulde
Omstændigheder. 83 f. Kr. gik de med Templet op i
Flammer. Ogsaa en ny Udgave af Bøgerne, som
Augustus besørgede affattet, blev ødelagt af Ild,
nemlig af Stilicho i det 5te Aarh. e. Kr.

Sic, lat., saaledes, ja saa! et ironisk Udtryk,
som ofte fattes i Parenthes og med Udraabstegn,
umiddelbart efter det Ord, forn har fremkaldt
Ironien.

Sichem, gammel By i Palæstina, mellem
Bjergene Ebal og Garizim, var en Tid de israelitiske
Kongers Residensftad, og siden Samaritanernes
Hovedstad; under Vespasians Regjering idelagdes
den af Romerne, forn gjenovbyggede den og gav
den Navnet Neapolis; nu kaldes den Nablus.

Siciliano (udt. Sitschiliano), italiensk
Folkevise eller Dans i 68 Takt.

Sicilianske Vesper, det Blodbad, som 1282
forMedes paa Sicilien, og hvorved ca. 20,000
Franstmcrnd nedfabledeS. Det fremlaldtes ved den
Grusomhed, som Karl af Anjou og hans Trop??
Per, som havde frataget Hohenstauferne Neapel
og Sicilien, ndMede mod disse Landes Indbyg
gere, og har sit Navn efter Tidspunktet, da det
begyndte, nemlig ved Vespergudstjeneftens Be
gyndelfe Paaskemandag. Franstmandene blev efter
dette bortdrevne fra Ven, forn da kom under Pe
ter den tredie af Aragonien.

Sicilien, Middelhavets største og bedst
befolkede Ø, er ved Messinastrædet skilt fra Syditalien
og har et Fladeindhold af 29,241 km.², med en
Folkemcrngde af ca. 2,740,000. Øen, der har Form
af en langstrakt Triangel, er meget bjergfuld med
fordetmeste steile Kyster, hvis Forbjerge tildels
naar en anselig Hiide. Foruden LEtnas Fjeld
gruppe, der danner et ifoleret Fjeldfyftem, gjen
nemfijceres Ven af to forstjellige Bjergtjader, den
ene i dens nordlige og den anden i dens syd
lige Del. Flere af disses Fjeldtoftpe naar en
HMde af over 2000 m. Af Floder har Ven
en Mangde, men de fleste er fmaa og nasten
tMre om Sommeren. Heller itte findes der
Indsjier llf videre Betydning. Klimatet er
varmt og Jordbunden fcerdeles frugtbar, faa at
Ven har faaet Navn af Italiens Kornlammer,
men dens Dyrkning er forsimt, og Agerbruget
giver itte paa langt nar den Afkastning, som det
lunde. Foruden de scrdvanlige Kornsorter dyrkes
ogsaa Bin, Sydfrugter, Bomuld og Sukker. Af
mineralske Produkter forekommer især Svovl,
Salt, Marmor og Alun, og der findes
verdensberømte Mineralkilder og Badeanstalter, forn
aarlig befiges af Folk fra alle Verdensdele. Ven er
af vulkans. Oprindelse og har oftere varet udsat
for ødelæggende Jordryftelser og Vulkanudbrud.
Industrien er af liden Betydning og omfatter
hovedfagelig Silkemanufakturer famt Koral- og
Rcwarbeider. Siciliens aldste Beboere var de fra
Italien indvandrede Sicaner eller Sikeler, der
grundlagde en Mængde Byer og smaa
Fyrstendømmer paa Øen. Tidlig havde Fønikerne
oprettet Handelsstationer der, af hvilke flere opnaaede
adskillig Betydning. I det 8de Aarh. f. Kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free