Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sicilien - Sickel, Theodor - Sickingen, Franz von - Sic transit gloria mundi - Siddim - Siddons, Sarah - Sidegevær eller Sidevaaben - Sidensvands - Sideration. — Siderisk Aar. — Siderisk Maaned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sicilien
begyndte Grækerne at slaa sig ned paa Sicilien og
anlagde efterhaanden Kolonierne Naxos, Syrakus,
Messana, Leontini m. fl. Af disfe opnaaede ifar
Syratus verdenshistorisk Berimmelfe. Under de
puniske Krige blev Sicilien erobret og gjort til
romersk Provins. Under Folkevandringen erobre
des Ven efterhaanden af Vandalerne, Vstgoterne,
Gr??terne og i det 9de Aarh. as Araberne; de sidste
blev fordrevne af NormannerhMdingen Roger Guis
card, som i Slutn. af det 11te Aarh. bemcegtigede sig
den. Hans BroderfM Roger den anden, forn ved
Arv erholdt Apulien (s. d.), lod stg udraabe til
Konge af Sicilien. Ven delte nu Skjebne med Ne
apel indtil 1282, da den ved den sicilianste Vesper
(s. d.) blev forenet med Aragonien og fenere med
Spanien, under hvilket sidste Rige Sicilien i For
ening med Neapel ophiiedes til et Vicelonge
dimme under spanst VverhMhed. Bed den fpanste
Arvefølgekrig kom Sicilien til Victor Amadeus af
Savoyen, forn 1720 maatte afstaa Ven til Keiser
Karl den sjette og erholdt i Bytte Sardinien.
Sicilien blev nu paany forenet med Neapel, hvil
ken Forening fenere har bestaaet med Undta
gelse af Aarene 1806—15. da Napoleons Bro
der Josef og hans Svoger Murat herskede over
sidftnavnte Land. Efter Murctts Fald knytte
des 1815 Sicilien paany fammen med Neapel,
ag Staten sik nu Navn af Kongeriget Begge
Sicilierne under Ferdinand den første.
Denne, forn kun var et villielist Redstab for den
Menigste Politik, kom snart paa Grund as sin
Modstand mod enhver Reform i Konflikt med
sine Undersaatter. En Revolution, forn udbrid
1820, nMte vel Ferdinand til at give en For
fatning; men da Sicilien forlangte et eget Par
lament og ille vilde indgaa paa Kongens Til
bud om et falles Parlament for hele Riget, blev
Gnevcrldet paany indfMt ved Hjelp af isterrigsse
Bajonetter. MisnMen med den reaktioncrre Sty
relse forigedes imidlertid under Ferdincmds ??ar
meste Efterfilgere Frans den første og
Ferdinand den anden, hvis stette Styrelse og Un
dertrykkelse af enhver Frihedsytring endelig firte til
en voldfom Opstand 12te Januar 1848. I Pa
lermo rasede en flere Dages forbitret Kamp, og
Bevcrgelfen udbredte sig over hele Ven. Ferdi
nands Fredsvilkllllr blev itte cmtagne. og en Na
tionlllforfllmling fammentrlllldte og erllcrrede ham
for llffat. Men de kongelige Tropper beseirede
tilsidst Opstllnden, og Vllllren 1849 vllr Bevagel
sen fuldstandig undertrykt. Dens Ledere behand
ledes tildels med ??barmhjertig Grufomhed, og
enhver Frihedsbestrcrbelfe straffedes forn Stats
forbrydelfe. Vestmagterne sigte llt form??a Fer
dinand til at vife stine Skaanfel, men forgjeves,
hvorfor de afbrM enhver diplomatisk Forbindelfe
med ham. Under hans Efterfilger Frans
den anden, som 1859 kom paa Tronen, blev
Tilstanden endnu utaaleligere. Folk fangstede??
i tufenvis paa den blotte Mistanke, og Re
gjeringens Spioner var overalt paafcrrde for at
anholde enhver, forn vovede at ytte et frimo??
digt Ord om de offentlige Anliggender. 1860
udbrid en ny Opstand paa Sicilien, og den fil
i Garibaldi en FMer, forn forstod at opildne det
mishandlede Folk. Palermo erobredes efter en
haardnllttet Kamp af Garibaldis Tropper, og kort
efter var hele Sicilien for stedse tabt for Kong
Sideration
Frans. Bevægelsen udbredte sig snart til den
paa Fastlandet beliggende Del af Kongeriget, en
stor Del af de kongelige Tropper saavelsom
Flaaden stuttede sig til Garibaldis seierrige Skarer,
og Frans saa sig nødt til at forlade Hovedstaden
Neapel og indeslutte sig i Fæstningen Gaëta.
Ved en almindelig Folkeafstemning besluttedes det
saagodtsom enstemmigt, at Kongeriget Begge Si
cilierne for Fremtiden skulde forenes med
Sardinien. Den sardinske Konge Viktor Emanuel
modtog Tilbudet og holdt 7de Novbr. 1860 sit
Indtog i Neapel. Samtidig fik Begge Sicilierne
i Forening med Sardinien og Savoyen Navnet
Kongeriget Italien. Se forøvr. Art. Italien,
Neapel og Sardinien.
Sickel, Theodor, tysk Historiker, f. 1826, siden
1857 Professor i Wien, har skrevet flere værdifulde
Bidrag til Tysklands, navnlig til Østerriges Historie,
hvoraf ifar kan fremhaves: „Monumenta
graphica medii ævi ex archivis et bibliothecis
imperii Austriaci collecta“ og „Bidrag til
Trientinerkonciliets Historie“.
Sickingen, Franz von, tysk Adelsmand, f. 1481,
d. 1523, bekjendt for sine talrige krigerske Bedrif
ter, hvilke han udfMte dels af rent perfonlige
Grunde, dels af Begeistring sor Reformationen.
Luther, Reuchlin, Hutten og andre havde i ham en
god Ben og Beskytter. Efter Initiativ af Hutten
(s. d.) hvervede han 1522 en Hær, hvormed de
stulde fremtvinge Reformationens GjennemfMelfe
og Afstaffelsen af de geistlige Fyrftendemmer. Med
denne Har drog hcm mod Erkebiskopen af Trier og
beleirede hans Hovedstad, men blev nMt ttl at have
Beleiringen, erklæredes i Rigets Akt og døde 1523
af nogle Saar. han havde faaet under Forsvaret
af sin Fæstning Landstuhl mod Fyrsterne af
Hessen, Kurpfaltz og Trier.
Sic transit gloria mundi, lat., saaledes
forgaar Verdens Herlighed.
Siddim, en frugtbar Slette i Palæstina, paa
hvilken fordum Byerne Sodoma og Gomorrha laa. Den
er nu oversvømmet af det Døde Hav (1 Mos. 14,8 o[[** punktum mgl. pga. plassmgl. **]] f.).
Siddons (udt. Siddns), Sarah, berømt
engelsk Skuespillerinde, f. 1755, d. 1831, var
Søster af de bekjendte Skuespillere Charles og
John Filip Kemble (s. d.). Ved sin imponerende
Skikkelse og Holdning og ved sit udtrytsfulde An
sigt formanede hnn at give en fjelden korrekt og
syldig Fremstilling af de klassiske Heltinderoller,
hvis Karakter hun med den dybeste Forstaaelse
fuldt ud havde tilegnet sig. Hendes Glansroller
var Lady Macbeth og Katharina i „Henrik den
ottende“ af Shakspeare.
Sidegevær eller Sidevaaben kaldes de
Stød- eller Hugvaaben (Sabel, Kaarde, Dolk), som bæres
i en Skede, Rem eller Belte ved Siden (se Blanke
Vaaben).
Sidensvands (Bombycilla garrula),
Spurvefugl, med spids Top paa Hovedet, bred, gul Bræm
paa Halen og lakrøde, Pergamentagtige Plader paa
Spidsen af de bagerste Vingefjær.
Sideration, Stjernernes indbyrdes Stilling
til hinanden. — Siderisk Aar, Stjerneaar,
Jordens egentlige Omløbstid om Solen, i
Modsætning til det tropiske Aar, som Aarstiderne
retter sig efter, men som paa Grund af
Jevndøgnspunkternes Præcession er omtrent 20
Minuter kortere. — Siderisk Maaned, Tiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
